18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Dart, PL-playoff 2010: Optakt

Så er det blevet tid til at finde vinderen af dette års Whyte & Mackay Premier League. Søndag den 23. maj går det løs med de to semifinaler efterfulgt af kamp om tredje- og fjerdepladsen, samt finalen.

En kold torsdag aften midt i februar mødtes otte af verdens absolut bedste pilekastere i The O2 Arena i London, for at indlede dette års Premier League. Efter 14 torsdage er vi nu nået til enden, og de fire bedste har kvalificeret sig til playoff, som afholdes på den legendariske Wembley Arena.

På papiret ligner det en gentagelse af VM finalen fra januar måned, hvor Taylor slog Whitlock. Men det er ganske vidst, at alle fire semifinalister vil yde deres bedste. Forskellen på sejr og fjerdeplads er nemlig den beskedne sum af £85.000.

Semifinale 1: Simon Whitlock vs James Wade
Efter hans flotte præstationer ved VM besluttede man, at en af årets to wildcards skulle gå til den australske troldmand Simon Whitlock. En gave han har taget imod med kyshånd. En flot andenplads i tabellen, kun overgået af Taylor, kan han bestemt være godt tilfreds med. Særligt i den sidste halvdel af sæsonen lavede Whitlock mange point. Læg dertil at han er gået dybt i en hel række andre turneringer i de seneste par måneder.

Whitlock har ved flere lejligheder udtalt at hans helt store drøm er at løfte VM trofæet. Sidste år var det tæt på, men han tabte til Taylor i finalen. Premier League er ikke VM, men Whitlock vil helt sikkert ikke have noget imod at nuppe denne titel, hvor en gentagelse af VM finalen mod Taylor er en reel mulighed.

Whitlock er bestemt en mand i form. Hvis nogen skal udfordre Taylor i år, må han være manden der kan gøre det.

James Wade er forsvarende mester, men det har ikke været til at se i dette års turnering. Før sidste spillerunde var han tvunget til sejr, samtidig med at han var afhængig af andre resultater for at slutte i top 4.

Wade har manglet den stabilitet der vandt ham finalen i fjor. Dette er heller ikke gået den legendariske kommentator Sid Waddell’s næse forbi:
"This season, James Wade has been as reliable as an octopus on a tramboline."

Hvor pålidelig en blæksprutte er på en trambolin ved jeg ikke, men faktum er at Wade kun momentvis har spillet god dart.

Wade skal ramme topformen hvis han skal udfordre Whitlock, men hvis han gør kan dette bliver en fantastisk spændende kamp, som kan tippe begge veje.

Semifinale 2: Phil Taylor vs Mervyn King
Phil Taylor har sæsonen igennem været helt suveræn. Han er gået ubesejret igennem de 14 kampe, hvoraf hele 12 er blevet vundet. Taylor vandt turneringen i 2008, men i 2009 snuppede James Wade den fra ham, efter at Taylor blev elimineret i semifinalen af Mervyn King. Der er ingen tvivl om at Taylor VIL have dette trofæ igen.

Han udtalelser I optakten understreger det faktum at han er sulten:

"It wasn't so much about finishing top, I'm after the Premier League trophy, I want to win this back and I'm after it big-style." (...)
"I don't think about being unbeaten, it's about getting through to the semi-final and winning the thing."

I semifinalen møder han sidste års semifinalemodstander, Mervyn King.

Mervyn King startede som lyn og torden i dette års liga, men sluttede skidt af med tre nederlag på stribe. Det var således kun i form af leg difference (målscore om man vil), at King snuppede den fjerde og sidste plads foran Ronnie Baxter.

Publikum har været efter King, og han har måttet ligge øre til buh-røb og pibekoncert når han skulle kaste. Ved flere lejligheder har har været tydelig påvirket af situationen. Legenden Eric Bristow var da også ude efter King:

"But he's been a fool. You should never let the fans get to you. They pay their money, they can boo who they want."

Om King kan overkomme modgangen og give Taylor modstand må vi vente og se til søndag aften, men på papireret ligner det en komfortabel sejr til The Power.

Diverse
Mig bekendt spilles spilles semifinale og kampen og tredje- og fjerdepladsen som bedst af 19 legs. Nu siger jeg mig bekendt, for Ladbrokes er ude med ciffertips på en kamp bedst af 15. I skrivende stund har jeg ikke fundet en officiel kilde der bekræfter det ene eller det andet. Sidste år var det bedst af 19.

Finalen spilles bedst af 25.

Semifinale 1 er programsat til 20:10 mens semifinale 2 er programsat til 21:00. Placeringskampe og finale spilles umiddelbart derefter.

Som altid transmitterer Sky direkte fra aftenen. Hvis man ikke har adgang til Sky kan man slå et smut ind forbi http://myp2p.eu, hvor man kan finde diverse streams.

Præmiepenge:
#1: £125.000
#2: £65.000
#3: £50.000
#4: £40.000

Stilling og resultater: http://en.wikipedia.org/wiki/2…

Kampanalyser
Markedet er lige nu ganske tyndt, men i løbet af ugen, når flere af de store bookies kommer med odds på kampen, vil jeg gøre en analyse af begge semifinaler tilgængelige under brugertips.

Kilder
Kilder:
Taylor: http://www.pdc.tv/page/Newsdes…,...

Bristow: http://www.thesun.co.uk/sol/ho…...

Waddell: Sagt under kampen mellem Jenkins og Wade i uge 14

16 Kommentar

Tilføj kommentar