Efter nogle års pause er Udinese igen danskerklub. Når italiensk fodbold i den kommende weekend går i gang efter vinterpausen, figurerer Niki Zimling i spillerstaben hos Friuli-klubben.

Den lille kreative midtbanespiller har byttet tilværelsen i Esbjerg og SAS Ligaen med en 3 ½ års kontrakt med Serie A-klubben, og dermed træder han i fodsporene på en lang række danske fodboldspillere der har slået deres folder i netop Udinese.

Læs om Udinese og danskerne i Lars Hellegaards artikel herunder. Lars er Serie A-ekspert her på siden (følg BetXperts Serie A-tip her), og derudover står han bag loscudetto.dk hvor man kan læse flere artikler om italiensk fodbold og følge med i karantæner etc.


Udinese: Fremragende rugekasse

Udinese er den Serie A klub gennem de sidste 15 år, som har haft flest spillere med dansk pas igennem systemet…..nogle med mere succes end andre! Klubben lever af at udvikle og videresælge spillere til storklubberne i Italien og resten af Europa, og igennem de sidste mange år har spillere som Oliver Bierhoff, Amoroso, Nestor Sensini, Abel Balbo, Sulley Muntari og Vicenzo Iaquinta været igennem møllen, og er blevet solgt videre med fortjeneste. De er frembragt i en lind strøm fra slutningen af 80’erne og op igennem 90’erne til nutiden.

Og klubben er pt. godt i gang med at gentage kunststykket, i form af de unge spillere Andrea Codrea, Gaetano D’Agostino, Gökhan Inler og Michele Paolucci (udlånt til Catania). I sommer blev backen Dossena solgt til Liverpool, og det virker hver gang som om, at de blot hiver en ny frem af ungdomsrækkerne.

Talentudviklingen er på en og samme gang klubbens eksistensberettigelse samt tunge lod. En sjælden gang kan de blande sig i toppen af Serie A og evt. kvalificere sig til Champions League eller UEFA Cup’en, men ofte er truppen så smal, at det vil gå ud over resultaterne i den hjemlige liga. De opfostrer en hel del gode spillere, men får sjældent lov til at høste frugterne af det man har sået……Udinese udvikler talenterne, som så senere henter pokalerne til Inter, Milan og Juventus!

Den første dansker: Thomas Helveg

Naturligvis satser klubben ikke udelukkende på italienske spillere. Udinese er meget internationalt orienteret, og det betyder at der da også har været en del danskere igennem klubbens udviklingssystem. Den første som fik rigtig succes var fynboen Thomas Helveg, der ankom til Norditalien i 1994, efter et forrygende forår i Danmark, som bl.a. bød på landsholdsdebut. Uheldigvis rykkede klubben ned sammen med Piacenza, Atalanta og Lecce i den første sæson Thomas Helveg spillede i Italien, men året efter rykkede alle klubberne, minus Lecce, op i Serie A igen.

Tiden i den næstbedste række brugte Helveg på at spille sig ind som fast mand på holdet, og frem til 1998 var han en fast bestanddel af Udineses førsteholdsmandskab. I sommeren dette år blev klubbens manager Alberto Zaccheroni hentet til Milan, og med sig i bagagen tog han bl.a. Thomas Helveg og angriberen Oliver Bierhoff. Helveg nåede at spille 141 kampe og scorede seks mål for Udinese.

Det var dog ikke ensbetydende med at klubben blev tømt for danskere, for i 1997 havde Udinese hentet den blot 21-årige Martin Jørgensen i AGF.

Martin Jørgensen

Martin Jørgensen var i en periode et af de mest lovende danske talenter, og han havde været anfører på nogle af Danmarks U-landshold. Igennem et par sæsoner havde han i en ung alder formået at tilspille sig en stamplads på AGF’s førstehold, og det var vel at mærke i en periode, hvor AGF var tophold i den danske superliga. I sommeren 1997 ankom han så til Udine og etablerede sig forholdsvist hurtigt som stamspiller. Hans første mål faldt i udekampen mod Sampdoria i samme sæson, hvor Udinese vandt 3-0 og Martin Jørgensen scorede to gang, det ene af målene på straffespark. Generelt var hans første sæson i Udinese en succes, ikke bare for Martin Jørgensen, men for klubben som helhed der endte på 3. pladsen og kvalificerede sig til UEFA Cup’ens første runde (dengang deltog kun to italienske klubber i Champions League).

I sommeren 2004 valgte han dog, at skifte den zebrastribede trøje ud med Fiorentina’s lilla spilledragt, da han ønskede at få muligheden for at spille Champions League fodbold. Det kom han dog ikke umiddelbart til, da Fiorentina havde nogle hårde år efter nedrykningen i 2001 og indblandingen i Calciopoli skandalen i 2006. Først i 2008 var La Viola igen blandt de store europæiske mandskaber, mens Udinese allerede i 2005 var CL-deltager.

