18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Franske lørdagskampe

Lidt info om franske lørdagskampe, som jeg ikke umiddelbart har fundet værdi i (for tip, se: http://www.betxpert.com/eksper… )


Nantes-Valenciennes
Nantes er tredjesidst, men kan med en sejr bringe sig lige efter netop Valenciennes. Nantes kommer med fine 0-0 i Lille i bagagen, og her skal man op mod holdet med rækkens dårligste udestat. Men een ting er at tilkæmpe sig uafgjort på udebane med 5 mand i forsvaret; noget andet at skulle frem på banen og styre kampe på hjemmebanen. Og at Valenciennes godt kan udebane, viste man i Paris hvor det blev 2-1 over PSG (siden har man så tabt med 1-0 i Rennes, og senest 1-3 hjemme mod Lens). Og Nantes må undvære venstreback Savinaud, højreback Cubillier og midtbanemand Faé, mens Valenciennes er i stort set stærkeste opstilling (juleindkøb Ouaddou er fortsat skadet).


Rennes-Nancy
Efter en spillemæssig krise og 4 kampe i træk uden gevinst fik Nancy endelig en sejr da det blev 2-1 hjemme over Toulouse. Men nu gælder udebane, hvor holdet stadig ikke har vundet en kamp. Desuden må man undvære to forsvarere og førstemålmanden (for sidstnævnte har man dog en god afløser i Gregorini). Rennes er temmelig hjemmestærk, 6-4-2 (og har ok form: fik i sidste weekend 0-0 i Sochaux). Men holdet må undvære midterforsvarer Bourillon (OG hans afløser Faty). I øvrigt får Nancy en del uafgjorte på udebane (0-5-6).


Lyon-Lorient
Mestrene er efter 1-0-tabet (lidt uheldigt) i Troyes oppe på 5 ligakampe i træk uden sejr. Og er her oppe mod en formstærk modstander (5 i træk uden tab; seneste 3 vundet). Naturligvis har Lyon alligevel stor chance for at vinde, men oddset for hjemmesejr er for lavt. Ligaetteren er mandefaldsramt. Lorient mangler dog også et par mand, herunder førstemålmanden. Og hos Lyon er der måske tegn på, at den vigtige midtbanegeneral Juninho så småt er på vej tilbage fra sin dybe form-bølgedal.

Chancevurdering: 71-20-9

Odds
1: 1,37 Betsson
X: 4,8 Globet
2: 11,0 Bet24, Expekt, Nordicbet, Stan James

Asian 0, 2tal: 7,5 Betway, Centrebet, Eurobet
Asian +1 & +1,5 til Lorient: 2,04 Pinnacle, 2,02 Ladbrokes

Handicap-2tal: 3,3 Centrebet
Handicap-kryds: 3,8 Scandic

Lyon savner: Den normale defensive midtbanemand Toulalan (OG hans normale afløser A.Diarra). Ude er også en anden fast midtbanemand Tiago og den stærke midterforsvarer Cris. Foruden angrebsreserverne Benzema og Wiltord.

Især midtbanen er svækket. Man kan give nyindkøbte Dos Santos debut på den defensive midtbane og bruge Källström på Tiagos plads. Og så har Juninho naturligvis den sidste plads. Juninho der efter lang tids form-elendighed spillede hæderligt mod Troyes. Men uden at være i nærheden af sit normale geni-niveau. Og Källström har været decideret elendig på det seneste. Lægger man dertil en mand der er ny på holdet, lover det ikke alt for godt for sammenspillet.

I forsvaret har man rutinerede Capaca og Müller at vælge imellem som makker til Squillaci, i Cris’ fravær. Det bliver nok Capaca, selv om han mangler kamptræning – Müller spillede nemlig ret dårligt mod Troyes, hvor han remplacerede Squillaci.

Lorient er uden forsvarer Marchal samt førstemålmand Audard (foruden en del reserver og marginalspillere). Keeper-afløser Riou er et stort talent, men han er altså kun 19 år.


Auxerre - Saint-Etienne
Udeholdet tabte i sidste uge 1-2 hjemme til agterlanterne Sedan (og mangler den vigtige forsvarer Ilunga) – og kunne dermed ligne et oplagt bytte for Auxerre der typisk er stærk på eget græs. Men hjemmeholdet mangler altså førstemålmand Cool og ikke bare den sædvanlige venstreback, men også to mand der ellers kunne afløse.


Le Mans-Sedan
Er 1,8 (Eurobet) nok for hjemmesejren? Umiddelbart lyder det af pænt meget, i betragtning af at Le Mans har vundet sine sidste 3 hjemmekampe (senest over Marsielle), og i betragtning af at Sedan er rækkens agterlanterne. Men... Le Mans var yderst heldig med sejren over Marseille, og i sidste runde tabte holdet fortjent i Lorient. Og Sedan har faktisk spillet ret godt i de seneste kampe, blot været uheldig med pointudbyttet – dvs indtil i seneste runde hvor det flot blev 2-1 ude over Saint-Etienne. I dét lys er oddset alligevel ikke SÅ flot (måske knapt nok et valuebet; ligger og vipper). Heller ikke selv om Sedan må undvære sin førstemålmand og sin normale venstreback. Bundholdet kan have fået en del gejst via sin sejr. Le Mans mangler i øvrigt en forsvarer og en midtbanemand.


Nice-Troyes
Odds 2,05 (Betsafe) for hjemmesejren er lige ved at friste mig over evne. Nice kommer immervæk med to fine resultater i træk, 1-1 i Lyon og 2-1 hjemme over Bordeaux. Og dermed ser nr næstsidst ud til at have fået gang i en nødvendig succes-serie. Og mod Troyes, 4 pladser foroven, kunne det såmænd ligne en oplagt mulighed for at fortsætte serien. Troyes der må undvære venstreback Paisley og midterforsvarer Sanz – foruden et par angrebsreserver. Men Sanz manglede også i sidste uge, og da vandt Troyes såmænd 1-0 over Lyon. På hjemmebane, ganske vist, og via et mål til allersidst, lidt heldigt – men alligevel. Det var Troyes’ tredje tabsløse kamp i træk; i forrige runde fik man 1-1 i Toulouse. Nice må i øvrigt fortsat undvære midtbane-terrier Rool (og angriber Bellion).





Mvh Jens, BetXpert

9 Kommentar

Tilføj kommentar