18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

2. rangs ishockey optakt + spil

Så er tiden inde til at starte 2. rangs ishockey-sæsonen op igen og for dem der ikke har været med de sidste par år, så er "spillereglerne" således:

Spillene startede som hyggespil, men efter at det har vist sig at der er gode penge i de lavere ishockeyrækker, så er det blevet mere seriøst.

Kampene der spilles på er som nævnt de lavere rækker, som f.eks. tjekkisk 1. div., svensk 1. div, tysk oberliga osv. Det gør naturligvis at spillene udelukkende er baseret på statistiske facts, og nogle gange hvad granatsplinten i højre knæ siger.

Oddsne vil som regel ligge i den lave ende af skalaen, da de afspejler tabellen og det er ikke muligt at vurdere en 50/50-kamp uden mere information om holdene. Målet er at kuponerne skal være på odds 2.xx, så derfor bliver det stort set altid multikuponer med 2 til 4 kampe.

Der er mange "proffer" der sandsynligvis ryster på hovedet af systemet, men for mig er pengene ens, om de kommer fra lange analyser, hvor der er taget højde for hvordan solen står i forhold til månen, eller de kommer fra stats-spil.

Men inden jeg pisker en stemning i vejret, så fik jeg selv af mærke især i går at ingen kan gå på vandet, eller i dette tilfælde kunne spillerne ikke engang gå på isen. Polske Cracovia var kæmpefavoritter og kommer foran 2-0 efter 1:18 og alligevel kommer de bagud 4-2 inden de igen får skøjterne på igen til 2. periode. Raahe-K fører 5-1 inde i 3. periode og kommer alligevel i overtid efter at have indkasseret mål efter 59:10 og 59:54, sådan er ishockey også.

Jeg har snydt lidt og prøvet ligaerne af, og havde jeg lavet dette indlæg et par dage før, så havde TBP været ude af skalaen da jeg var 8 for 11, men efter sorte fredag og til dels onsdag så er det nu 8 for 16 :-(

Jeg vil som sædvanlig smide spillene op på http://sahlsa.dk/odds/icehocke… så man kan se historikken, så det ikke bare bliver de sædvanlige "jeg rammer alt"-indlæg som nogle brugere laver.

Stats og livescore til de fleste ligaer/kampe har jeg samlet på http://sahlsa.dk/stats/ishocke… og http://sahlsa.dk/livescore/ish… så skulle det ikke være nødvendigt at lave link til diverse sider i hvert indlæg.

Bwin er en god bookmaker at have når det gælder 2. rangs ishockey, de andre har kun de svenske og og til dels de finske ligaer.
-------------------------------

Men nu til dagens spil, som forhåbenligt bliver bedre end de sidste par dage.

1.Liga Zapad, Tjekkiet
KLH Chomutov - HC Rebel Havlickuv Brod 1 1,25
Chomutov sluttede som nummer 4 i sidste sæson og har i år lagt godt ud med 4 sejre i de første 6 kampe og har et snit på knap 5 mål pr. kamp. Hjemme har de vundet begge deres kampe, og da de sidste år var det 4. bedste hjemmebanehold kommer det ikke som nogen overraskelse.

Brod tror jeg har spillet over evne i de første par kampe, men med 4 hjemmekampe så har de også haft en god fordel. Sidste år blev de nummer 11 af 15 og på udebane havde de 16 nederlag i 26 kampe.

1.Liga Zapad, Tjekkiet
HC Most - HC VCE Hradec Kralove 2 1,85
Så kommer den spændende kamp, hvor jeg har satset lidt. Som det ses tog jeg Chomutov den anden dag mod netop Kralove, og det viste sig at være en fejl. Jeg havde ikke set hvilken kaliber at Kralove er, men blot fokuseret på de første par kampe.
Holdet vandt 1. div. sidste år, og har forhåbentligt bare haft en lidt svag start i år. Jeg tror i hvert fald at de ordner Most, som er oprykker fra 2. div. som i de sidste par kampe har fået nogle slag.

Total odds 2,31

2 Kommentar

Tilføj kommentar