18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Chelsea - Genk: (AH: -2,5) 1

Match center
19. oktober 2011 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - Champions League
Stamford Bridge
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2) inklusiv handicap: 50-0-50%
Betvalue: 104,00%
Spilbar ned til odds: 2,00
Rigtig/forkert:
Bet365 Spil nu hos Bet365
Gruppe E, 3. spillerunde. Stamford Bridge, London.

Da jeg sidst satsede på en klar CL-hjemmesejr til Chelsea, fik FCK 0-0 (1/8-finalen i marts). Chelsea stillede stærkt op, men manglede motivation (efter sejr i Parken).

Nu vover jeg det igen. Igen er modstanderen overkommelig. Forskellen er at Chelsea denne gang skal vinde (holdet har 4 point for 2 gruppekampe, men 1/8-finalen er ikke sikret).

Træner Villas-Boas (der kender Genk) vil nok køre noget turn-over, men den sandsynlige opstilling ser stærk ud (tæller fx en sulten Torres); samme hold der slog Leverkusen 2-0. Motivationen bør være på plads, og Chelsea der har fået 3 klare PL-sejre i træk, går nok efter endnu en markant gevinst.

I de første gruppekampe fik Genk 0-0 hjemme mod Valencia og tabte ”kun” 2-0 (det sidste mål sat ind i overtiden) i Leverkusen, men holdet ser noget svagere ud nu.

Belgierne har tvivl om topscorer Vossen og er markant svækket i midterforsvaret og på midtbanen. Midtbanen er uden Hubert, og Tözser (”Ungarns Frank Lampard”) er nødt til at vikariere i et skadesramt midterforsvar, sammen med en argentiner der spiller sin kun anden kamp for klubben (han taler næppe flamsk endnu og døjer muligvis med en skade).

Genk stiller med midtbane-stortalentet de Bruyne (som Chelsea er interesseret i), men har lidt 2 liganederlag i træk og bør få det særdeles svært i London.

Bemærk: Jeg går ud fra at kreative Mata starter for Chelsea. Hvis han ikke gør, udhuler det værdien. Chancevurdering i så fald: 48%.

188bet har også odds 2,08.

CHANCEVURDERINGER

1X2: 89-8-3

1X2 (0-1): 72-17-11

1X2 (0-2): 50-22-28

CHELSEA

Nr 3 i den engelske Premier League efter 8 runder: 6-1-1 (20-9). Hjemme: 4-0-0 (16-3)

Chelsea har ikke haft helt nemt ved at tilpasse sig den unge cheftræner Villas-Boas der kom til i sommer efter stor succes med Porto. Men London-klubben har alligevel kun smidt point i 2 ud af 8 PL-kampe: 0-0 i Stoke og 3-1-tab hos Man United.

Siden nederlaget på Old Trafford har der ikke været meget Chelsea-slinger i valsen i PL: 3 klare sejre. 4-1 hjemme over Swansea, 1-5 ude over Bolton og i lørdags 3-1 hjemme over Everton (som ellers har haft et godt tag på Chelsea i London de seneste sæsoner). Her var kreatør Mata bedste mand, men hele holdet gjorde det nydeligt (og burde havde vundet større).

I CL står Chelsea med 4 point efter 2-0-hjemmesejr over Leverkusen og 1-1 hos Valencia.

Trupnyt for Chelsea

Kilde: sportinglife.com

Trup:

Cech, Ivanovic, Bosingwa, Alex, Ferreira, Terry, Luiz, Cole, McEachran, Mikel, Romeu, Lampard, Meireles, Mata, Malouda, Torres, Drogba, Anelka, Sturridge, Kalou, Turnbull

Fravær:

Essien (midtbane)

Ramirez (midtbane; 3 mål i 8 PL-kampe)

Umiddelbart mangler Chelsea kun én stamspiller (ud over langtidsskadede Essien): midtbanemand Ramirez (der har gjort det fint i denne sæson, men der er diverse alternativer).

Men man kan ikke afvise at Villas-Boas derudover vil køre noget turn-over – i forventning om at Genk er en relativt overkommelig modstander (han førte Porto til samlet 7-2-sejr over Genk i sidste sæsons Europa League).

Fx kunne de rutinerede rygradsfolk Terry og Lampard få en puster.

I midterforsvaret er offensivt stærke David Luiz klar til kamp, efter at have siddet over i weekenden, og han kan få Terrys plads.

På midtbanen kan der blive plads til Raul Mereiles og Malouda der begge startede på bænken mod Everton (Malouda blev skiftet ind for Ramirez).

Og helt fremme ligner det en startplads til Fernando Torres der ikke spillede lørdag (han blev udvist mod Swansea og afsoner 3 spilledages karantæne i PL) og som må være temmelig sulten (selv om han spillede landskampe for Spanien 7. og 10. oktober).

