Året har 16 måneder, sagde Henrik Nordbrandt engang.

November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november...

Det ER en trist tid, her hvor oktober lakker mod enden og årets tungeste måned tårner sig op i horisonten. Vinden rusker, regnen pisker. Kunne man dog bare gå i vinterhi.

Men vent. Der er skam lyspunkter. I mørkeste mulm en lysende morgenrøde (for nu at citere en anden berømt digter). For uden vinter og kulde ville sportsbetting mangle en særdeles vigtig dimension: Vintersport!

Langrend, alpint skiløb, skihop, skiskydning, skøjteløb, curling etc, etc... Alt sammen noget der kan nydes i fjernsynet - og via en spillekupon.

Vintersports-tips i denne weekend
Vintersports-sæsonen går i gang i denne weekend. Sandt nok, der var noget skihop i august, men det var på kunst-underlag, og det er ligesom ikke helt det samme som sne. Nej, det er nu det sker, nu det sner.

Helt konkret sner det i Sölden. Lørdag og søndag lægger det østrigske skisportssted bakker til sæsonens første konkurrencer i alpint skiløb.

Og så er BetXpert dygtige vintersports-eksperter selvfølgelig klar med analyser og tips. Nicolai Kristensen og Mads Rasmussen har udlagt en stribe spilforslag - som kan ses på denne side.

Og hvad så? kunne en uerfaren BetXpert-læser måske fristes til at sige...

Susende dygtige eksperter
Tjah. Vores vintersports-eksperter er sæson efter sæson leveringsdygtige i virkelig flotte tilbagebetalings-procenter. Så jo, det kan skam betale sig at holde øje med deres tips.

Hvis man altså kan nå at spille på skidtet før oddset slashes (det KAN ske - vintersport er ikke fodbold, det er i spille-forstand en niche-sport, og det betyder at bookmakerne i langt højere grad er slashings-villige, grænsende til det hysteriske). Så det kan varmt anbefales at skrive sig på vores mailingliste - så man får et praj når vinter-eksperterne har udlagt nye tips. Se den gule boks til højre på vintersports-siden.

Mads Rasmussen har været ekspert hos os i tre sæsoner, siden 2006. I den tid har han leveret 249 tips hvoraf 163 er gået hjem, med en samlet tilbagebetaling på 121%.

Nicolai Kristensen har siden 2004 leveret ikke færre end 1066 tips. Heraf er 660 gået hjem, og hans tilbagebetaling siger 119%.

Ind i mellem stikker Rasmus B. Olesen også sit vinter-fjæs frem (når han ikke har for travlt med at udarbejde nye features til BetXperts regnskab, til brug for vores læsere). Han har leveret 130 tip, ramt 81 og har en tilbagebetaling på 118%.