18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Eksperttips

36 kommentarer
1166 Visninger
Jeg har siden starten af november 2019 fulgt en masse eksperter fra bl.a Tipperen.dk, Spilxperten, Betxpert og Podcasten Monetos, og skrevet deres spil ind i mit regnskab. Både dem de har oprettet tip om, men også dem de bare har skrevet ind i forskellige forumtråde. 187 spil er det blevet til i alt, og jeg har kun spillet spil med en tbp på 107 eller derover. Alle spil er skrevet ind i mit regnskab som 10 kroners flatbetting, og det ser således ud (jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud, derfor er alle navne streget over):
https://ibb.co/nBg7PCD

Kæmpe underskud har det givet. Man kunne godt få tanken når man ser de tal, at det ikke er eksperter jeg har fulgt, men alle spil er fra folk der har leveret spil med en tbp på over 103 på mere end 250 spil. Udover disse spil, har jeg også 20 spil fra forskellige eksperter i det gamle Betwatcher, der resulterede i en tbp på 75%. Samplen er forholdsvist lille, men der er ikke den store tvivl om at det i længden vil være en underskudsforretning at fortsætte på denne måde. Specielt gratisspil på tipperen.dk og spil der bare er lagt ind i tråde her på Betxpert med betvalue på, har været en meget stor underskudsforretning tilbagebetalingsprocentsmæssigt. Det skal nemlig siges, at det har været et eksperiment for mig, så jeg har kun sat penge på spil fra de eksperter jeg stoler mest på, derfor har det økonomisk set ikke kostet mig noget.

Grunden til at jeg lægger det op herinde, er, at jeg gerne vil advare jer herinde om at stole blindt på eksperter. Det kan godt være at i kun følger de bedste af de bedste, der alle har bevist sig over en længere periode, men det er ingen garanti for overskud, hvis i ikke nærstuderer dem først. Samplen er som nævnt tidligere lille, og jeg har nok også været lidt uheldig, men det er mit klare indtryk, at der i hvert fald er nogle der ikke er særligt dygtige til at sætte en bare nogenlunde præcis chancevurdering (hvilket også kan være utroligt svært), så det kan være ganske farligt at begynde at satse flere penge jo højere betvaluen er, før man har set folk an. Derudover er der måske en grund til at nogle ikke opretter tips, men i stedet for lægger forslagene ind i diverse tråde. Derudover skal man være opmærksom på på hvilke områder eksperten er skarp, og hvor han har lavet sit overskud. Det kan godt være at han har en tbp på 106, men muligvis ved han alt om curling og leverer tårnhøjt overskud der, men tilgengæld underskud på bandy. Min fornemmelse er også, at form er en faktor. Uden at nævne nogen navne, er der et par gutter på Tipperen.dk, der generelt set har leveret pænt overskud, men som i år har været inde i nogle meget lange dårlige stimer. Pas også på med at spille gratisspil på et betalingssite, også selvom spillene er lagt op med en tbp på minimum 107. Der er en grund til at nogle af spillene koster penge, mens andre er gratis.

Summasummarum: Der er mange dygtige eksperter på diverse spilsider, men stol ikke blindt på nogen du ikke kender, uanset hvor høj deres tilbagebetalingsprocent er og hvor høj betvalue der er på deres spilforslag. Undersøg dem nøje før du begynder at sætte store beløb på deres spilforslag.

36 Kommentar

Tilføj kommentar