18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Folketingsvalg - større analyse samt spilforslag.

4 kommentarer
1 Visninger
Det er vel på tide at vi får startet en tråd om Folketingsvalget i morgen.

Jeg vil nedenfor forsøge at give mit bedste bud på spil til valget. Jeg har udelukkende valgt at sætte fokus på
spil, der omhandler stemmeprocenter til de enkelte partier.

Jeg har fulgt falgkampen tæt og har gennempløjet samtlige meningsmålinger i gennem de sidste 2 måneder -
de skal selvfølgelig tages med forbehold, men de rammer sjældent helt ved siden af.

OVERORDNEDE BETRAGTNINGER:

Dette valg bliver måske i endnu højere grad end tidligere et spørgsmål om personer/personlighed end tidligere.
Vælgerne er i mine øjne "mentalt trætte" af de "gamle" politikere - de vil have "nye" ansigter med personlighed og
udstråling. Og nok også folk med lidt mere på valgplakaten, end de 2 store partier S og V disker op med.

Udfra ovennævnte - og udfra valgkampen hidtil - er der 3 partier der vil blive valgets store vindere. Det er
Enhedslisten, De Radikale og Liberal Alliance. Altså partier med ledere med udstråling, og partier der rager lidt -
eller noget - ud fra det generelle billede som primært V og S repræsenterer.

I den anden ende af skalaen ser jeg kun 2 partier, som vil gå noget/væsentligt tilbage i forhold til valget i 2007.
Det er hhv. Konservative, der går et katastrofevalg i møde og så SF, der får svært ved at tangere det helt
fantastiske valg de havde i 2007.

Jeg forventer at såvel Socialdemokratiet og Venstre vil gå noget tilbage, mens de 2 eneste partier der formentlig
vil komme tæt på deres stemmeprocenter ved det seneste valg, er hhv. Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

DE ENKELTE PARTIER:

SOCIALDEMOKRATIET

Bookmakerne startede ud med spreads helt oppe i over/under 28% af stemmerne. Det er blevet kraftigt revideret ned
efter de seneste ugers valgkamp, hvor Thorning har tabt terræn dag for dag. Nu ligger de fleste bookmakere nede
på under de 25% af stemmerne. Socialdemokratiet fik ved seneste valg 25,5% af stemmerne og det kommer nok ikke
til at afvige forfærdelig meget fra det denne gang.

Det positive for Socialdemokratiet ligger i, at "folket" generelt bare trænger til noget nyt blod i regeringen. Jeg tror
ikke nødvendigvis vælgerne er trygge ved den økonomiske side af sagen ved en socialdemokratisk ledet regering. Til
gengæld vil mange forvente en positiv udvikling på specielt skole- og sundhedsområdet.

Thorning er relativt pænt belastet af de mange personsager om skat, leaset bil i Tyskland, børn i privatskole m.v, og
det vil formentlig tage toppen af stemmetilslutningen denne gang.

At S ikke får noget godt valg kan også i stor grad tilskrives, at både Radikale og Enhedslisten ligger til et kanonvalg,
og begge disse partier vil tage en hel del stemmer fra netop Socialdemokratiet.

Jeg forventer en stemmetilslutning lidt dårligere end ved sidste valg, hvor de som ovenfor nævnt fik 25,5%.


SOCIALISTISK FOLKEPARTI

SF fik ved det seneste valg 13% af stemmerne takket være en fremragende Villy Søvndal, der virkelig fangede vælgerne
i en sådan grad, at det næsten var helt uhørt ift. hvad man normalt har set for SF. Der var således ca. en fordobling af
stemmerne ift. det forrige valg.

Denne gang har det været mere op ad bakke. Villy har ikke virket så skarp i debatten som tidligere - han får dog i dag
stor ros for hans indsats i gårsdagens partilederdebat, hvor han vel leverede den bedste indsats hidtil i denne valgkamp,
så det kan være han lige akkurat når at sætte en slutspurt ind.

Frem for alt, så er SF i samme situation som Socialdemokratiet - nemlig at både Radikale og Enhedslisten gafler
løs af deres vælgere.

SF vil i mine øjne få et noget dårligere valg end sidst - alt andet ville måske også være mærkeligt. De vil med meget
stor sandsynlighed opnå en stemmeprocent på mellem 10 og 11 procent - mod 13% ved seneste valg.


RADIKALE VENSTRE

Med mindre meget går galt de næste 24 timer, vil Margrethe Vestager have kørt de Radikale i stilling til et virkelig godt
valg. Man kan vel passende krone hende til valgets dronning og Johanne fra Enhedslisten til valgets prinsesse.

Styrken i Radikale er, at de har formået at sætte sig "mellem 2 stole" - hvor de på en og samme tid hæfter sig på
Blå bloks økonomiske politik, mens de hæfter sig på Rød bloks sociale politik - nøjagtig samme holdning som rigtig
mange vælgere rent faktisk har. Udover dette adskiller de Radikale sig markant fra Dansk Folkeparti ift. udlændinge-
politikken.

