Deontay Wilder og Tyson Fury mødes igen i ringen natten til søndag dansk tid. I denne artikel kan du blandt andet læse, hvor du får de højeste odds på kampen.

Meget tidligt søndag morgen støder Deontay Wilder og Tyson Fury igen sammen i bokseringen. Det sker i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas. Da de to boksere senest stod over for hinanden i december 2018, endte kampen uafgjort. 

Herunder ser du de højeste odds på kampen samt specialspil.

Hvem vinder boksekampen? Højeste odds Bookmaker
Deontay Wilder 2,00
Tyson Fury 2,08
Uafgjort 23,00

Odds er senest tjekket onsdag den 19. februar kl. 10.30.

Specialspil Højeste odds Bookmaker
Wilder vinder på KO, TKO eller DQ 2,90
Fury vinder på point efter 12 omgange 3,30
Fury bliver slået til tælling og vinder 7,50

Odds er senest tjekket onsdag den 19. februar kl. 10.30.  

Præsentation af de to boksere

Deontay Wilder er en 34-årig amerikansk bokser, der siden 2015 har holdt WBC-bæltet i sværvægt. Wilder har aldrig tabt en boksekamp, og den eneste kamp, han ikke har vundet, var første møde med Tyson Fury, som han igen står over for meget tidligt søndag dansk tid. 43 kampe har Deontay Wilder bokset, og 42 af dem er vundet. Heraf er svimlende 41 af sejrene kommet via knockout. Wilder begyndte først at bokse som 20-årig, og han vandt bronze som amatør ved OL i Beijing i 2008. Bronzemedaljen førte faktisk til Deontay Wilders kaldenavn "The Bronze Bomber". Wilder er især kendt for sin slagkraft, og han har vundet mange kampe på knockout inden for første omgang. Privat har Wilder otte børn.

Tyson Fury er en 31-årig sværvægtsbokser fra Storbrittanien. Fury er ligesom sin amerikanske modstander ligeledes ubesejret i karrieren, der indtil videre har budt på 30 kampe. Furys største sejr kom i 2015, da han besejrede den nu pensionerede ukrainske boksestjerne Wladimir Klitschko. Fury er indehaver af en række bælter herunder WBA, IBF og WBO. Fury debuterede som professionel tilbage i 2008 og er desuden troende katolik. 

Der er altså lagt i kakkelovnen til noget af et boksebrag, når de to ubesejrede boksere igen mødes. Om det endnu engang bliver uafgjort, ville være noget nær sensationelt, men mon ikke, der venter bokseinteresserede en vældig spændende kamp, der meget vel kan gå alle omgange. Det finder vi under alle omstændigheder ud af natten til søndag dansk tid, når Fury og Wilder igen går i ringen.

Wilder - Fury livestream

Det er muligt at se returkampen mellem Deontay Wilder og Tyson Fury hos Viaplay, der tilbyder kampen som Pay-Per-View, hvilket koster 499 kroner.