18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Franske søndagskampe

Kort om nogle af kl. 17-kampene:


PSG - Boulogne:

PSG kan ikke nå noget, hverken op eller ned - men vil næppe lægge sig på hjemmebane. Man sparer nok Makelele (og førstekeeper Coupet er stadig ude), men spiller nok efter sejren.
Så vil det vise sig om der er kræfter til det efter en hård og lang pokalkamp i midtugen. Den blev vundet efter straffespark i Auxerre.

Boulogne var også i pokalkamp - tabte til et fjerdedivisionshold... Men det KAN hænge sammen med at klubben prioriterer overlevelse i L1 højere. Og her har man gjort det fint på det seneste med uafgjort og 2 sejre i de 3 sidste runder.


Lorient - Saint-Etienne

Lorient har ikke rigtigt mere at spille for i denne sæson. Ud over æren - og det ser ud til at betyde noget på hjemmebane hvor man har 2 sejre i træk.
Saint-Etienne kæmper mod nedrykning, så motivationen er klar.
Holdet har dog en midtugepokalkamp (og et nederlag) i benene, men til gengæld lysner det på skadesfronten. Klassekeeper Janot og forsvarer Dabo vender tilbage, og man mangler så "kun" Perrin og Sako (plus Landrin der har været ude længe, samt Sanogo og Andreu - der ikke kan kaldes faste).


Le Mans - Rennes
Rennes har en chance for at nå med i topspillet om Europa-billetter, men den er lille. Men formen er fin: 3 sejre i træk. Og til denne kamp har man alle stamspillere klar, inklusive Marveaux der manglede i sidste uge.
Sagen er bare at Le Mans har kniven mod struben - og har spillet ret godt på det seneste (men været uheldig). Og selv om holdet mangler en del, så drejer sig faktisk "kun" om 2 faste startere: midtbanemand Narry og forsvarer Geder. Sidstnævnte kan som mod Auxerre erstattes af kompetente Andrade. Og Narry kan erstattes af Goulon der vender tilbage efter at have siddet over mod Auxerre.


Toulouse - Nice
Her har Nice motivationen og formen på sin side; holdet er nedrykningstruet (et point vil dog være fint; efter to sejre i træk har man trods alt 11 point ned til stregen), mens Toulouse ikke har det store at spille for. Men Toulouse ser stadig ud til at gøre en indsats, i hvert fald på hjemmebane (i sidste weekend tabte man 1-4 i Rennes, men hjemme er det senest blevet 1-0 over Lens og 1-1 mod Marseille).
Toulouse mangler fortsat angriber Gignac og førstekeeper Pelé (har dog i Valverde en ok remplacant).
Nice mangler 3 stamspillere: topscorer Rémy (ny skade), forsvarer Mabiala og midtbanemand Diakité.

Jeg er temmelig fristet af et kryds til odds 3,56 (Pinnacle).


En analyse af Lille-Montpellier (kl 21) er på vej.

Mvh Jens, BetXpert

1 Kommentar

Tilføj kommentar