18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Inter - Juventus: Draw no bet: 2

Match center
29. oktober 2011 kl. 20:45 - Fodbold, Italien - Italien Serie A
Giuseppe Meazza
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2): 31-33-36%
Betvalue: 108,60%
Spilbar ned til odds: 1,86
Rigtig/forkert:
Gamebookers Spil nu hos Gamebookers
Derby d´Italia: Inter fra Milano og Juventus fra Torino – to af støvlelandets største byer og største klubber.

En kamp med masser af prestige og ære på spil. Hvem står umiddelbart bedst rustet til dysten?

Det gør Juventus, trods udebane. ”La Vecchia Signora” gjorde nogle gode sommerindkøb, herunder på trænerposten hvor Conte har ført holdet til førstepladsen efter 0 nederlag i de første 8 runder. I onsdags blev det 2-1 hjemme over Fiorentina.

Inter (1-1 hos Atalanta onsdag) ser bedre ud efter at rutinerede Ranieri har overtaget trænerposten (og efter at Sneijder og Maicon er vendt tilbage efter skader), men der er stadig problemer – i et skadesramt midterforsvar og på midtbanen der er for statisk og for defensiv. I grel modsætning til Juve-midtbanen hvor Marchisio, Pirlo og Vidal har været temmelig fremragende.

Inter må undvære førstekeeper Julio Cesár og mangler stadig Forlán fremme og Samuel/Ranocchia i midterforsvaret - mens Juve får stærke Buffon tilbage mellem stængerne og dermed kan stille i stærkeste.

Inters stærke sider er pt kreatør Sneijder og højresiden (Maicon og Zarate). Kan Juventus (der har en stærk venstreback i Chiellini, men som har lukket 3 mål ind i de seneste 2 kampe) dæmme op for dem, bør zebraerne have gode chancer i Milano. Inter skal især passe på Matri (3 mål i de sidste 2 kampe).

Det skal også med at Inter har et hårdere kampprogram (dette er holdets 5. kamp på 15 dage, og på onsdag er der CL) end Juve der har Europa-fri i denne sæson.

Draw No Bet: tilbagebetaling af indsatsen (odds 1) ved kryds.

INTERNAZIONALE

Nr 16. 2-2-4 (10-14). Hjemme: 1-1-1 (1-3)

Inter havde en elendig start på sæsonen (oven på en dårlig optakt med 2-1-tab til Milan i Supercuppen). De første 4 kampe gav 1 uafgjort (0-0 hjemme mod Roma) og 3 nederlag (4-3 i Palermo, 0-1 hjemme mod Trabzonspor i CL samt 3-1 hos oprykkerklubben Novara; her stod der dog 1-1 indtil Rannochia blev udvist).

Så fik klubpræsident Moratti nok og fyrede Gasperini (der svingede frem og tilbage mellem 3-5-2 og 4-4-2).

Ny mand på trænerposten var rutinerede Ranieri (bl.a. Valencia, Atlético Madrid, Chelsea etc, senest Roma hvor han blev fyret i februar), og han fik straks to sejre: 1-3 ude over Bologna og 2-3 ude over CSKA Moskva i CL.

Hvad gjorde Ranieri anderledes end Gasperini? Ikke det helt store. Det primære var sådan set at han brugte Pazzini fra start i angrebet – hvor Gasperini brugte Milito. Og det bar frugt (selv om kreatør Sneijder manglede i begge kampe): Pazzini scorede mod både Bologna og CSKA.

Men defensivt så det stadig skrøbeligt ud, selv om Ranieri undlod at bruge 3-5-2. Og det kom da også hurtigt til at gå ned ad bakke igen for Inter.

Lige før landskampspausen tabte Inter 0-3 hjemme mod Napoli, og lige efter pausen tabte man 2-1 i Catania.

Det skal dog med at Inter fik en mand udvist mod Napoli, i 41. minut ved stillingen 0-0. Og at Inter mod Catania var uden førstekeeper Julio César og angriber Forlán. Desuden manglede kreatør Sneijder i begge kampe. Det skal også nævnes at højreback Maicon mod Napoli fik sin første kamp i 2 1/2 måned.

De seneste 3 kampe har givet 2 sejre og 1 uafgjort (0-1-sejr hos Lille i CL, 1-0 hjemme over Chievo og 1-1 hos Atalanta), og det ser faktisk ud til at Ranieri – godt hjulpet af kreatør Sneijders og Maicons tilbagekomst – har fået rebet sejlene (eller nogle af dem) hos Inter og gjort holdet mere stabilt og effektivt.

