I anledning af julen og af at den tyske efterårs-sæson lakker mod enden, sætter vi en ekstra lille julegave på højkant; en original version af Werder Bremens famøse hjemmebane-trøje fra Kappa!

Den er spraglet. Den er moderigtig. Og den kan blive din. Det eneste du skal gøre er at gætte det rigtige resultat af Werders sidste kamp i dette efterår.

Kampen, som er en ottendedels-finale i DFB pokal-turneringen, spilles onsdag d. 21. december kl. 19:00, hvor Werder gæster Hannover 96. Afgiv dit ciffer-tip på kampen inden kickoff, og du er med i kampen om trøjen! Bemærk at dit tip på kampens resultat er incl. evt. forlænget spilletid, men uden evt. straffesparkskonkurrence!

Gå til forumtråden "Vind en Werder-trøje!" på http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=18490&ForumID=9 og kom med dit ciffer-tip på kampen. Desuden skal du angive i hvilket minut du tror det sidste mål i kampen scores - dette tip bruger vi som "tiebreaker" i tilfælde af at flere gætter det rigtige resultat.

Vinderen af trøjen er den der - som den eneste - gætter kampens resultat. Er der flere med det rigtige resultat, bliver vinderen den der (numerisk) kommer tættest på minut-tallet for sidste mål (som opført på www.kicker.de). Er der stadig lighed, trækker vores nissepige lod om hvem der skal vinde trøjen.

Skulle ingen gætte det korrekte resultat, overvintrer trøjen i vores forvaring...

Held og lykke med jeres bud! Og god jul!

Werder Bremen Kappa trikot