Martin Jørgensen nåede at spille 184 kampe og score 29 mål i sin karriere for Udinese, og inklusive tiden i Fiorentina har han nu spillet knap 300 Serie A kampe og er dermed den dansker, som har spillet flest kampe i den bedste italienske række. Jørgensen tangerede i marts 2007 Axel Pilmarks gamle rekord på 274 Serie A kampe.

Morten Bisgaard

Mens Thomas Helveg tog med træner Zaccheroni til Milan i sommeren 1998, gik Udinese endnu en gang på rov i fynske OB. Denne gang hentede man midtbanespilleren Morten Bisgaard, som var udset til at spille højre back/wing i klubbens 3-5-2 system. Det gjorde han med en hvis succes, og i samme periode opnåede han da også seks landskampe under hhv. Bo Johansson og Morten Olsen.

Et italiensk eventyr blev det dog ikke umiddelbart; i sit første år i klubben, opnåede han kun tre kampe på Udineses førstehold og det betød at landstræner Johansson så helt bort fra ham. Året efter gik det noget bedre for ham, og han opnåede 20 førsteholdskampe og scorede sit eneste mål i Serie A i den sæson (Udineses trøstemål i 1-4 nederlaget mod Juventus). Men Bisgaards sidste år blev langt fra nogen opfølger på den foregående successæson, da han blev skadet og klubben hentede som erstatning brasilianske Alberto, der erobrede hans plads på førsteholdet.

For det første havde Udinese en generel svær sæson. Holdet sluttede som nr. 12, kun to points over Vicenza som rykkede ned i Serie B. Derudover formåede Bisgaard ikke at generobre sin plads i højresiden, og i 2000 erklærede han i BT, at han var træt af tilværelsen i Italien og gerne ville væk. Han skulle forholdsvis hurtigt få sit ønske opfyldt, for i 2001 blev han hentet hjem til FC København.

Per Krøldrup

Mens Bisgaard var enormt træt af at sidde på bænken i Udine, gjorde en anden dansker sig klar til et italiensk eventyr. Per Krøldrup var på det tidspunkt 22 år, og spillede i B93 i den næstbedste danske række. Han ankom i sommeren 2001 og blev forholdsvis hurtig fast mand på holdet, givetvis til de flestes overraskelse. Ukendt for de fleste, tog han Italien med storm og hans holdkammerat Martin Jørgensen anbefalede ham allerede i 2002 meget kraftigt til landstræner Morten Olsen.

Umiddelbart havde han ikke oddsene med sig, da Udinese havde en bred vifte af forsvarsspillere til rådighed, og holdet sæsonen igennem var i akut nedrykningsfare. Krøldrups held var dog, at et par af de faste spillere blev ramt af skader, og da de samtidig ikke havde formået at holde modstanderne fra at score (man skulle helt hen til 15. spillerunde, før Udinese formåede at holde buret rent i den sæson!), fik han muligheden for at vise sit værd.

Det gjorde han så godt, at han igennem sine fire sæsoner på Stadio Friuli nåede næsten 100 kampe, og han blev i sommeren 2005 solgt til engelske Everton. Det ophold var dog langt fra nogen succes, og grundet skader mv. opnåede han kun en enkelt kamp, før han året efter skiftede til italienske Fiorentina, hvor han stadig spiller.

Allan Gaarde

Samme år som Per Krøldrup ankom til Udinese kom også en anden dansker, nemlig Allan Gaarde. Han havde haft nogle succesfyldte sæsoner i AaB som midtbanespiller, og da FC Københavns daværende træner, Roy Hodgson skiftede til Udinese, valgte han at hente Allan Gaarde til klubben. Skiftet foregik i sommeren 2001, men allerede i december samme år røg Hodgson ud i Udinese, og Allan Gaarde gik en meget svær tid i møde. Nuværende Roma træner, Luciano Spalletti, overtog styringen, og han havde ikke megen fidus til Gaarde, og danskeren nåede således kun otte kampe for Udinese, før han i sommeren 2002 returnerede til AaB.

Thomas Thorninger

Lidt samme skæbne ramte Thomas Thorninger som også var i Udinese, i nogenlunde samme periode. Han ankom 1. januar 2002, da hans kontrakt med FC København var udløbet, og i løbet af efteråret havde han indgået en forhåndsaftale med Udinese (hvor Roy Hodgson var træner da kontrakten blev indgået) i løbet af efteråret 2001, men uheldigvis for Thorninger var Hodgson allerede fyret, da han ankom.

Dette var faktisk anden gang at den blonde dansker prøvede lykken i Italien. Efter at have scoret mål på samlebånd for AGF i perioden 1994-1997 var kontrakten med den århusianske klub udløbet, og han kunne på baggrund af Bosman dommen skifte transferfrit til Perugia. Tiden i Perigua blev dog alt andet end godt for Thorninger, især på grund af den særdeles kontroversielle klubpræsident, Luciano Gaucci, der i samme periode var bonkammerat med Libyens diktator Muarmmar Gaddafi (og inviterede hans søn til træning i klubben) og samtidig var interesseret i at hente den tyske landsholdsspiller, Birgit Prinz, til klubben…….ja, en kvindelig tysk landsholdsspiller. Vel var Fräulein Prinz kåret til verdens bedste kvindelige fodboldspiller, men at han ligefrem annoncerede at hun skulle til klubben, var nok for meget for de fleste. Thorninger røg hurtigt ud i kulden og skiftede til FC København, hvor han spillede i fire sæsoner inden det omtalte skifte til Udinese.

