18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Email til Spillemyndigheden

5 kommentarer
1 Visninger
Hej alle, jeg har forsøgt at få et par svar fra Spillemyndigheden, men uden held. Har forsøgt med en ny henvendelse i dag, som i kan se her:

"Hej, jeg har tidligere forsøgt at få et svar, men uden held, så jeg prøver lige igen.

Der er forskellige typer bettere/spillere i DK. Der er hyggespillerne, der er indstillet på at de taber penge i længden, men gør det for hyggens skyld. Så er der en meget lille gruppe, der er seriøse om deres spil, og måske også laver overskud. Generelt spiller disse for større beløb, og er en god indtægtskilde hos f.eks Betfair, der har licens i DK. Disse spillere bruger ofte et API program, der gør at man tilgår Betfairs hjemmeside via en anden menu (eller "skin" om man vil). Disse programmer kører generelt på stationære PC`er, hjemme på folks kontorer, hvor man godt kan gå ud fra at sikkerheden er i orden.

NemID blev indført for at give bedre sikkerhed for forbrugerne. Man kunne på et tidspunkt logge ind hos sin bookmaker med NemID, men samtidig kunne man logge ind på sin bookmaker via sin mobil eller iPad UDEN brug af NemID. Såvidt jeg ved er der givet en dispensation, indtil NemID fungerer på de mobile enheder.

På ddaværende tidspunkt kunne man også logge ind på sine API programmer UDEN brug af NemID, men der er nu lukket for adgangen, med den forklaring at man skal kunne logge ind via NemID.

Som sagt er de seriøse bettere en lille gruppe i DK, men de omsætter til gengæld for meget store beløb, og for nogle af os er det også en væsentlig indtægtskilde, på lige fod med at handle aktier eller lign.

Det virker for os meget mærkeligt at vi, der har en seriøs tilgang, skal udelukkes, mens man frit kan sidde og spille fra sin mobiltelefon fra den lokale bar, uden brug af NemID?

Jeg har specifikt spurgt om, hvorfor der f.eks er lukket for adgangen til programmet Bettornado, som kun virker på mobile enheder, og derfor burde være undtaget udelukkelsen (www.bettornado.com).

Helt konkret:

Hvorfor er der givet dispensation til mobile enheder og ikke API produkter?
Hvorfor er der lukket for et program som Bettornado?

Da spørgsmålet har interesse for mange, vil jeg tillade mig at gengive det på betxpert.com

Venligst
XXXXXXXX"

Lad os se om vi kan få et fornuftigt svar.

Venligst
T

5 Kommentar

Tilføj kommentar