BetXpert’s egen TV Guide kan denne uge præsentere over 40 LIVE fodboldkampe med bl.a. Champions League kvalifikation, UEFA Super Cup og sæsonpremiere i Serie A og Primera Division.

Fodboldugen starter allerede mandag hvor man kan vælge mellem tysk og engelsk pokalfodbold, mens tirsdagen byder på engelsk Premier League og Intertoto Cup.

Ugens højdepunkt, set med danske øjne, bliver uden tvivl onsdagens Champions League kvalifikationsopgør mellem Ajax Amsterdam og Brøndby hvor Brøndby skal forsøge at spille sig i det forjættede land. TV2 viser kampen direkte med optakt fra kl. 20:00.

Torsdag kan man forhåbentligt glæde sig en spændende lodtrækning med Brøndbys navn blandt de 32 klubber der skal spille i hovedturneringen i Champions League. Både Viasat Sport 1 og Eurosport viser lodtrækningen direkte fra Monaco kl. 16:00.

Monaco skal vi også til fredag når TV3+ kl. 20:30 viser UEFA Super Cup opgøret mellem Champions League vinderne Liverpool og UEFA Cup vinderne fra CSKA Moskva.

Lørdag byder på sæsonpremiere i den spanske Primera Division hvor man får serveret to direkte opgør. Kanal 5 sender direkte fra kl. 19:55 med opgøret mellem Alavés og sidste års mestre FC Barcelona efterfulgt af Valencia-Real Betis. Er man til LIVE fodbold om eftermiddagen, kan man vælge mellem kampe fra bl.a. Premier League, 1. Bundesliga og SAS Ligaen.

Søndag byder på endnu en sæsonpremiere, nemlig den italienske Serie A. Såvel Canal+ som Viasat Sport og TV4 har rettigheder til ligaen hvilket vil betyde masser af TV kampe fra støvlelandet. P.t. ligger det fast at TV4 viser opgøret Lazio-Messina fra kl. 15:00. Videre til Danmark hvor TV3+ for første gang ud af fem i efterårssæsonen byder på to LIVE kampe fra SAS Ligaen samme dag: FC København-Silkeborg med optakt fra kl. 15:45 samt AFG-Brøndby med start kl. 19:00. Umiddelbart efter slutfløjtet er lydt i Aarhus, kan man zappe over på Kanal 5 og nyde opgøret fra Primera Division mellem oprykkerne fra Cádiz og Real Madrid med bl.a. Thomas Gravesen på holdet.

Ovenstående gennemgang nævner blot nogle af de mange kampe der kan ses. TV Guiden opdateres løbende og findes på http://www.betxpert.com/tv.asp - og er desuden at finde i listen af quick-links i toppen, til højre, på alle sider på BetXpert, samt i menuen, hvor den har fået tilholdssted under "Livescores".

God fornøjelse med ugens LIVE fodboldkampe og husk at du altid er velkommen til at skrive til os på [email protected] med forslag, samt ris og ros.

mvh Kim Kjer, TV Guide-ansvarlig