18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Island - Danmark

Infokamp

Laugardalsvoellur
Spiltip af Peter Jensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lørdag skal det danske landshold atter i ilden (”fra asken til ilden” får pludselig en helt ny betydning denne lørdag) når de indtager Laugardalsvöllur i Reykjavik til den femte kvalifikationskamp frem med EM 2012. En sejr er påkrævet mod Island, der ligger sidst i Gruppe H med ét point, hvis danskerne skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at spille med når det går løs i Polen og Ukraine næste sommer. Mens vi afventer eksperttip på kampen (kommer senere på ugen) kan vi jo passe starte diskussionen med denne infoanalyse.

Morten Olsen har på forhånd lagt en dæmper på forventningerne om pæn fodbold, med henvisning til den islandske vinter, der har varet længere end normalt, og efterladt en fodboldbane i ikke helt optimal tilstand. Askeskyen fra Grímsvötn har næppe bidraget med meget godt i forhold til banens tilstand forud for kampen, men i sidste ende er det nok ikke noget, der fortjener meget mere spalteplads end det allerede har fået.

Det er et dansk landshold, som på mange måder er i sin vanlige tilstand med en god håndfuld stamspillere, som kun ser begrænset spilletid på deres respektive klubhold. Eneste deciderede stamspiller som er fraværende fra truppen er Daniel Agger.

Islands trup indeholder flere navne, som vil være at finde på dansk grund ved U/21-EM senere på måneden, og truppen indeholder ingen navne, som ikke tidligere har været at finde på landsholdet (den mindst erfarne har tre landskampe på CV’et).

I 21 landskampe gennem tiden har Danmark vundet 17 og spillet fire uafgjort mod Island – tre af de fire uafgjorte er spillet i Reykjavik (alle venskabskampe), med det seneste gående tilbage til 1991. Siden da har Danmark vundet de fem kampe mellem holdene (to i Island), som alle er afviklet på denne side af årtusindskiftet, og alle har været i kvalsammenhæng.

Lad os få noget debat. Får islændingene kastet aske i maskineriet eller får Danmark den nødvendige sejr?
Læs -anmeldelse
Betting tip

ODDS

Pr. 31/5 kl. 12.45:

 

1: 5,60 – Pinnacle (et godt stykke over markedet; næsthøjeste er 5,28 hos 10Bet)

x: 3,69 – Pinnacle

2: 1,73 – 888sport

 

Over 2,5 mål: 2,21 – 10Bet

Under 2,5 mål: 1,70 – Betsson

 

ISLAND

Den lille vulkanrige ø har ikke just de store fodboldtraditioner. Holdet, som rangerer som nummer 114 på FIFAs verdensrangliste, har aldrig deltaget ved en slutrunde for A-landshold, men kan dog glæde sig over deltagelse ved U/21 EM i Danmark senere på måneden, hvor holdet i Gruppe A bl.a. skal op mod de danske værter (18. juni på Energi Nord Arena i Aalborg).

 

I kvalifikationen til næste års EM i Polen og Ukraine har Island foreløbig samlet ét point i fire kampe, efter uafgjort 0-0 på Cypern i marts. De to foreløbige hjemmekampe er begge tabt. Det har dog været mod top to i gruppen, Norge og Portugal – hhv. 1-2 og 1-3.

 

Landstræner Ólafur Jóhannesson har siden sin debut (et 0-3-nederlag til Danmark i Parken i november 2007) ikke just ført holdet til de store triumfer, men fik dog uafgjort både ude og hjemme mod Norge i kvalifikationen til sidste års VM. 34 kampe har holdet spillet under Jóhannesson, og her er det blevet til otte sejre, otte uafgjorte og 18 nederlag. Seneste sejr var 29. maj sidste år da Andorra blev besejret 4-0 i Reykjavik i en venskabskamp. I betydningsfulde kampe (kvalkampe) var seneste sejr 1-0 hjemme over Makedonien 15. oktober 2008.

