18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Kroatien - Spanien

Infokamp
Match center
18. juni 2012 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - EM
Polsat Plus Arena Gdansk
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Det ligner en målrig kamp. Ikke fordi 2-2 giver begge hold en kvartfinalebillet på bekostning af Italien – jeg tror både Spanien og Kroatien først og fremmest tænker på sig selv og i øvrigt gerne vil have gruppens førsteplads.

Men fordi det tegner til at blive en velspillet fodboldkamp mellem to teknisk stærke og offensivt indstillede mandskaber (begge med visse svagheder i defensiven). Kroatien ville nok under normale omstændigheder være forsigtig mod Spanien, men 0-0 eller 1-1 betyder kroatisk farvel (hvis Italien vinder stort over Irland).

Over-oddsene er dog også derefter – jeg har svært ved at finde værdien. Man kan jo ikke afvise at de to tekniske mandskaber neutraliserer hinanden.

Hvad så med 1X2? Europa- og Verdensmestrene fra Spanien (hos hvem angriber Torres fik gang i målscoringen mod Irland) er favoritter, selvfølgelig, men begge hold har vundet en nem sejr over Irland og spillet uafgjort mod Italien – og man skal ikke afskrive Kroatien der blandt andet i hovedspillet ligner en trussel for spanierne.

Kroatiens kreatør Modric havde det langt hen ad vejen svært mod Italien, men der er andre farlige folk, fx tremålsskytte Mandzukic (angrebsmakker Jelavic er dog tvivlsom pga sygdom).

Til gengæld ligner de kvikke spaniere gift for et lidt tungt kroatisk midterforsvar.

Et ekstra element er i øvrigt at vigtige spillere på begge hold har en karantænetrussel hængende over hovedet: gult kort i denne kamp betyder tilskuerstatus i en eventuel kvartfinale...

Hvad siger I derude – er der værdi i oddsene?

CHANCEVURDERINGER
1X2: 12-33-55
Over/Under 2,5 mål: 57-43

Sådan cirka...


KROATIEN
Læs mere om holdet: http://www.betxpert.com/em-2012/hold/kroatien 

Optakten til EM var ikke alt for lovende for Kroatien. Det blev 3-1 over Estland, men kun 1-1 mod Norge – og den rutinerede angriber Olic måtte melde afbud til slutrunden. Ligesom den stærke midterforsvarer Lovren havde gjort – og en anden midterforsvarer Simunic mødte op uden synderlig kamptræning.

Men da det gik løs, var kroaterne klar – med den snu træner Bilic ved roret. Han havde sat Simunic af, højreback Corluka ind i midterforsvaret – og højrekant Srna ned som højreback. Og det fungerede.

Kroatien vandt 3-1 i første gruppekamp, mod Irland (to mål af Mandzukic, 1 af Jelavic). Meget fortjent (selv om det ene kroatiske mål burde have været annulleret for offside), men også en relativt overkommelig modstander der viste usikkert forsvarsspil.

På sin vis var andenrunde-kampen mod Italien (1-1) mere imponerende fra Kroatiens side. Her var italienerne (anført af en velspillende Pirli og en velkæmpende Balotelli) klart bedst (producerede klart flere og bedre chancer – Balotelli brændte et par stykker) og havde fortjent at føre med mere end det frisparksmål Pirlo satte ind i 39. minut. Men så begik Bilic en lille genistreg ved at ændre formation fra 4-4-2 til 4-2-3-1 efter pausen, ved at flytte Mandzukic fra frontangrebet til højrekanten og skubbe midtbanekreatør Modric en tand frem.

Ændringen gjorde kroaterne ligeværdige med italienerne, og udligningen var ikke ekstremt uretfærdig – omend der skulle en forsvarsfejl til af Italien (Mandzukic fik lov til at stå meget fri i feltet ved et indlæg fra venstre).

TRUPNYT Centreforward Jelavic missede fredagens træning pga feber. Mon dog ikke han vil gøre alt for blive klar til kamp – og bliver det? Det må man håbe for Kroatien for selv om man har en hurtig og målfarlig type som Eduardo på spring til at tage over, så er fysisk stærke Jelavic nok den bedste frontmand.

