18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

sportingbet

Der har i andre tråde været kritik af en række bookmakere for deres limitpolitik og - især - deres manglende pondus til direkte at meddele, at de ikke ønsker vindende spillere. Bet365 er et veldokumenteret tilfælde.

Jeg har for længe siden besluttet med mig selv, at sådan er det bare. Det er virksomheder der har til formål at skabe overskud, og de skiller sig så, mere eller mindre elegant, af med tabsgivende kunder.

Men når betxperts store samarbejdsbookie Sportingbet udsender en reklamemail, hvor de tilbyder et bet med sikkerhedsnet på op til 500 kr, må man jo tro, at det gælder for dem, der får tilsendt tilbuddet. Da jeg imidlertid hos denne bookie for ca. et halv år siden løb ind i meget lave limits (under 100 kr på standardvæddemål på fodbold) beslutter jeg mig til lige at lave en forespørgsel om jeg virkelig kunne få lov til at placere et bet på denne uhyrlige sum af 500 kr eller om jeg stadig har personlige lave limits.

Korrespondencen er gengivet nedenfor. Bemærk, hvor omhyggelig sportingbet undlader at svare på, om jeg stadig har en personlig limit.


---
Hej,
jeg har modtaget et tilbud fra jer angående et væddemål på op til 500 kr. som vil blive refunderet hvis det er forkert: "Spark sæsonen i gang med et risikofrit første væddemål på 500 Kr." Jeg har ikke spillet hos sportingbet i flere måneder, fordi, jeg oplevede meget lave limits. Jeg vil derfor høre, om jeg nu, hvis jeg indsætter penge på min konto, kan spille et væddemål på 500 kr. som beskrevet i jeres tilbudsmail.
venlig hilsen knightkiller

---

Hej xxx,

Tak for din email.

Det er en generel mail som er sent ud til vores kunder. Jeg kan ikke love dig at du kan spille de 500 kr på et event, det kommer an på sportsgrenen, hvilket slags bet du vil lave og markedsfaktoren som er fastsat af systemet. Vi kan desværre ikke love noget, det er op til dig om du vil gøre brug af tilbuddet.

Hvis du har yderlige spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen,
Martin
Kundeservice

----

Hej Martin,

tak for svaret. Jeg har naturligvis fuld forståelse for, at der er limits på visse typer af væddemål.

Men det jeg spørger om, er om jeg har en særlig personlig limits. Kan jeg fx spille for 500 kr på et 1x2-væddemål på fx Esbjerg-FC Nordsjælland i dag eller fx Aston Villa- Manchester C om 14 dage? Dit svar kan tolkes som om, jeg ikke har en personlig limit, og jeg vil gerne have det bekræftet, før jeg sætter penge ind på min konto.


----
Hej xxx,

Tak for din email.

Jeg kan desværre ikke give dig nogen garanti for evt. limits i systemet vedrørende de forskellige væddemål som afhænger af faktorer vi ikke har noget at gøre med i kundecentret. Det er derfor på eget ansvar hvis du vælger at foretage en indbetaling. Beklager.

Hvis du har yderlige spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen,
Martin

----

Hej Martin,

hvis du ikke selv kan svare på det, må du vel kunne henvise mit spørgsmål til en person, der har kompetencen til at svare.

venlig hilsen
knightkiller

------


Hej Gert,

Tak for din email.

Der er desværre ikke flere end to danskere her i kundecentret da vi har base i Irland, men svaret vil desværre blive det samme, da det drejer sig om vores system som vores kollegaer fra de andre nationer også bruger. Alle betting firmaer sætter limits på væddemål og det er desværre ikke noget jeg kan eller må ændre på, beklager.

Hvis du har yderlige spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen,
Martin

----

Tja, hvad skal man sige? Sportingbet vil (heller ikke) have tabsgivende kunder. Og de vil ikke engang oplyse om personlige limits. Jeg må vist hellere bede om at få kontoen lukket, så jeg ikke modtager flere ubrugelige reklamemails.

Og så trænger betxpert vist til at opdatere deres anmeldelse af Sportingbet, hvor deres kundeservice skamroses.

knightkiller


PS.

Jeg ved Jens vil kræve dokumentation, selvom det et temmelig åbenlyst, hvad der foregår. Jeg har derfor lige sat et beløb ind på kontoen for at tjekke mine limits. På kampen Vejle- Sønderjylland (1x2) er min limit 282 kr. for 1-tal og 117 kr. for 2-tal. Så det er altså umuligt at benytte sig af tilbuddet i deres reklamemail



5 Kommentar

Tilføj kommentar