Det er ikke længere muligt at logge ind med Facebook, Google eller X. Brug "Glemt adgangskode" sammen med dit brugernavn for at oprette en ny adgangskode. Hvis du ikke kan huske dit brugernavn, skal du bruge "Glemt brugernavn" sammen med den e-mailadresse, der er knyttet til din konto.
Hej Thomas.
Tak for din email.
Jeg har netop været en tur omkring BetXpert efter du har gjort mig opmærksom på, at der kører en debat på forum-siden der vedrører Scandic Bookmakers. Jeg har nu læst de mange indlæg.
Jeg er meget, meget ærgerlig over den mail, vores medarbejder har sendt til vedkommende der har fået lukket sin konto. Denne tone overfor kunderne kan jeg på ingen måde acceptere, og det har jeg gjort opmærksom på overfor vores medarbejder. Vedkommende kunde vil modtage en undskyldning en af de nærmeste dage.
At vores medarbejder endvidere blander sig i en debat på et forum er ikke vores politik. Det har jeg også påpeget over for vores medarbejder. Han har forklaret sig med, at han har haft nogle stressede dage, som desværre har påvirket humøret i negativ retning.
Jeg vil gøre alt for, at dette var en engangsforestilling og indskærpe over for medarbejderne, "at kunderne behandler vi med respekt".
Endnu engang tak for din mail.
Mvh.
Søren Hansen
Scandic Bookmakers
Direktør/Ejer
Så skulle den sag vist være lukket - og fejlen rettet!
SAW