18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Dansk 2. division

Jeg har kigget på et par kampe i denne runde af 2. division hvor der muligvis kunne ligge et fint spil og vente, men der er et par faktorer som der kan spille ind her.

Det drejer sig om Brøndby 2 - Brønshøj og B 93 - KB

Som alle ved er der landsholdspause, og spørgsmålet er så hvor stor indflydelse det har for SAS liga holdenes 2. hold der kan være med til at give nyttig kamptræning til reserverne.

Hvis vi starter med BIF - BB:
Brønshøj er dog favorit i denne kamp, det forstås godt da de må være en af favoritterne til oprykning i denne sæson, og på trods af den store svipser i første runde, er de kommet med igen og ligger pt. nummer 6.
Brøndby har som bekendt ikke mulighed for at rykke op, men ligger lige nu nummer 1 i divisionen. Dette skyldes i høj grad den yderst målfarlige duo i Patrick Mortensen og Nicolaj Agger der har lavet 9 ud af Brøndbys 12 mål.
Disse to er nu udlejet til henholdsvis Lyngby og Sønderjydske og det må være et hårdt slag for BIF 2!
Det der dog kan være med dette spil er at det er usikkert hvilke spillere Brøndby eventuelt kunne vælge at bruge fra SAS liga truppen.
Jeg ser derfor gode muligheder for Brønshøj sejr i denne kamp, men det er primært baseret på det at BIF mangler deres to suverænt skarpeste angribere.

Den anden kamp står mellem B 93 og KB
B 93 er igen i år selvskreven som oprykningsfavorit men har ikke fået en helt optimal start med kun én sejr.
KB har haft en del rotation i de første kampe, da der har været spillere fra SAS liga truppen med inde omkring i nogle af kampene. Da der er landskampspause er det en god mulighed for at få givet spilletid til nogle af de bænkede spillere, og med FCK´s bænk er det nogle særdeles kompetente folk der kan præge 2. division denne runde!
Dog er det usikkert om eller hvilke af disse de har tænkt sig at bruge, men der er jo blandt andet folk som Ulrik Laursen, Martin Vingaard, Libor Sionko, Thomas Kristensen osv.
Et spil på KB kunne her findes fristende, men jeg har ikke kunnet finde nogen indikation på hvordan truppen til i morgen kunne se ud.

Rettelse!: Imens jeg skrev det her læste jeg på Brøndbys hjemmeside at FCK og Brøndby spillede træningskamp tidligere i dag fredag, hvor de brugte flere af SAS liga spillerne.
http://brondby.com/article.asp…

Dette udelukker formentlig teorien om at begge hold bruger spillere fra SAS liga truppen, og det taler i høj grad imod spillet på KB, som muligvis virker mere fornuftigt den anden vej da de også må have brugt nogle yngre spillere i kampen i dag som normalt spiller på 2. divisionsholdet.
Til gengæld kan jeg se endnu en fordel til BB imod BIF da blandt andet Paul Jatta spillede i dag, og uden at følge BIF eller have den store viden om dem, kunne jeg forestille mig han var fast inventar på BIF 2 og de SAS spillere der var med er højst sandsynligt heller ikke med i morgen.
Går dog ikke ud fra der er så stor sandsynlighed for at spillere som Vingaard, Laursen, Sionko etc. spiller 2 kampe på 2 dage

Et lidt rodet indlæg, men det bunder primært i der er en del ukendte faktorer.
Ville egentlig også høre andres meninger om disse kampe, hvis der skulle være andre end mig der er faldet over dem.

Tilføj kommentar