18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

ATP Miami 03/04

Har kig på den ene af semifinalerne, Federer mod Roddick.

FedEx har mødt den klart bedre modstand af de to i denne turnering, og virker for alvor på vej mod sin første turneringssejr i 2008. Han har slået Monfils (3 og 4), Søderling (trak sig 2.) og slog senest Acasuso. I Indian Wells forinden nåede han semi-finalen, men en Mardy Fish i storform stoppede ham der.

Der er ingen tvivl om at formen er der igen, efter en downperiode primært på grund af kyssesyge. Og her møder han sin yndlingsmodstander Roddick, som han har slået i 17 af 19 opgør.

Roddick kunne godt virke som om at han er lidt på retur efter sin sejr i Dubai. Han røg ud i første runde af Indian Wells til Haas (4 og 4) og i Miami har han haft besvær mod to kvalifikationsspillere, og tabte sæt til Victor Troicki. Senest slog han Benneteau i 3 sæt, en kamp han dominerede på trods af at han tabte det første.

Jeg finder værdi i en Federer 2-0 sæt-sejr, idet han ligner den i bedst form, har krammet på Roddick (læser hans serv som en bog) og må være meget sulten efter første sejr. Banerne i Miami er langt fra så hurtige som i Dubai, og det vil også give Federer en fordel, der har et langt mere varieret og bedre grundslags-repertoire.

Håber på noget feedback?

1 Kommentar

Tilføj kommentar