Der er dog stadig en del problemer – illustreret mod Atalanta hvor Chivu kvajede sig i midterforsvaret (både ved målet og ved at begå et straffespark – der dog blev brændt), hvor Milito var usynlig i angrebet, og hvor midtbanen bestående af Zanetti, Cambiasso og Stankovic var for forsigtig og statisk og gav offensiven for lidt støtte.

Opmuntrende var til gengæld højrekanten hvor Maicon og Zarate gjorde det flot – og så viste Sneijder (denne gang med et mål, der dog var vældigt heldigt; bolden blev rettet af) på ny sin vigtighed.

Inter har en CL-kamp på onsdag: hjemme mod Lille. Den fylder dog nok ikke så meget i bevidstheden før Derby d´Italia er overstået.

TRUPNYT FOR INTER

Kilde: inter.it og gazzetta.it

Trup:

12 Luca Castellazzi, 21 Paolo Orlandoni, 70 Paolo Tornaghi;
2 Ivan Cordoba, 6 Lucio, 13 Maicon, 26 Cristian Chivu, 42 Jonathan, 55 Yuto Nagatomo;
4 Javier Zanetti, 5 Dejan Stankovic, 10 Wesley Sneijder, 11 Ricky Alvarez, 19 Esteban Cambiasso, 20 Joel Obi, 77 Sulley Muntari;
7 Giampaolo Pazzini, 22 Diego Milito, 28 Mauro Zarate, Luc Castaignos

Fravær:

Julio Cesar (førstemålmand)

Samuel (midterforsvar)

Forlan (angreb)

Ranocchia (midterforsvar)

Thiago Motta (defensiv midtbane - indskifter)

Poli (midtbane - reserve)

Inter må undvære førstekeeper Julio Cesar der fik en forstrækning i venstre lår og måtte lade sig udskifte mod Atalanta. Torsdag stod det klart at skaden ville holde ham ude mod Juve.

Afløser Castellazzi reddede et straffespark mod Atalanta, men så ikke alt for godt ud ved Bergamo-holdets udligning.

Det gjorde Chivu heller ikke – men Inter må nok igen bruge den rumænske venstreback i midterforsvaret. Samuel og Ranocchia vendte ganske vist tilbage til træningen torsdag (efter henholdsvis 2 og 5 ugers skadespause), men er næppe klar til kamp endnu. Især ikke Samuel der kun deltog i noget af træningen.

På midtbanen så det ud en overgang til at Cambiasso ville miste sin startplads til Thiago Motta, men brasilaneren med det italienske statsborgerskab måtte melde forfald.

Den hypervigtige kreatør (og målscorer; han scorede målet onsdag) Sneijder blev udskiftet mod Atalanta med noget der lignede muskelproblemer. Men mon ikke han er klar mod Juve.

Helt fremme mangler fortsat lårskadede Forlán der har været ude siden landskampspausen. Mod Atalanta fik Milito (der ikke har scoret siden sit straffesparksmål mod Bologna 24/9) chancen som centreforward (med en velspillende Zarate som makker; men mest som højrekant), men det gik skidt, og mon ikke Pazzini vender tilbage til startopstillingen. Det er også længe siden Pazzini nettede i Serie A (det var også mod Bologna), men han har siden scoret 2 gange i CL, senest mod Lille for halvanden uge siden.

Bud på Inter-opstilling: 4-3-1-2

Pazzini - Zarate

Sneijder

Stankovic – Cambiasso - Zanetti

Nagatomo – Chivu – Lucio – Lucio - Maicon

Målmand: Castellazzi

Gazzetta dello Sport mener at det snarere bliver en 4-4-2 - med Zarate på bænken, og Obi ind; på venstresiden af midtbanen. Tjah. Jeg kan godt se at Inter har brug for noget mere tyngde på venstresiden - men hvorfor i alverden demontere en velfungerend højreside?

JUVENTUS

Nr 1. 4-4-0 (13-6). Ude: 1-2-0 (2-1)

Under den gamle storspiller Antonio Conte (aktiv hos Juve i 1992-2004) der kom til Torino i sommer efter en ret kort trænerkarriere (senest førte han Siena til oprykning, sæsonen efter at have ledt Atalanta til nedrykning), har Juventus fået en fin sæsonstart.

8 runder uden nederlag. Efter den flotte 2-0-hjemmesejr over Milan 2/10, blev førstepladsen midlertidigt afgivet pga 0-0 ude mod Chievo og 2-2 hjemme mod Genoa (her førte Juve 2-1 indtil 85. minut) – men med onsdagens 2-1-hjemmesejr over Fiorentina er Juve igen i spidsen.

