18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

NFL Draft 2013 1. Pick (aldiallan)

Umiddelbart ganske enig i tippet - jeg ser også værdi i Eric Fisher til de nuværende odds.

13% Star Lotulelei kan jeg til gengæld ikke tilslutte mig - en del af de procenter ville jeg lægge over på "Anden" (fx Dion Jordan - den umiddelbare favorit til Jaguars' valg nummer to - som du slet ikke nævner), ligesom jeg nok også vil fjerne lidt procenter fra Floyd (og 1-2% fra Smith) til enten "Anden" eller Joeckel/Fisher.

Der er mest buzz omkring Joeckel til Chiefs, og det har også været min forventning siden holdet hentede Alex Smith, men derfra og til " Vælger de en OT - bliver det Joeckel." er der alligevel et stykke for mig. Det er liiige skråsikkert nok (hvilket dine procenter jo også indikerer - du giver jo immervæk 23% til Fisher, og det er vel ikke udelukkende baseret på at et andet hold trader op for at tage ham).

Jeg har svært ved at se for mig at Chiefs får held til at handle ud af topvalget, og alle meldinger peger i retning af at det bliver en offensiv linjemand de tager (læg dertil at Chiefs virker ganske villige til at handle Branden Albert til Miami Dolphins, og vi har endnu et tegn i den retning). Joeckel er mit toptalent af de to tackles, men man skal ikke bare uden videre underkende at Fisher kommer med mere upside (men også lige lidt mere risiko).

Personligt vil jeg sige at jeg ser den bedste værdi være på Fisher - men jeg vil på ingen måde udelade Joeckel hvis jeg skal sætte et spil, for dels er han det mest sandsynlige valg, dels er der også værdi i 2,40 på ham.

Mvh Peter
Denne tråd er relateret til NFL Draft 2013 1. Pick

14 Kommentar

Tilføj kommentar