18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Real Salt Lake - Seattle Sounders FC (UpTheSpurs)

Jeg er slet ikke enig, og jeg er nødt til at spørge, hvor meget du har sat dig ind i de to hold?

Du nævner godt nok, at Seattle Sounders har alle folk klar fra seneste kamp mod Orlando. Ja, det er rigtigt, men du nævner ikke, at holdet i forhold til den kamp havde både Obafemi Martins tilbage fra skade samt de nyindkøbte spillere Roman Torres (forsvar) og Nelson Valdez (angreb). Begge folk, der er store forventninger til i klubben.

Seattle Sounders har ramt en dårlig stime, ja. Faktisk har de været ligaens dårligste hold i en lang periode, men det skyldes udelukkende, at man var uden Clint Dempsey og især Obafemi Martins i en lang periode. Sidstnævnte kom tilbage senest, og her viste han tydeligt, at han er en af ligaens bedste spillere. Han er så sindssygt vigtigt for dette hold.

I seneste kamp havde han selskab af den nyindkøbte stjerne Nelson Valdez - som også scorede - og de to leverede en glimrende præstation. De kender hinanden fra russisk fodbold, og det var tydeligt at se, at de to er et godt makkerskab.

Chad Barrett er i øvrigt ikke noget specielt stort tab, - slet ikke med købet af Valdez, der er markant bedre - og han er altså heller ikke fast mand, hvis Seattle har alle spillerne klar. Han er noget så uskarp, og at du nævner ham som en af profilerne på dette hold, vidner i mine øjne om, at du ikke følger specielt meget med i ligaen.

Ja, Dempsey er et klart tab - og det samme er Pappa. Spørgsmålet er, om han ikke snart er klar til at komme tilbage. Der har været stille omkring ham - han sidder i øjeblikket ude, fordi han blev anholdt for spirituskørsel - men da Unions C. J. Sapong gjorde det samme tidligere på sæsonen, kostede det ham kun tre uger på bænken. Pappa kan godt være tilbage til denne kamp.

Hvis ikke, så er holdets nye østrigske spiller, Andreas Ivanschitz, formentligt klar til kamp. Jeg kender ikke alt for meget til ham, men det lyder til, at han skulle være virkelig god. Det er også en spiller, man forventer sig meget af.

"Seattle har vist sig som elendige på udebane,"
Tjoh, det har de på det seneste. Men de har bare været elendige generelt. Før skaden til Obafemi Martins - og Clint Dempsey - var de faktisk blandt de bedste udehold.

I bund og grund er jeg ikke enig, og jeg er langt mere fristet af udesejren, som jeg allerede har smidt lidt penge efter - og formentligt flere efter Champions League-kampen - hvis det stadig er status quo. Seattle er en af ligaens bedste hold, og det begynder de formentligt at vise igen nu med Oba og de mange nyindkøb tilbage på holdet.
Denne tråd er relateret til Real Salt Lake - Seattle Sounders FC

3 Kommentar

Tilføj kommentar