18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Tips & Spilforslag : AC Horsens - OB: Djiby Fall scorer

Match center
19. november 2011 kl. 17:00 - Fodbold, Danmark - Superligaen
Nordstern Arena Horsens
Opdateret
0
Superligaekspert frem til sommeren 2012. Daniel, 21, journaliststuderende.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance: 31%
Betvalue: 105,40%
Spilbar ned til odds: 3,23
Rigtig/forkert:
Danbook Spil nu hos Danbook
AC Horsens (Nr. 5) er naturligvis favorit mod kriseramte OB (Nr. 8), der ikke har vundet i tre år på CASA Arena i Horsens.

Sidst de to hold mødtes for to måneder tilbage, vandt Horsens 4-3, og siden da har OB kun slået bundproppen, HB Køge.

Hjemmesejren ligger og lurer, men da bookmakerne har sat 1X2-linjen rigtigt, anbefaler jeg i stedet et målscorerspil.

På Superligaens topscorer Macena (odds 2,4) eller store og stærke Henrik Toft (odds 2,95)?

Nej, de odds er lige i underkanten. Til gengæld tilbyder Danbook 3,4 gange pengene igen, hvis Djiby Fall netter.

Jeg tvivler på, OB vinder, selvom udeholdet har den stærkeste trup. (OB er i krise og har slet ikke fundet spillet). Men de to hold har tradition for målrige opgør, og det virker også sandsynligt med en målrig affærre lørdag aften, da begge holds offensiv er bedre end defensiven.

Djiby Fall er OB's farligste mand og uhyre fysisk stærk. Han scorede for nylig to mål ude mod Twente, hvor hovedstødsmålet var en ren perle.

2 mål i 7 kampe i Superligaen virker umiddelbart som en lav scoringsfrekvens. Men Fall er blot startet inde i sølle 2 kampe, da det først er nu, han har genfundet kampformen oven på et mislykket ophold i Lokomotiv Moskva.

Fall starter sandsynligvis alene på toppen mod AC Horsens. Det er altså ham, som fynboerne vil forsøge at sætte i scene.

ODDS OG CHANCEVURDERING:

1X2 CV: 38-29-33

Djiby Fall scorer, odds 3,4 Danbook, 3,35 Unibet

Spiller Mendy højrekant, hvad der er en lille chance for, er der bestemt værdi i ham til at score til odds 9-9,5 (Bet365, Danbook, Unibet).

Chancen for han benyttes på venstrebacken er dog størst, se Trupnyt.

BAYE DJIBY FALL

Født den 20.04.1985 (26 år), Nationalitet: Senegal

Sæson for OB 2011/2012: 7 kampe, 2 mål, Europa League: 3 mål

Klubkarriere:

2006 AS Vitre

2006-2007 Randers FC 39 kampe, 26 mål

2007-2008 Al Ain FC 30 kampe, 14 mål

2008-2009 OB, 38 kampe, 22 mål

2009- Lokomotiv Moskva 15 kampe, 0 mål

2010 → Molde FK (leje) 28 kampe, 16 mål

Stats hentet fra Wikipedia.

Djiby Fall blev for alvor kendt i Danmark, da han i 06/07-sæsonen slog igennem i Randers med 26 mål i 39 kampe. I 2007 skiftede han til saudiarabiske, Al Ain. Efter blot en enkelt sæson røg han til OB under daværende træner Lars Olsen.

I øvrigt var det også Lars Olsen (nu færøsk landstræner), der trænede Djiby Fall i Randers. Efter en målrig tid i OB, var Djiby Fall spået en stor europæisk karriere, da klubben solgte ham for cirka 30 millioner kroner til Lokomotiv Moskva i 2009.

Men opholdet i Rusland blev aldrig en succes, da den senegalesiske angriber slet ikke scorede i de 15 kampe, hvor træneren gav ham spilletid. Lokomotiv Moskva lejede ham først ud til Molde FK, hvor han dannede angrebspar med svenske Björn Runström – også med fortid i OB. Djiby Fall fandt hurtigt målformen og scorede 16 mål i 28 kampe, inden han røg retur til endnu et mislykket ophold i Lokomotiv Moskva, der i slutsommeren 2011 sendte ham på en lejekontrakt til OB.

Da Fall vendte tilbage til OB, var det en angriber, der knap nok kunne spille 90 minutter. I de første kampe startede Djiby Fall således på bænken, men træner Henrik Clausen har givet ham chancen fra start i de seneste kampe.

