18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Luton-Bournemouth (Sanderf): kommentar

Jeg finder slet ikke værdi i dette spil.

Pitman er bestemt en solid angriber, men at du kan give 33% chance for at han scorer. For det første er hans scoringssnit slet ikke i nærheden af at kunne retfærdiggøre en CV på 33%.

Han har scoret 17 mål i 99 kampe for Bournemouth. Det giver et målgennemsnit på 0,17 mål pr. kamp, og dermed scorer Pitman i ca. hver sjette kamp. Ifølge din CV bør han scoret i hver tredje kamp.

Pitman har medvirket i 15 af Bournemouths kampe i denne sæson og scoret 4 mål. Det giver et aktuelt snit på 0,26 mål pr. kamp, og dermed scorer han kun i ca. hver fjerde kamp i denne sæson.

Det var så statistikken, der rent statistisk giver en sandsynlighed på ca. 21-22% chance for at score.

Dertil kommer en række andre faktorer:

- Bournemouth er svage på udebane, hvor holdet har scoret 8 mål i 6 kampe, og kun hentet 5 point.

- Pitman har medvirket i 7 udekampe for Bournemouth, og scoret 2 mål i disse kampe.

- Luton har faktisk gjort det ganske godt rent defensivt på hjemmebane i denne sæson, hvor holdet har lukket 8 mål ind i 6 kampe.

- Luton har vist ganske fin form i de to seneste kampe, hvor man ikke har tabt, men dog lukket 3 mål ind.

- På plussiden tæller det at Bournemouth har scoret 7 mål i de to seneste kampe mod Luton, men det var i sidste sæson i League One, hvor Luton var endnu ringere end de er i år.

- Der må en vurdering ind af Bournemouths mulighed for at score i aftenens kamp, og her passer 33% måske meget godt, men til gengæld skal disse 33% ikke alene tilfalde een Bournemouth spiller, men ret beset fordeles ud over 11 mand - naturligvis med flest procenter på offensive folk.

- Skal Pitman kunne tildeles 33% skal man jo nærmest op og vurdere at Bournemouth har omkring 66% chance for at score i kampen.

Altså alt i alt er dette ikke et værdifuldt spil IMO, og du bør måske passe meget på ikke at tilpasse din CV til oddset og ikke omvendt. Ellers fortsætter du bare med at lave underskud.

Og så igen til det sproglige:

- Skuespilleren hedder Brad og ikke Brat, der betyder noget helt andet på engelsk.

- Citat: "Oddset hos Bet365 er steget på Pitman gennem de seneste runder, da han ikke scorede i seneste kamp mod Lincoln; dette ser jeg bare som noget positivt!"

Vil det sige at du er villig til at spille dette bet til markant lavere odds end 3,25 og de 3,03 din CV berettiger til?

- "men pga. manglende tid er det ikke sikkert, at det bliver den nærmere efterforskning af en uddybelse."

Hvordan kan man efterforske en uddybelse? Det er altså noget værre vrøvl, og selvom det er blevet bedre i dine analyser bruger du stadig ord, som det virker som om du ikke helt forstår betydningen af.

Et godt råd er at du holder dig til et meget "basic" sprog, hvor der ingen risiko er for misforståelser og vrøvl. Det vil få dine analyser til at se langt mere seriøse ud.

Held og lykke med spillet - jeg holder mig langt væk.
Denne tråd er relateret til Luton - Bournemouth

Tilføj kommentar