18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Betsafe har låst mine penge

21 kommentarer
15 Visninger
Jeg oprettede for et stykke tid siden en konto hos Betsafe. Jeg fik så til sendt en mail hvori der stod at jeg skulle verificere min konto for overhovedet at kunne spille.

Jeg havde sat 1500 kr. ind så jeg kunne hygge-spille lidt og var af den overbevisning jf. 2.26 at jeg blot skulle vise et pas eller et dansk sygesikringskort men nej.

Jeg sendte mit pas ind men det ville de ikke godtage idet det var udløbet og som alle andre danskere, så fornyer man jo kun sit pas umiddelbart før man skal bruge det. Jeg har ikke været ude og rejse de sidste 2 år og har derfor ikke fået det fornyet.

Jeg troede så et dansk sygesikringskort "anden form for identifikation" kunne benyttes men nej - dette var heller ikke godt nok for Betsafe :/

Så står jeg i den situation at jeg skal betale 600-700 kr. for et nyt pas eller tage et kørekort til 12.000 kr. Betsafe vil ikke udbetale mine penge igen selvom jeg overhovedet ikke har spillet for 1 eneste kr. eller fået nogen form for bonus.

Mit spørgsmål er: Kan de bare låse ens penge fast fordi det ikke lige passer dem at få et dansk sygesikringskort ligesom deres regler ikke er klare nok mht. hvilke kort de godtager?

...........
jf. 2.26
Før en eventuel udbetaling kan Betsafe anmode brugeren om lovlige identifikationsdokumenter, herunder autoriserede kopier af pas, nationale identiteskort eller anden form for identifikation som Betsafe skønner nødvendige. I tilfælde af at brugeren har benyttet sig af et kreditkort til ind- og udbetalinger kan Betsafe påkræve en kopi af for- og bagside af det benyttede kort. Betsafe opfordrer på det kraftigste at brugeren i disse tilfælde sikrer at det kun er de første seks (6) cifre og de sidste fire (4) cifre på kortet der er synlige. Dette er for brugerens egen beskyttelse. Ligeldes bør CVV/CVV2 nummeret på bagsiden heller ikke være synligt.

21 Kommentar

Tilføj kommentar