Angrebsmakker Mandzukic er lige så meget en wingtype (selv om han jo også scorer mange mål: 3 indtil videre) – og det kan meget vel tænkes at det netop er på kanten han skal ligge mod Spanien – i en gentagelse af den succesrige taktik i anden halvleg mod Italien: 4-2-3-1.

Det skal bemærkes at Schildenfeld, Modric og Kranjcar misser kvartfinalen i tilfælde af gult. Meget problematisk for Kroatien hvad de to første angår. Schildenfeld kan næppe undværes i midterforsvaret, og Modric er holdets offensive dirigent.

Bud på Kroatiens opstilling: Pletikosa – Srna, Corluka, Schildenfeld, Strnic – Vukojevic, Rakitic (Pranjic) – Mandzukic, Modric, Perisic – Jelavic (Eduardo)


SPANIEN
Læs mere om holdet: http://www.betxpert.com/em-2012/hold/spanien

Spanien vandt alle sine tre testkampe op til slutrunden, 2-0 over Serbien (26/5), 4-1 over Sydkorea (30/5) og 1-0 over Kina (3/6). Spillet var dog meget svingende, dx så spanierne decideret uskarpe ud mod Kina (bortset fra Iniesta), men det kan hænge sammen med at Del Bosque eksperimenterede meget i offensiven.

Det gjorde han så også i første EM-gruppekamp mod Italien (1-1) – her stillede Spanien nemlig op uden en decideret centreforward. I stedet bestod den forreste spanske kæde af tre små, kvikke teknikere: (fra højre:) Silva, Fabregas og Iniesta – der skiftedes til at støde frem som den forreste.

Bortset fra at Fabregas faktisk scorede Spaniens mål (64. minut) på Silvas fine frispilning, så fungerede det ikke synderligt godt med tre midtbanefolk i front. Ingen af dem har angriberens fysiske styrke eller instinkt for hvornår der skal løbes i dybden. Der kom anderledes gods i Spaniens dybdespil da Fernando Torres blev skiftet ind, og han kom frem til nogle store chancer - men brændte dem så også...

Det gjorde han ikke da han chancen fra start i anden gruppekamp, mod Irland der fik tæv med 4-0. To mål af Torres (det første efter blot fire minutter), 1 af Silva, 1 af indskiftede Fabregas (der snarere end jublende, så sur ud – nok fordi han synes han fortjener en startplads).

Offensiv havde altså en bedre dag mod Irland end mod Italien – men var dog også oppe mod en noget nemmere modstander. Og det er værd at bemærke at irerne med lidt held godt kunne have scoret en gang eller to. Spaniens forsvar var bestemt ikke dirkefrit.

TRUPNYT
Ifølge den spanske sportsavis marca.com skulle alle mand være klar (inklusive Busquets der har døjet med en fodskade). Og mon ikke Del Bosque holder fast i opstillingen fra Irlandskampen, dvs med en decideret angriber – Torres i front.

Det er dog værd at bemærke at netop Torres, sammen med Alonso, Arbeloa og Alba, misser kvartfinalen i tilfælde af gult kort mod Kroatien. Hvilket kunne tale for at Torres enten bliver skiftet ud relativt tidligt eller ikke starter på banen... Plads til en ”falsk nier” (en uægte angriber der trækker meget ned i banen) i form af Fabregas – eller snuppes centreforward-løsningen, dvs Llorente/Negredo?

Hvad defensiv-midtbanemand Alonso angår, kunne han evt før eller siden i kampen erstattes af Javi Martinez. De to backs, Arbeloa og Alba: Juanfran kan tage højrebacken – men hvad med venstrebacken?

Bud på Spaniens opstilling:
Casillas – Arbeloa, Piqué, Ramos, Alba – Busquets, Alonso – Xavi – Iniesta, Silva - Torres

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
18:30 Bayer Leverkusen - VfB Stuttgart: Begge hold scorer: Ja
1,57
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback