Fodbolden dominerer weekendens tips på BetXpert, der bl.a. byder på topkamp i Premier League...

Weekenden er over os, og for de fodboldgale er der masser at se frem til. Næstsidste spillerunde i efterårets Superliga-sæson byder på bl.a. OB-FC Midtjylland lørdag - opgøret mellem de to forhåndsfavoritter til at tage medaljer sammen med FC København, og to hold, som efter 15 runder ikke er at finde i top 3. Daniel Hedelund har lagt et tip ud på kampen, og vi har yderligere tre analyser på vej til Superliga-kampene søndag.

I England er der dømt topopgør i Premier League, hvor Manchester United efter det skuffende 2-2-opgør mod Benfica i tirsdags skal forsøge at holde trit med bysbørnene fra City - Manchester City blev i sidste weekend det første hold i år til at besejre Newcastle, der lørdag eftermiddag vender tilbage til Manchester til endnu et svært opgør. Jesper Ambrosius har fundet værdi i et spil på et relativt lavtscorende opgør. Søndag er der ligeledes en topkamp på programmet når Liverpool tager imod Manchester City - vi har en analyse på vej til denne kamp.

I det engelske har vores Championship-ekspert Janus Bødker tre tips klar til lørdagens runde, mens vi længere nordpå kan byde på et tip fra Mikkel Pedersen på kampen mellem Hearts og Inverness i den skotske Premier League.

Weekenden byder også på tips fra den italienske Serie A, hvor vi lørdag har et tip klar til kampen mellem Atalanta og Napoli, inden der søndag venter et tip på Siena-Inter.

Søndag ved middagstid går det løs i den bedste spanskerække når Betis tager imod Real Sociedad. Begge hold er i dårlig form, men Martin Knudsen har fundet værdi i en sejr til hjemmeholdet.

Vi afslutter weekenden i Chile, hvor Frank Pilantra er klar med et spil på kampen mellem Audax Italiano og Univ. de Chile fra sidste spillerunde i den bedste række. Gæsterne har sikret sig mesterskabet og har ikke tabt i 29 kampe i træk, men værterne spiller for en plads i top tre, og bl.a. på den baggrund er der fundet værdi i hjemmesejren, med indskuddet betalt tilbage ved uafgjort.

Flere analyser vil komme til i løbet af weekenden, der også byder på bl.a. kampe i de bedste rækker i Frankrig og Tyskland.

Udenfor fodboldens verden afsluttes ATP Finals i weekenden i London. Allerede lørdag venter semifinalerne, og her kan vores tenniseksperter byde ind med analyser.

Match Center

Husk at du via vores Match Center kan få overblik over alt der er at vide om den enkelte kamp: odds, nyheder, statistik, tips (ekspert- og brugertips), forumdebat...

Har du kig på noget til en kamp, eller ligger du inde med info, der kan være relevant, så kig forbi Match Centeret og byd ind.