18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Damehåndbold EM

20 kommentarer
8 Visninger
Har siddet og kigget lidt på spillene om hvem der bliver gruppevindere ved damehåndbold EM i sverige.

Gruppe C: Rusland Ukraine Sverige og Kroatien

Rusland er igen den helt store favorit til at vinde hele turneringen. Vi så dem seneste ved World Cup i Danmark hvor de relativt nemt vandt det hele. Heriblandt også en 6 måls sejr over Ukraine efter at de havde ført noget større undervejs. I Danmark spillede de endda uden en af deres vigtigste spillere, Bliznova, der er deres klart bedste rigtige højre back. I denne weekend er hun med når de spiller møbelringen cup i Norge. Russerne har simpelthen så meget kvalitet med verdensklassespillere på alle pladser at jeg ikke kan se hvem der skal stoppe dem.

Ruslands trup til Møbelringen i weekenden:

Andryushina, Kareeva, Polenova, Poltoratskaia, Romenskaya, Saidova, Shipilova, Yakovleva (alle fra Zvenigorod)
Bliznova, Marennikova, Postnova, Sidorova (alle fra Togliatti)
Bodnieva (Krim)
Levina, Makarova (Volgograd)
Suslina, Turey (GOG/Slagelse)

Den eneste ændring bliver formentlig at en af målvogterne Suslina/Saidova skal sorteres fra, forlyder det.

Ukrainerne spiller alt for svingende. Jeg har sjældent set grimmere og mere rodet håndbold end det de leverede ved World Cup. De fik store tæsk af Rusland og mod danskerne præsterede de vist at komme bagud med 11 mål allerede i 1. halvleg.

Sverige har hjemmebane, hvilket for mig at se hiver dem op på et niveau hvor de kan spille med om 2. pladsen, men så heller ikke mere.

Kroatien har et udmærket hold og er ikke gruppen klart dårligste hold som de ellers bliver gjort til. Deres største profiler er Pasicnic og Arslanagic ellers er der en del spillere man ikke kender ret meget til. De kommer til EM uden Franic og Tatari hvilket er en klar svækkelse. Seneste resultat er fra i onsdags hvor de slog Serbien med 25-15, hvilket umiddelbart lyder voldsomt, men nok mere er et udtryk for at der som altid er kaos på det serbiske landshold.

Hvis man kigger på holdenes styrke og deres resultater er der for mig at se ingen tvivl om at hverken Ukraine eller Sverige har en chance for at true russerne... Kroaterne er lidt et spørgsmålstegn, men de har altså slet ikke spillerne til at matche Rusland, som jeg ser det. Rusland skal spille klart under evne for ikke at vinde denne gruppe.

Jeg har siddet og kigget efter odds, og har fundet odds 1,35 på Rusland som gruppevinder hos playit/betandwin, hvilket er alt, alt for højt. Til sammenligning giver nordicbet odds 1,05 på russisk puljesejr.

Vil mene at rusland har ca. 90% chance for at vinde puljen.

Hvis man gerne vil have lidt flere resultater inden man spiller kan man med fare for at oddset ryger ned (det gør det stensikkert) vente et par dage og se weekendens resultater an:

Rusland (Møbelringen Cup, Norge): Tyskland, Norge og Frankrig.
Ukraine (Turchin Cup, Ukraine): Østrig, Rumænien (stærkt svækket udgave) og Brasilien.
Kroatien (Pannon Cup, Ungarn): Spanien og Ungarn.

20 Kommentar

Tilføj kommentar