 

At Island ikke skal undervurderes i Reykjavik vidner resultaterne dog også om. Ser man på holdets kvalkampe på hjemmebane siden Jóhannesson overtog landstrænerposten står det hurtigt klart at der ikke venter en walkover for danskerne:

10/9-08: Island-Skotland 1-2

15/10-08: Island-Makedonien 1-0

6/6-09: Island-Holland 1-2

5/9-09: Island-Norge 1-1

3/9-10: Island-Norge 1-2

12/10-10: Island-Portugal 1-3

 

Hjemme på Laugardalsvöllur har Island kun forladt banen én gang under Jóhannesson uden at have scoret. Det skete i Jóhannessons hjemmebanedebut da Wales vandt 1-0 den 28. maj 2008. Siden er fulgt 12 hjemmekampe i træk med mindst én scoring (men også kun én i de ti af disse). Man er ligeledes ubesejret i venskabskampe på hjemmebane siden nederlaget til Wales, men modstanderne i disse kampe har dog heller ikke været de mest frygtindgydende.

 

ISLANDS TRUP

Ólafur Jóhannesson har udtaget følgende spillere:

Målmænd: Gunnleifur Gunnleifsson (FH Hafnarfjördur), Stefán Magnússon (Lilleström SK), Ingvar Kale (Breidablik).

 

Forsvar: Hermann Hreidarsson (Portsmouth FC), Indridi Sigurdsson (Viking FK), Kristján Sigurdsson (Hönefoss BK), Birkir Már Saevarsson (SK Brann), Ragnar Sigurdsson (IFK Göteborg), Bjarni Eiríksson (Stabæk IF), Arnór Adalsteinsson (Breidablik), Jón Fjóluson (Fram Reykjavík).

 

Midtbane: Aron Gunnarsson (Coventry City FC), Helgi Daníelsson (AIK Solna), Ólafur Skúlason (SönderjyskE), Rúrik Gíslason (Odense BK), Arnór Smárason (Esbjerg fB), Jóhann Gudmundsson (AZ Alkmaar), Gudmundur Kristjánsson (Breidablik), Gylfi Sigurdsson (TSG 1899 Hoffenheim).

 

Angreb: Eidur Gudjohnsen (Fulham FC), Heidar Helguson (Queens Park Rangers FC), Kolbeinn Sigthórsson (AZ Alkmaar), Alfred Finnbogason (KSC Lokeren OV).

 

Forsvaret er en rutineret gruppe, hvor de fire formodede startere (anfører Hreidarsson, to gange Sigurdsson og Sævarsson) til sammen har spillet over 200 landskampe – Sævarsson er den mindste rutinerede af de fire med 22 landskampe på CV’et.

 

Heidar Helguson har stået for begge Islands to scoringer hidtil i kvalifikationen. Helguson har også vist sig som en målfarlig herre for sin klub, Championship-vinderne fra Queens Park Rangers, hvor han blev næsttopscorer med 13 mål i 34 kampe i den forgangne sæson.

 

Startopstilling mod Cypern:

Magnússon – Sævarsson, K.Sigurdsson, I.Sigurdsson, Hreidarsson (anf.) – G.Sigurdsson, Gudmundsson, Jónsson, Gunnarsson – Gíslason, Helguson

 

Mod Cypern måtte Island se bort fra Gunnleifur Gunnleifsson, som havde startet de tre første kvalkampe, og da han er med i truppen til denne kamp må han formodes at glide ind i startopstillingen igen. Eidur Gudjohnson (mest scorende spiller i landsholdets historie) er også med i truppen til denne kamp, efter ikke at have været med mod Cypern, og han vil formentlig overtage Gíslasons plads i angrebet som makker til Helguson.

 

DANMARK

Det er et dansk hold, der er tvunget til at vinde, der går på banen til kampen lørdag aften. Man er tre points bag Norge, som ligeledes lørdag møder Portugal hjemme. En norsk sejr kombineret med dansk pointtab vil formentlig lukke enhver dansk chance for at vinde puljen, men dansk sejr – uanset om det kombineres med portugisisk sejr, uafgjort eller norsk sejr i deres møde – vil holde liv i håbet med hjemmekampe til gode mod netop disse to hold.

 

Udekampene hidtil har kun kastet ét point af sig, men det  har så også været mod netop Portugal og Norge (1-3 i Portugal, 1-1 i Norge), mens de to hjemmekampe er blevet vundet. 1-0-sejren over Island i første kvalkamp kom dog ikke uden besvær, og blev først sikret på en scoring af Thomas Kahlenberg i overtiden, og man kan som dansker håbe at landsholdet på baggrund af den kamp ikke forventer en let sejr i dette møde.

 

DANMARKS TRUP

Danmarks trup til kampen indeholder ikke de helt store overraskelser – der må ses bort fra Daniel Agger, men derudover er alle de deciderede stamspillere med. Største overraskelse er indlemmelsen af Kasper Schmeichel – men som tredjekeeper skal meget gå galt før vi får ham at se på banen.

 

Morten Olsen har udtaget følgende spillere:

Målmænd: Thomas Sørensen (Stoke City FC), Stephan Andersen (Brøndby IF), Kasper Schmeichel (Leeds United AFC).

 

Forsvar: Daniel Wass (Brøndby IF), Lars Jacobsen (West Ham United FC), Simon Kjær (VfL Wolfsburg), Simon Poulsen (AZ Alkmaar), Bo Svensson (1. FSV Mainz 05), Leon Jessen (1. FC Kaiserslautern), Mathias Zanka (FC København).

 

Midtbane: Christian Poulsen (Liverpool FC), Jakob Poulsen (FC Midtjylland), William Kvist (FC København), Kasper Lorentzen (Randers FC), Niki Zimling (NEC Nijmegen), Thomas Enevoldsen (FC Groningen), Michael Krohn-Dehli (Brøndby IF), Christian Eriksen (AFC Ajax).

 

Angreb: Dennis Rommedahl (Olympiacos FC), Lasse Schøne (NEC Nijmegen), Nicklas Bendtner (Arsenal FC), Mads Junker (Roda JC), Morten Skoubo (Roda JC).

 

Som vanligt er et af Morten Olsens problemer at nogle af nøglespillerne – primært Thomas Sørensen, Christian Poulsen og Nicklas Bendtner – bruger størstedelen af tiden på bænken hos deres respektive klubber.

 

Leon Jessen og Nikji Zimling er tilbage i truppen i forhold til sidste kamp, og foruden Daniel Agger er Anders Lindegaard, Nicklas Pedersen og Michael Silberbauer ude af truppen.

 

Startopstillingen mod Norge:

Sørensen – Silberbauer, Zanka, Agger, Jacobsen – C.Poulsen (anf.), Kvist – Krohn-Dehli, Eriksen, Rommedahl – Bendtner

 

Simon Kjær var ude mod Norge, men er klar til denne kamp og vil formentlig glide ind og overtage fra Daniel Agger. Simon Poulsen eller Leon Jessen vil formentlig overtage på venstre back. Fra midtbanen og frem hælder jeg umiddelbart mod en forventning om at der ikke ændres på noget. Der er dog snakket om at Christian Poulsen – der ikke har spillet for Liverpool de seneste måneder, kan ryge ud på bænken – og Morten Olsen kan bestemt også vælge at sætte fx Jakob Poulsen ind i stedet med fokus på en lidt mere offensiv indstilling. Mit bedste bud her og nu er dog at Christian Poulsen starter inde.

 

TIDLIGERE MØDER:

7/9-10: Danmark-Island 1-0 (scoring i overtiden); EM-kval

21/11-07: Danmark-Island 3-0; EM-kval

9/6-06: Island-Danmark 0-2; EM-kval

6/10-01: Danmark-Island 6-0; VM-kval

2/9-00: Island-Danmark 1-2; VM-kval

 

Danmark er 17-4-0 i tidens løb mod Island. Største sejr (og Islands største nederlag nogensinde) var 14-2 i oktober 1967

Fremtidige tips

Ekspert Wolverhampton - Aston Villa
27 feb 21:00
Betvalue
1105%
1,95Betano
Ekspert Como - Lecce
28 feb 15:00
Betvalue
2108%
1,80Betano
Ekspert Manchester United - Crystal Palace
1 mar 15:00
Betvalue
1105%
1,60Bwin
Ekspert Fredericia - Silkeborg IF
1 mar 17:00
Betvalue
2106%
1,57Betano
Ekspert Vejle Boldklub - AGF
1 mar 17:00 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,68LeoVegas
Ekspert Viborg - FC Nordsjælland
1 mar 17:00
Betvalue
1105%
2,40Unibet
Ekspert Port Vale - Bristol City
3 mar 20:45
Betvalue
1105%
3,20NordicBet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Hvem bliver Nr. 1 + Nr. 2
24 may 17:00
Betvalue
3112%
3,40Danske Spil
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.