Mod Genoa manglede Juve førstekeeper Buffon og midtbanemand Vidal der har været stærk siden sit sommerskifte fra Werder Bremen (i øvrigt ligesom rutinerede Pirlo, kommet til fra Milan). Alligevel dominerede La Vecchia Signora og burde have vundet, men koncentrationen glippede til slut.

Mod Fiorentina i onsdags (hvor Vidal var tilbage) spillede Juve (i grimme lyserøde trøjer, i stedet for de sædvanlige zebrastribede) en flot første halvleg og skulle have bragt sig foran med mere end det ene mål Bonucci satte ind i 13. minut, men løb ind i problemer i anden halvleg hvor Jovetic fik for meget plads og kunne udligne i 58. minut. I 65. minut satte Matri dog sejrsmålet ind efter en flot frispilning fra Pepe ude af balance.

Generelt sprudler Juve-offensiven lidt mindre end truppens mange interessante navne kunne antyde. Men det er nok fordi træner Conte prioriterer soliditet og kampgejst frem for lejlighedsvis magi. Derfor er folk som Del Piero, Elia og Krasic mest at regne som reserver eller indskiftere. A-kæden er Matri (4 mål i 7 kampe), Vucinic (1/7; kommet til fra Roma) og Pepe (1/8).

Soliditet (men også en del kreativitet og målfarlighed) er der også masser af på midtbanen hvor Marchisio (3 mål i 8 kampe) danner et fremragende team med sommerindkøbene Pirlo og Vidal (1/7).

Og bagude råder Juventus jo mere eller mindre over det italienske landsholdsforsvar: fra målmand Buffon over midterforsvaret Barzagli og Bonucci til venstreback Chiellini. Og dertil kommer så den stærke schweizer Lichtsteiner (kommet til fra Lazio) på højrebacken.

Idealopstillingen har altså 4 nye (ja, faktisk 5 – hvis man tæller Pepe med; han har overtaget Krasic´s plads) i forhold til sidste sæson hvor Juve blev nr 7. Åbenbart det der skulle til (foruden træner Conte der ser ud til at være en kapacitet).

TRUPNYT FOR JUVENTUS

Kilde: juventus.com og gazzetta.it

Trup:

1 Buffon, 3 Chiellini, 5 Pazienza, 6 Grosso, 7 Pepe, 8 Marchisio, 10 Del Piero, 11 De Ceglie, 13 Manninger, 14 Vucinic, 15 Barzagli, 17 Elia, 18 Quagliarella, 19 Bonucci, 21 Pirlo, 22 Vidal, 26 Lichtsteiner, 27 Krasic, 28 Estigarribia, 30 Storari, 32 Matri, 33 Sorensen, 34 Marrone

Fravær:

Motta (højreback - reserve)

Toni (angreb - reserve)

Iaquinta (angreb - reserve)

Tvivlsom:

Krasic (højrefløj – starter/indskifter)

Landsholdsmålmand Buffon er med i truppen efter 2 kampes fravær. En klar forstærkning. Afløser Storari er også en rutineret og glimrende målmand (havde tjansen som starter i det meste af 10/11-sæsonen, i Buffons skadesfravær), men Buffon lukkede kun 3 mål ind i de første 6 Serie A-kampe i denne sæson; Storari har lukket 3 mål ind i de seneste 2 kampe.

Dermed bør Juve kunne stille cirka stærkeste hold – også selv om højrekant Krasic er tvivlsom efter at være blevet skadet under torsdagens træning. Serberen er nemlig ikke at regne som starter for tiden; Træner Conte ser ud til at foretrække den mere solide og mere fightende Pepe. Det er samme årsag der holder lynhurtige og fikse venstrefløj Elia ude. Conte vil have ”folk der æder græs” - altså folk der er fokuserede og kæmper til de dejser om.

Forventet Juve-opstilling: 4-3-2-1

Matri

Vucinic - Pepe

Marchisio- Pirlo - Vidal

Chiellini – Bonucci – Barzagli - Lichtsteiner

Målmand: Buffon

INDBYRDES OPGØR

Juventus og Inter mødte seneste hinanden i februar i år. Juve vandt 1-0 hjemme.

Seneste møde i Milano var i oktober sidste år: 0-0.

Se liste over alle indbyrdes opgør (tilbage til 1999) i BetXperts statistiksektion:

http://www.betxpert.com/statistik/hold?mode=h2h&oFK=824735&sportFK=1&ttFK=55&participant1=8636&participant2=9885 

  • Bredt spil-udvalg
  • Gode odds

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

I morgen
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Sebastian Korda vs Max Purcell: Bryder serv første sæt? Purcell ja
2,62
Placer Bet
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
18:30 Bayer Leverkusen - VfB Stuttgart: Begge hold scorer: Ja
1,57
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback