18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Betfair

13 kommentarer
81 Visninger
Hejsa

Jeg har netop oprettet mig som ny kunde hos betfair, da de ( umiddelbart ) så ud til at have en stor og flot velkomst bonus. Jeg satte kr 2000 ind og fik kr 2000 i bonus med det samme. Super!
Mit første spil gik hjem odds 1,90 med indsats kr 2000. Super!

Der gik en uge uden jeg spillede. Har jo god tid til at omsætte for, hvis man satser stort, tænkte jeg. Enten eller princippet :-)

Til min store overraskelse kunne jeg kun satse ganske få kroner på næste væddemål, så jeg prøvede nogle andre markeder men med samme resultat. Max indsats var generelt nedsat til mellem 12-60 kr!!!!!
Og jeg havde som nævnt kun foretaget eet eneste bet!!!

Kontaktede øjeblikkelig kundeservice gennem chat, da jeg selvfølgelig var sikker på. at der var tale om en fejl. Fik en venlig medarbejder på linjen, som forklarede at dette var helt i tråd med firma politikken. Han kunne dog tilbyde at trække dem over på en spillebørs uden samme limiteringer, men det havde jeg som ny kunde ikke sat mig ind i, så det virkede ikke helt så tillokkende for mig

Jeg spurgte ham, hvordan jeg nogensinde skulle kunne nå at omsætte deres krav om bonus inden den udløb, når jeg kun måtte spille 41 kroner på en superliga kamp!?! Og at jeg havde læst om limitering af vindende spillere, men hvordan kunne de betegne ny kunde med 1 bet som vindende spiller?!?
Igen var medarbejder flink og imødekommende, og sagde at det kunne han godt se ville blive et problem, og han ville gå videre med sagen, men at det var helt efter deres politik....
Jeg forespurgte ligeledes, om jeg kunne lukke min konto og få mine penge tilbage, da jeg ærlig talt følte mig røvrendt!

Efter et par dage fik jeg mail om, at fremgangsmåde var helt i firmaets politik OG at de fremover ikke vil tilbyde mig, som helt ny kunde, flere tilbud :-))))) Ellers tak, tænkte jeg med det samme!!



Men er dette virkelig kutyme??
Lover bonuspenge til nye kunder. Efter eet vindende spil, så bliver man limiteret, så det stort set er umuligt at nå at omsætte bonuskravene inden de 90 dage, med mindre man har en passion for at spille på eksotiske og korrupte ligaer... Havde jeg tabt det første spil, så kunne jeg vel sagtens få lov at tabe kr 2000 igen??? Tabende spillere er vel altid velkomne?

Kan det virkelig passe, at de må limitere en spiller efter eet eneste spil?

Hvordan kan folk vinde på deres bonusser så?

Og lader de danske spillemyndigheder bare bookmakerne lave sådanne regler uden at stille krav?
Ved godt at det er mit eget valg at bruge dem, og synes da at jeg havde sat mig ind i vilkår og betingelser, men dette synes jeg er noget direkte svineri og forhindrer dem jo i nogensinde at kunne tabe penge på nye kunder, da ingen i hele verden gider buge tid eller har tid til at finde 40-50 bets om dagen med indsats i snit på kr 15!!!!

Er der nogle gode råd til mit næste skridt?

På forhånd tak
SødeSøs

13 Kommentar

Tilføj kommentar