18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Arbroath på lørdag

Lad mig starte med at slå fast, at jeg på ingen måde er tilhænger af konspirationsteorier. Det kan jo være, jeg er naiv. Jeg tror endvidere også, at de skotske ligaer er nogle af de mindst korrupte i verden - og det er jo sikkert også naivt.

Når det er sagt, så har jeg lyst til at fortælle jer om en række besynderlige statistiske kendsgerninger, som jeg er faldet over i den skotske 3. division i forbindelse med min aspirant-tjans som expert på de skotske 1. 2. og 3. divisioner.

Arbroath fra den skotske østkyst er godt med i kapløbet om at erobre den enlige direkte oprykningsplads til 2. division. Med en kamp i hånden kan Arbroath rykke forbi Queen´s Park op på andenpladsen i rækken, kun ét point efter Berwick. Som alle tophold er Arbroath rimeligt heldige:

* I Arbroaths sidste 6 kampe i træk er en spiller fra modstanderholdet blevet vist ud.
* Arbroath er eksperter i 90. minuts scoringer - siden februar er 3 points blevet til 9 takket være sidste-øjebliks scoringer for Arbroath.
* Mest besynderligt af alt, så blev Arbroaths hjemmekamp imod East Stirling aflyst af dommeren på grund af vejret ved stillingen 0-0. Det er set før; det blæser meget i Arbroath. Det mærkelige er, at kampen først blev aflyst efter at der var spillet 72 minutter...

Nå, konspirationsteorier til en side. Lad mig blot slå fast, at Arbroath er et rimeligt heldigt hold for tiden :) En seriøs analyse kan ikke rigtigt tage højde for det, og personligt ville jeg ikke røre udbudte odds 1,62 på Arbroath-sejr over Elgin på lørdag med en ildtang. Jeg vil ha´ mindst 1,80 eller deromkring før jeg kan finde objektiv værdi i et spil på Arbroath. Men, som sagt, de er rimeligt heldige...

4 Kommentar

Tilføj kommentar