Margrethe Vestager er en rigtig dygtig politiker - hun formår at få budskaberne frem, taler højt og tydligt, er meget
saglig i debatten, og frem for alt er hun en af de få politkere, der rent faktisk kan sige en lang velformuleret sætning,
som folk hjemme i stuerne rent faktisk forstår.

Det bliver ikke et spørgsmål om Radikale får et kanonvalg - nej, det bliver mere et spørgsmål om de fordobler deres
mandatandal eller ej. Det ligner en "Villy" fra seneste valg. Der fik Radikale 5,1% og vil denne gang ligge meget tæt
op af de 10% af stemmerne.


ENHEDSLISTEN

Hvis man for et år eller to siden, ja, vel bare for 2-3 måneder siden, havde sagt at Enhedslisten ville få mellem
6 og 7% af stemmerne ved det kommende valg, så ville man nok have været godt og grundigt til grin. Men det er
ikke desto mindre tilfældet nu.

Johnanne Schmidt Nielsen har gjort det aldeles fremragende - hun er lynhurtigt blevet selve symbolet på Enhedslisten.
Befolkningen har lykkeligt glemt de langt mere tørre forgængere Frank Aaen, Per Larsen m.v.

Styrken ved Johanne Schmidt Nielsen er, at hun i debatten behersker sig rigtig godt. Hun buldrer ikke frem med de
kommunistiske synspunkter, som partiprogrammet rent faktisk bugner af - og som Frank Aaen tidligere var alt for
slem til. Hun virker i debatten langt mere som en Socialdemokratisk kandidat, og på den måde rammer hun en langt langt større vælgerskare, end Enhedslisten tidligere har været vant til - netop fordi de tidligere præsenterede sig
langt mere som det parti det egentligt er - et parti helt ude på den yderste venstrefløj.

Uanset om man kan li´ det eller ej må man bare konkludere, at det er høj klasse - og rigtig godt gennemtænkt af
Enhedslisten. Og taktikken er altså den primære grund til, at Enhedslisten kan tage en stor gruppe vælgere fra både
SF og Socialdemokratiet. Slutteligt skal man også være opmærksom på, at Enhedslisten er det eneste parti der p.t. der 100% ønsker Danmark ud af EU, hvilket også vil give en del stemmer.

Enhedslisten kom kun lige over spærregrænsen ved det forrige valg - 2,2% af stemmerne fik de. Det bliver meget
tæt på en tredobling denne gang - ca. 6,6% af stemmerne virker bestemt ikke som et usandsynligt bud.


VENSTRE

Venstre fik ved seneste valg 26,2% af stemmerne. En tilbagegang denne gang kan ikke undgås. Vælgerne er som
tidligere nævnt træt af "genudsendelser" - at se på de samme politikere som de har set på de sidste 10 år. Derfor
vil Venstre helt naturligt tabe vælgere. Venstres tilbagegang bliver ikke kæmpestor, fordi Lars Løkke har holdt et
godt niveau i valgkampen, og fordi mange vælgere fortsat stoler mest på den nuværende statsminister, når man
kigger på evnen til at styre Danmark ud af den økonomiske krise.

Lars Løkke klarede partilederdebatten i går rigtig godt, og får topkarakterer flere steder i dag. Og det betyder også
at Venstre i dag går lidt frem i meningsmålingerne.

Men det ændrer ikke på det faktum, at Venstre med sikkerhed går tilbage denne gang. De falder formentlig fra de
26,2% til i nærheden af 24%.

Det passer nogenlunde med, at Venstre vinder en smule konservative vælgere, men taber pænt med vælgere til
Liberal Alliance.


KONSERVATIVE

Det noget "støvede" Konservative Folkeparti fortsætter deres deroute. Tidligere en magtfaktor i Dansk
Politik med 15-20% af stemmerne. 10,4% af stemmerne ved det seneste valg - og denne gang ned i nærheden af
6% af stemmerne. I løbet af de seneste 10 år Overhalet indenom af SF, Dansk Folkeparti, Radikale - og nu også
Enhedslisten ! - og ved næste valg sikkert Liberal Alliance....

Som jeg nævnte i indledningen af dette skriv, så vil vælgerne have "nye" ansigter med personlighed og
udstråling. Og nok også folk med lidt mere på valgplakaten, end de 2 store partier S og V disker op med".
Og her er Lars Barfoed bare ikke stærk nok. Længere er den ikke. Han mangler udstråling, humor og glimt i øjet.
Og det er ekstremt vigtigt ift. at have vælgertække. Han er egentlig en fornuftig politiker og præsenterer sine
synspunkter på fair og faglig vis - men det appelerer bare ikke nok til den brede vælgerskare.

Der er i mine øjne "no way back" - de Konservative får igen en katastrofevalg og fortsætter deres meganedtur.

6% af stemmerne eller det der er værre.....


LIBERAL ALLIANCE

Er blevet en stor konkurrent til føromtalte Konservative og et rigtigt stærkt alternativ til de Venstre-vælgere, der
ser skattetrykket i Danmark som et meget afgørende punkt for Danmarks videre udvikling - herunder bl.a rigtig
mange virksomhedsejere, der denne gang stemmer LA - i stedet for Venstre.

