Det er ikke længere muligt at logge ind med Facebook, Google eller X. Brug "Glemt adgangskode" sammen med dit brugernavn for at oprette en ny adgangskode. Hvis du ikke kan huske dit brugernavn, skal du bruge "Glemt brugernavn" sammen med den e-mailadresse, der er knyttet til din konto.
Sagsforløb omkring Livebetter og the Month hos Betsafe:
1. Regel ifølge hjemmeside:
"Deltagerne bliver rangeret efter vundne livebetkuponers samlede odds"
Bemærk flertals 's' i ordet 'livebetkuponers'.
2. Chat:
> Anders Jensen: Hvordan udregnes point til ranglisten? Er det kun
> gevinsten på kuponen eller hele kuponen inklusiv indsatsen, der tæller med?
> Sofia: Jo, de vil tælle de vundne
> Anders Jensen: Der står i regler: "Deltagerne bliver rangeret efter
> vundne livebetkuponers samlede odds"
> Sofia: ja, så alle dine vundne vil blive lagt sammen
> Anders Jensen: Det tænkte jeg også, men ville lige være sikker. Tak for
> det.
3. Jeg spiller for at vinde.
4. Betsafe udråber nu en anden vinder
Jeg skriver derfor til dem og spørger hvad der foregår. Det viser sig, at Betsafe afgør konkurrencen efter det højeste vundne odds. Dvs. kun ét odds tæller med i konkurrencen. De beklager at chat var forkert men fastholder, at reglerne var fine og at jeg har misforstået dem.
5. Betsafe ændrer regler
Alligevel ændrer de kort efter reglerne på hjemmesiden til: "Deltagerne bliver rangeret efter højeste odds i blandt vundne livebetkuponer"
Bemærk de fjerner flertals 's' og 'samlede odds' og indfører i stedet 'i blandt'.
Rent sprogligt har de altså ændret sætningen til at betyde det præcist modsatte af hvad den betød før. Alligevel holder de fast i, at der intet var galt med reglerne.
Jeg synes det der er på spil her er, om man overhovedet kan stole på det bookmakeren skriver og endda bekræfter. Jeg synes det er en klokkeklar fejl - som de selv indirekte indrømmer ved at ændre reglerne til det præcist modsatte end der stod før. De har bare ikke format til at indrømme.
Hvad synes du? Rokker det ved din tro på Betsafe og har du lignende eksempler?
BetXpert er ved at overveje, om de vil gå ind i sagen. Jeg håber på dem.