I sidste kamp, nulløsning mod Brøndby, leverede Djiby Fall en sløj indsats.

Men han spillede bravt i Europa League kampen for nylig mod Twente, hvor han let holdt Twente-forsvaret stangen, når der blev sparket lange bolde fra OB-bagkæden. Og da chancerne bød sig, afsluttede han køligt: 1-0 målet var på en friløber, da den brasiliansk-hollandske Twente-forsvarer, Douglas Franco Teixeira, fejlede i kampens begyndelse og spillede Fall fri foran mål. Reduceringen til 2-2 i 2. halvleg var et sublimt hovedstødsmål, efter et Chris Sørensen-frispark.

Mod AC Horsens kommer Fall til at spille over for et forsvar, hvor han er hele bagkæden fysisk overlegen. Det bliver sandsynligvis Niels Lodberg og Morten Rasmussen, der danner makkerpar i midterforsvaret, mens Søren Jensen og Anders Nøhr indtager back-pladserne. For år tilbage under Kent Nielsen var AC Horsens kendt som et hold, der var svære at score imod, da de stod langt tilbage på banen og som regel stillede sig tilfredse med 0-0. Men eftersom AC Horsens løbende fik flere offensive profiler på holdet (fx Retov, Spelmann, Mehl), begyndte holdet at gå offensivt til værks.

Hvilket har betydet, at holdet er lettere at skabe chancer imod (20 indkasserede mål i 15 kampe. Dog ikke en decideret ringe statistik).

Djiby Fall skal vise sig frem mod Horsens, da det er usandsynligt, at han forsætter i Lokomotiv Moskva. Flere skandinaviske klubber har meldt interesse for angriberen.

OB er med i kapløbet.

"Fall har spillet mod Horsens 7 gange. De sidste 5 gange har han lavet mål mod netop Horsens. De 4 af de 5 kampe er for netop OB og alle de kampe er spillet i Horsens". (Nicolai Kristensen, statistisk tilføjelse)

AC HORSENS

Nummer 5: 23 points, 27-20

Horsens startede sæsonen for fulde drøn og lå i en periode nummer 1. Men ligger nu, cirka halvvejs i sæsonen, midt i tabellen. Hvilket i forhold til truppens spillermateriale er godkendt.

Men Horsens svinger for meget: Har slået FCK 2-0, men omvendt spillet 1-1 på hjemmebane mod både Lyngby (Nr. 11) og Silkeborg IF (Nr. 7). Kampe, der bør vindes, hvis man drømmer om at slutte på Europa-pladserne.

I sidste kamp tabte Horsens 2-0 ude til AaB.

Trupnyt

Horsens kan stille i stærkeste opstilling, da Spellmann er tilbage efter en mindre skade. Søren Jochumsen spiller sin sidste hjemmekamp, eftersom han stopper i AC Horsens efter efterårssæsonen.

Alt-mulig-manden Niels Lodberg, der både kan spille i angrebet, på midtbanen og i det centrale forsvar, bliver benyttet i det centrale forsvar ved siden af den tidligere Brøndby-mand, Morten Rasmussen.

AC Horsens svageste punkt er uden tvivl på backpladserne, hvor den tidligere OB-back Søren Jensen og tidligere Esbjerg-spiller Anders Nøhr begge er gode tekniske, men svage fysisk.

Nøglen til at åbne Horsens defensiv bliver således gennembrud på kanten, hvorfra OB's wings kan slå indlæg til Djiby Fall. 

Forventent startopstilling:

Jochumsen – Nøhr, Rasmussen, Lodberg, Jensen – Kryger, Spelmann, Retov, Mehl – Toft, Macena

Trup:

Søren Jochumsen, Anders Nøhr, Morten Rasmussen, Nabil Aslam, Alexander Juel Andersen, Søren Jensen, Gilberto Macena, Martin Spelmann, Niels Lodberg, Henrik Toft, Thomas Kortegaard, Martin Retov, Lasse Kryger, Jeppe Mehl, Janus Drachmann, Hamza Kizil, Kenan Hajdarevic, André Bjerregaard, Frederik Rønnow.

OB

Nummer 8: 19 points, 25-27

Siden OB spillede kvalifikation til Champions League mod Villareal (og kun var én halvleg fra den forjættede turnering), har holdet kun vundet éen (!) kamp - mod bundproppen HB Køge. I den seneste kamp på hjemmebane mod Brøndby (0-0), leverede OB dog en fornuftig indsats.

Samme kan siges om 2-3-nederlaget i Twente i Europa League, hvor fynboerne var 9 minutter fra at hive et enkelt point med hjem til Odense.

Det er altså et OB-hold, der så småt er på vej ud af krisen. Sådan ser det i hvert fald ud på banen. Der er dog stadig uro i truppen, og flere spillere meldes på vej væk - enten i vinterens transfervindue eller til sommer. Heriblandt Utaka, Johansson, Djemba-Djemba, Chris Sørensen, m.fl.

For et par dage siden signede klubben Poul Hansen, eks-kommentator, eks-træner og eks-sportsdirektør, der indtager rollen som klubbens sportsdirektør. Han har allerede tilknyttet truppen en sportscoach, og det bliver spændende at følge, hvordan han kommer til at præge klubben, spillestilen og talentudviklingen.

Trupnyt

Nu vi er ved talenter. Driblestærke Rasmus Falk, 19, (angriber – fast) er syg, mens Kalilou Traoré (midtbane – fast) har knæproblemmer. Særligt Traoré har en kæmpe betydning for OB, da han er en ligaens bedste centrale midtbanespillere. Han taber stort set aldrig en nærkampsduel og har desuden et godt drive med bolden og et fint blik for spillet.

Træner Henrik Clausen skal overveje flere elementer i startopstilling.

Mendy kan enten benyttes på backen eller højrefløjen. Franskmanden er en af ligaens hurtigste spillere, men fejlplacerer sig af og til i forsvaret. Anfører Chris Sørensen er skiftevis blevet brugt på venstrebacken og på den centrale midtbane.

Men da Rurik Gislason har gjort det fornuftigt på højrekanten, bør Mendy sættes tilbage på venstrebacken, og Chris Sørensen bruges på den centrale midtbane ved siden af Djemba-Djemba. Hovedstødsstærke Hans Henrik Andreasen spiller sandsynligvis offensiv midtbane; en position hvorfra han kan lave sine vanlige dybdeløb i feltet.

Utaka har længe været ugidelid og svingende; han starter nok på bænken, mens Djiby Fall formentlig spiller alene på toppen.

Det giver, en på papiret, lidt defensiv 4-4-1-1 opstilling.

Forventet startopstilling:

Toppel - Ruud, Møller Christensen, Reginiussen, Mendy - Gislason, Djemba-Djemba, Sørensen, Kadrii - Andreasen - Fall 

Men når kampen er i gang, er jeg ikke i tvivl om, at OB vil spille rimeligt offensivt og gå efter de 3 point. Ditto Horsens, der ligesom OB har spillet for mange uafgjorte kampe.

Trup:

Espen Ruud, Hans Henrik Andreasen, Anders Møller Christensen, Peter Utaka, Tore Reginiussen, Andreas Johansson, Morten Skoubo, Chris Sørensen, Mads Toppel, Eric Djemba-Djemba, Timmi Johansen, Rurik Gislason, Bernard Mendy, Oliver Larsen, Bashkim Kadrii, Christian Sørensen, Daniel Høegh, Stefan Wessels, Baye Djiby Fall

  • Høje odds
  • Markedets største hcp-udvalg
  • Dansk support

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

I morgen
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:00 Celta Vigo - Las Palmas: 1
1,77
Placer Bet
16:00 Sheffield U. - Burnley: 2
2,40
Placer Bet
16:00 Luton - Brentford: Flest hjørnespark Luton
2,05
Placer Bet
20:45 Verona - Udinese: Under 2,5 Mål
1,68
Placer Bet
Søndag 21. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Sassuolo - Lecce: Over 9,5 Hjørnespark
1,83
Placer Bet
14:00 Viborg - Lyngby: 1
1,82
Placer Bet
14:00 Hvidovre - Vejle Boldklub: 2
2,28
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: Over 0,5 Callum Hudson-Odoi skud på mål
2,25
Placer Bet
16:00 Aston Villa - Bournemouth: Over 4,5 Antal hjørnespark udehold
2,02
Placer Bet
16:00 FC København - Silkeborg IF: (AH: +3,0 Hjørnespark) 2
1,85
Placer Bet
17:00 Sandefjord - Lillestrøm: 2
2,40
Placer Bet
18:00 Brøndby IF - FC Midtjylland: Over 0,5 Dario Osorio skud på mål
1,83
Placer Bet
19:30 Freiburg - Mainz 05: 2
2,70
Placer Bet

Kommentarer

Feedback