18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Philadelphia Eagles-Arizona Cardinals (Moridinn): kommentar

Overordnet set fin analyse, og jeg er enig i de fleste ting (undtaget CV, som jeg har pointeret andetsteds mener burde give lidt flere procenter til Eagles, men fred være med det - grundene kan nok til dels findes i kommentarerne nedenfor).

Du skriver at Tim Hightower hovedsageligt bruges i X-and-goal situationer, og det er for så vidt også rigtigt - det blev han i starten af sæsonen, hvor Edgerrin James var starter. James er dog raget uklar med trænerstaben og er nu kun 3. RB efter Hightower og J.J. Arrington. Så Hightower er 1. RB nu (med Arrington som backup).

Clark Haggans er ikke starter - han har ikke startet en eneste kamp i år, men har fået spilletid i 10, så han er rotationsspiller (men en hyppigt brugt af slagsen, skal det siges).

Asante Samuel er uhyre vigtig - helt enig. Han har dog "kun" lavet tre interceptions i år, og af det jeg har set har han ikke spillet på helt samme niveau som i Patriots (om det så er fordi der ikke kastes så meget imod ham ved jeg ikke lige - jeg kan ikke finde statistik på dette, og har ikke fundet nogen som ved hvor jeg kan finde det (Ja, folks - det var en opfordring!)). Lito Sheppard tager over og skal nok gøre det nogenlunde - det åbner dog op for at Steve Breaston kan få en god kamp med en svækkelse på nickelback-positionen.

Mht. Eagles&#39 passing offense, skal du huske på at begge startere, Kevin Curtis og Reggie Brown, var ude i starten af sæsonen, hvorfor deres stats ikke er de bedste. De er begge tilbage nu - men ikke desto mindre er det ikke blevet meget bedre. Og DeSean Jacksons ene touchdown burde reelt set være to (det famøse lange touchdown, hvor han smider bolden fra sig i den tro at han er over stregen, men hvor han er på 1-yard linjen gav ham kun en lang reception i stedet for et langt touchdown... det gav til gengæld Westbrook et ekstra touchdown).
Du overser desuden at Cardinals er det hold i ligaen, som tillader flest passing touchdowns i ligaen (22 styks - 2 i snit pr. kamp!). Det er altså en fordel for Eagles.

Samlet set ender jeg omkring 55-45 i Eagles&#39 favør i CV (evt. 1-2 procent højere på Eagles), så det er på grænsen af værdi... men er den der, så er den (som jeg har skrevet andetsteds) på Cardinals.
Denne tråd er relateret til Philadelphia Eagles - Arizona Cardinals

4 Kommentar

Tilføj kommentar