18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Dansk førstekeeper mod Tjekkiet?

Det danske landshold står foran et par vigtige VM kvalifikationskampe mod Tjekkiet (22. marts) og Bulgarien (26. marts). Morten Olsen står uden et klart førstevalg på målmandsposten. Der er ingen brandvarm topkeeper i truppen, hvor der skal vælges mellem Pest, Kolera... eller Jesper Hansen!

Stephan Andersen blev tildelt målmandshandskerne ved EM slutrunden, men han har lige været skadet og har i denne sæson også mistet pladsen som førstekeeper hos franske Evian.

Kasper Schmeichel har masser af spilletid hos engelske Leicester, men til gengæld er der ikke den store internationale erfaring hos Championship klubben.
Testkampen mod Makedonien (0-3) har ikke hjulpet på selvtilliden, og selvom ingen af scoringerne direkte var Mini Schmeichels skyld, er det altså også hans opgave at holde styr på forsvarskæden.
Det er ikke rette tidspunkt at eksperimentere, men god idé at udtage ham fremfor en Lindegaard, der er nødt til at få spilletid, hvis han vil i landsholdstrøjen.

Så har vi også Jesper Hansen, som er solid uden at lave de store pragtredninger. En ret gennemsnitlig keeper, og man ville have grinet længe, hvis man for et par sæsoner siden havde foreslået ham som landsholdskeeper. Jeg ser intet internationalt format gemt her.
Lussingerne i Champions League er heller ikke glemt, men der er alligevel ambitioner hos FCN´s Jesper Hansen.

Han var med på ligalandsholdets tur, og den kommende træningslejr i Spanien er en glimrende mulighed for at overhale konkurrenterne og overtage målmandshandskerne.

Stephan Andersen har erfaringen og holdt buret rent i 0-0 kampen i Parken mod tjekkerne. Stephan Andersen har da også stået i buret i de øvrige kval-kampe, så Evian reserven er favorit til at være på plads mellem stængerne mod Tjekkiet.
Det bliver spændende at følge med i Olsen´s træninger for at vurdere om der er værdi i odds 1,75.

ODDS FRA LADBROKES
Stephan Andersen: odds 1,75
Kasper Schmeichel: odds 2,25
Jesper Hansen: odds 7,50

Odds findes under Fodbold / Fodbold specials / Spillerspecials .

14 Kommentar

Tilføj kommentar