Anders Samuelsen er en fornuftig politiker - hans holdninger kan man som alle andre holdninger diskutere -
men han har - i modsætning til Konservative - forstået, at han skal differentiere sig klart og tydeligt
på forskellige punkter ift. Venstre. Herunder netop den føromtalte skattepolitik.

Jeg tror Liberal Alliance ved dette valg, får sat en tyk streg under - at de er "kommet for at blive". Senest fik de
kun 2,8% af stemmerne og var således relativt tæt på spærregrænsen - denne gang bliver de en af valgets store
vindere og kommer tæt på en fordobling af stemmerne til ca. 5,6%.


DANSK FOLKEPARTI

Jeg vurderer, at Dansk Folkeparti er det parti med den mest trofaste vælgerskare. Det er også meget naturligt
eftersom det er på udlændingepolitikken alene, at DF adskiller sig markant fra de andre borgerlige partier. De
er egentlig i bund og grund også enig med rød blok om mange ting - primært på socialområdet.

Det er svært at se hvor DF skal få vælgere fra - og det er svært at se hvem de skal miste vælgere til. Det
ligner derfor i høj grad en "genudsendelse" af det seneste valg. Jeg tror dog totalt set på en mindre tilbage-
gang fra de 13,9% til ca. 13% - meningsmålingerne siger endda kun ca. 12-12,5% - men der er typisk altid
lidt flere vælgere der stemmer på DF end de vil være ved, når de bliver ringet op. Når de først står i stemme-
boksen vægter de alligevel udlændingepolitikken højest.

Men jeg tror altså stadig på en mindre tilbagegang denne gang - primært fordi jeg faktisk synes at Pia Kjærsgaard
er den partileder, der har gjort det dårligst i valgkampen. Hun har virket lidt "træt" synes jeg.

Så formentlig en tilslutning på ca. 13% til Dansk Folkeparti.


KRISTENDEMOKRATERNE

Ikke så meget at sige til dem - de kommer ikke ind, og rammer nok ca. 0,7% af stemmerne.


KONKLUSION

Udfra ovennævnte giver jeg her mit skud fra hoften på stemmeprocenterne i morgen:

Socialdemokratiet 24,5%
SF 10,5%
Radikale Venstre 10,2%
Enhedslisten 6,7%
Venstre 23,5%
Konservative 5,8%
Liberal Alliance 5,6%
Dansk Folkeparti 12,5%
Kristendemokraterne 0,7%

IALT 100,0%


SPILMULIGHEDER

Desværre har bookmakerne fået deres odds rettet meget godt til undervejs - så det er ikke helt så nemt at finde
gode bets som det var i starten, men der er alligevel en række ok-muligheder og nogle fine value-bets.

Jeg vil foreslå følgende: (og lad nu være at gå "all in" - det er også for at have noget valgspænding jeg selv spiller på det)

Konservative mellem 5,0 og 5,99% af stemmerne til odds
2,5 hos Unibet. Jeg ser det som 50/50 om de kommer over 6% - og jeg er 100% på at de ikke kommer under 5%. Så rigtig god betvalue her.

Enhedslisten mellem 6 og 6,99% til odds 2 hos Unibet. Jeg giver dem 55% chance for at havne i dette spread - så et lille valuebet.

Socialdemokratiet til at få under 24,99 hos Nordicbet kombineret med mellem 25 og 26% hos Unibet tikl odds 3. I kan selv bestemme hvordan i vil vægte beløbene, men er sikret overskud, såfremt Socialdemokratiet ikke kommer OVER 26% af stemmerne - og det tror jeg ikke på de gør. Gambleren spiller det rene odds 3 hos Unibet på mellem 25 og 26% - det er der fin value i. Jeg giver det 40% chance.

Venstre til at få UNDER 24% af stemmerne til odds 2 hos Scandic. Lille valuebet - jeg giver det ca. 53% chance.

Dansk Folkeparti til at få mellem 12,0 og 12,99% af stemmerne til odds 2,25 hos Unibet. Jeg ser det som et fint valuebet og vurderer chancen til om de får over eller under 13%, til at være 50/50. Og jeg er også ret sikker på, at de får over 12% af stemmerne. Dem der vil ha´ risikoen på det sidste elimineret, kan i stedet spille under 13% hos Nordicbet til odds 2,10.

Liberal Alliance mellem 5,0 og 5,99 af stemmerne hos Unibet til odds 2. Alternativt odds 1,65 hos Nordicbet på at de får over 5% af stemmerne. Det ligner et meget sikkert spil

Radikale til at få over 10% af stemmerne til odds 1,75 (ikke meget value, men jeg tør ikke spille i mod de Radikale) - de får et kanonvalg.

SF mellem 10 og 11% hos Unibet til odds 2,15 - Fin value - jeg giver det mindst 50% chance, at de havner i dette interval. De kommer ikke under 10 og ikke over 12 - om de så havner mellem 10 og 11 eller 11 og 12, vil jeg som sagt sætte til 50/50.

Dette var ordene - god valgaften.

4 Kommentar

Tilføj kommentar