Og dermed minder det nok temmelig meget om det hold Villas-Boas stillede med i de 2 første CL-kampe (Terry var dog med i udekampen mod Valencia; men han manglede i hjemmekampen mod Leverkusen; Lampard startede ude mod Leverkusen, inde mod Valencia). Det kunne endda være identisk med startopstillingen mod Leverkusen:

Cech – Bosingwa, Ivanovic, Luiz, Cole – Meireles, Mikel, Malouda – Mata – Sturrigde, Torres

Til sammenligning er her startopstillingen fra Everton-kampen:

Cech, Bosingwa, Ivanovic, Terry, Cole, Mikel (Romeu 76), Lampard, Ramires (Malouda 65), Sturridge, Drogba, Mata (Anelka 76)

Jeg synes at Leverkusen-opstillingen ser vældigt stærk ud. Men det er vigtigt at Mata får lov at spille – ellers kreerer holdet næppe helt så mange chancer.

GENK

Nr 9 i den belgiske liga efter 10 runder: 3-4-3 (16-14). Ude: 1-2-2 (8-10)

Genk fik en flot andenplads i Belgien i sidste sæson (efter at være blevet nr 11 i sæsonen forinden). Det gav en plads i CL-kvalifikationen, og her eliminerede klubben først Partizan Beograd (2-1-sejr hjemme, 1-1 ude) og så Maccabi Haifa (2-1-tab ude, 2-1-sejr hjemme; fulgt af straffesparkskonkurrence-gevinst).

Og vupti, så var Genks anden CL-gruppespilsdeltagelse i hus (i 2002 blev det til en sidsteplads, 4 point, i pulje med Real Madrid, Roma og AEK Athen).

I slutningen af august overtog Mario Been (ex-Feyenoord) trænerposten (fra Vercauteren), og han lagde ud på nydelig vis:

I september vandt Genk 3-4 ude over Sint-Truiden, fik 0-0 hjemme mod Valencia i CL, vandt 3-0 hjemme over Standard Liège, vandt med tenniscifre over et tredjedivisionshold i pokalen – og spillede 1-1 hos Leuven.

Men så kom 2-0-nederlaget hos Leverkusen i anden CL-gruppespilsrunde, fulgt op af 0-1-tab hjemme mod Anderlecht. Og i lørdags tabte Genk 3-1 hos Lokeren (der stod dog 1-1 indtil Genk fik en udvisning i 42. minut).

Trupnyt for Genk

Kilde: krcgenk.be

Trup:

Anele, Masuero, Sarr, Tözser, Pudil, Durwael, Camus, Hyland, Vanden Borre, De Bruyne, Limbombe, Vossen, Barda, Kennedy, Ogunjimi, Buffel, Dugary, Peeters, Köteles, Sandomierski, Lenz

Fravær:

Hubert (midtbane – starter; ude siden 28/9)

Simaeys (midterforsvar – starter/reserve; ude siden 2/10)

Joneleit (midterforsvar – starter/reserve, ude siden 27/8)

Tvivlsomme:

Sarr (midterforsvar – sommerkøb; 0 kampe siden april)

Nadson (midterforsvar – starter)

Masuero (midterforsvar - ny)

Pudil (venstreback – starter)

Vossen (angreb – starter/topscorer)

Genk har et temmelig stort problem i midterforsvaret.

Udgangspunktet har i denne sæson været Nadson ved siden af enten Simaeys eller Joneleit, men førstnævnte har været ude siden Leverkusen-kampen 28/9 (hvor han blev skadet) og kan sandsynligvis heller ikke spille i dag. Simaeys og Joneleit er begge ude pga skader.

Mod Anderlecht 2/10 (0-1-tab) spillede Simaeys (var makker med midtbanemand Tözser), men så brækkede Simaeys tåen. Så i lørdagens udekamp mod Lokeren (3-1-tab) fik sommerindkøbet Masuero debut ved siden af Tözser. I sagens natur ikke helt nemt for argentineren (der næppe taler flamsk endnu) – og han fik da også en advarsel i 30. minut. Han blev desuden skadet – men det ventes at han kan spille.

Det sandsynligste er at Genk igen stiller med Tözser og Masuero i midterforsvaret, dvs en midtbanemand plus en mand der spiller sin kun anden kamp for holdet... Det ser ikke ideelt ud, men der er ikke så mange alternativer. Forsvarskontingentet er faktisk trukket så tyndt at sommerindkøbet Sarr er med i truppen selv om han ikke har spillet kamp siden april og ikke er 100% fit efter en skade.

I øvrigt skal det bemærkes at det ikke kun er midterforsvaret der er svækket. Ditto med midtbanen. Ikke bare må den undvære vigtige Hubert; Tözser er jo også væk (trukket tilbage på banen). Og det er altså en mand der kaldes ”Ungarns Frank Lampard”...

Til gengæld ser det ud til at venstreback Pudil der har været tvivlsom, bliver klar.

Men hvad med topscorer Jelle Vossen (4 mål i 9 ligakampe i denne sæson; 20/37 i sidste sæson)? Han blev meldt ude i 4 uger efter at være blevet skadet mod Anderlecht 2. oktober. Han blev dog klar meget hurtigere end ventet – og startede inde mod Lokeren i lørdags. Han blev taget ud allerede i pausen, men det kan skyldes, dels et ønske om at spare ham til Chelsea-kampen, dels at træner Been ville rokere rundt efter udvisningen af Benteke... 

  • God velkomstbonus på sport
  • Stort spiludvalg
  • Tidlige odds
  • Markedets bedste livebetting
  • Rigtig god mobilapp
  • Meget brugervenligt og flot site
  • Konkurrencedygtige odds

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback