18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Limit

Betting ordbog

Engelsk betegnelse for grænse.

Limit er en betegnelse for når indsatser hos en given bookmaker begrænses i én eller anden form. Når dette er tilffældet taler man om at en bookmakere opererer med limits.

En bookmaker kan praktisere limits på to niveauer; markedslimit og personlig limit.

De fleste bookmakere opererer med markedslimit i én eller anden udstrækning. Enhver given kamp, turneringsspil el. lign. vil altid have en øvre grænse for hvor meget bookmakeren ønsker at risikere. I langt de fleste tilfælde mærker man som kunde dog sjældent markedslimit i aktion, da bookmakeren løbende sørger for at justere oddsene på det givne marked, og dermed forsøge at balancere sin risiko på alle udfald.

Personlig limit er når en bookmaker sætter en øvre grænse for hvilke indsatser en specifik kunde kan spille for. Nogle gange på samtlige markeder/sportsgrene/ligaer, andre gange kun på udvalgte områder. Personlige limits tildeles typisk hvis en oddssætter hos bookmakeren bemærker et uønsket mønster i kundens spil på et givet område.

De fleste bookmakere opererer med personlige limits i ét eller andet omfang, og det anvendes som decideret redskab til at beskytte forretningen mod vindende kunder - eller kunder som har handlet i ond tro.

Kun i meget sjældne tilfælde får man som kunde en direkte forklaring på hvorfor man er blevet limiteret hos en bookmaker, men som regel kan man aflæse det af ens eget spillemønster. Af konkrete eksempler på limit-udløsende faktorer kan bl.a. nævnes:

  • Stor andel af ekspert-spil, dvs. spilforslag fra dygtige eksperter fra forskellige sider på nettet. Ofte fejlagtigt benævnt syndikatspil.
  • Wise guy, dvs. man har fingeren mere på pulsen end oddsætterne, og fanger ofte bookmakeren på det forkerte ben lige inden hele markedet justerer odds.
  • Bonus hunters, dvs. spillere som kun opretter konto for at få fingre i en bonus, og forsøger at frispille denne så bekvemt som muligt.
  • Surebetting, dvs. spillere som udnytter når bookmakerens odds er eksponeret i forbindelse med et surebet.
  • Ekstremt dygtige spillere.

Der tages som regel en masse andre faktorer med i vurderingen, men bevæger man sig indenfor ovenstående, så bevæger man sig også i en konstant risiko for at få personlig limit.

Har man først fået en personlig limit hos en bookmaker, er det som oftest umuligt at få den ophævet igen. Limits på dette niveau er med andre ord bookmakerens vink med en vognstang om at du er uønsket hele eller dele af deres butik, som regel fordi kunden er (for) dygtig.


Opslag opdateret 10. jan. 2012 kl. 14:57 af BetXpert
Til oversigt
Feedback