På trods af at han havde erfaring med Italien, endte Thorninger helt ude i kulden i Udinese da Luciano Spalletti slet ikke interesserede sig for at benytte ham. Faktisk gik det så galt mellem ham og Udinese, at han truede med en stævning, da klubben ikke havde udbetalt hans løn i flere måneder. Klubben mente på den anden side, at Thorninger ikke var villig til at opfylde sin kontrakt og ikke havde indfriet forventningerne. Det endte dog med at Udinese udbetalte hans løn, og klubben undgik derfor en tvangsnedrykning til Serie B……men Thorninger var nok ikke velkommen i Udine og omegn mere.

Niki Zimling

Siden 2005 har klubben altså været tom for spillere med dansk pas, men pr. 1. januar 2009 dukker en ny mand frem på scenen: Niki Zimling er skiftet fra Esbjerg til Udinese på en 3½ årig kontrakt. Han er tiltænkt rollen som udviklingsspiller, og vil ifølge Udinese få den fornødne tid til at tilpasse sig på såvel som uden for banen. Den danske U/21 landsholdsspiller har for alvor slået sit navn fast i Danmark, men mangler sit internationale gennembrud, hvilket han og klubben satser på kommer i Udinese.

Videresalg

Klubben satser naturligvis ikke udelukkende på danske talenter, men er generelt meget fokuseret på at hente udviklingsspillere til klubben, og så sende dem videre med fortjeneste. Som oftest siger klubben at den og den spiller ikke er til salg, men når Inter, Milan eller Juventus smider et tilpas stort beløb på bordet, kommer der gang i forhandlingerne.

Det hænder dog også at spillerne føler at Udinese står i vejen for et, af spilleren, ønsket skifte. Det forekom i sagen om landsholdsangriberen Vincenzo Iaquinta, der spillede i Udinese i syv år og scorede næsten 60 mål. Han blev hentet i Casten di Sangro i 2000 og spillede i Udine til sommeren 2007, hvor han blev hentet til Juventus. Iaquinta havde længe ønsket sig til en større klub, bl.a. for at spille europæisk fodbold og forbedre sine landsholdschancer. Skiftet var mere eller mindre på vej i 2005, men Udinese stejlede og Iaquinta brokkede sig offentligt og røg helt ud af truppen en overgang. De nåede dog til enighed igen, men pludselig røg Juventus ned i Serie B som følge af deres involvering i Calciopoli sagen, og hans skifte blev udskudt noget tid. Han har nu spillet i Juventus i 1½ år, med 33 kampe og 10 mål til følge…..og for Udineses vedkommende tjente man naturligvis endnu en gang gode penge på et videresalg.

Ud over Iaquinta, har klubben også haft succes med at hente spillere som brasilianeren Marcio Amoroso i Flamengo i 1996, for så at sælge ham videre til Parma i 1999 med en kæmpe avance. Men naturligvis er 39 mål i 86 Serie A kampe også et godt salgsargument i sig selv. Oliver Bierhoff er et andet kendt navn, som blev hentet i Ascoli i sommeren 1995. Tre år og 57 mål senere blev han så sammen med Thomas Helveg solgt til AC Milan, ligeledes med en pæn fortjeneste. Skal man lige runde listen af med spillere, kan vi da lige nævne Marek Jankulovski der blev hentet i Napoli, og tre år senere solgt til Milan hvor han stadig spiller.

Nuværende talenter

Som nævnt i indledningen, har Udinese allerede nu nogle spændende spillere i deres ”pipeline”. En af dem er forsvarsspilleren Andrea Codrea, som i en alder af kun 23 har spillet omkring 100 Serie A kampe, ca. halvdelen af dem som udlejet til Empoli. Codrea har endnu ikke spillet på Italiens A-landshold, men har fem U/21 kampe på samvittigheden, og var desuden med ved OL i Beijing i 2008.

En anden spændende spiller som vi nok kommer til at høre mere om i fremtiden, er schweizeren Gökhan Inler, som har sine rødder i Tyrkiet. Han blev i 2007 hentet FC Zürich og har som 24-årig spillet 23 landskampe for Schweiz og etableret sig på Udineses centrale midtbane.

For at runde afsnittet af, bør man også medtage angriberen Paolucci, som i skrivende stund er udlejet til sicilianske Catania. I sin første Serie A sæson var han udlejet til Ascoli, og scorede seks mål i sine 32 kampe for bundholdet. Han er 22 år gammel, og forventes at returnere til Udinese til sommer, såfremt en spiller som Floro Flores eller Quagliarella bliver solgt.

Udineses rolle ændrer sig næppe

For Udineses vedkommende bliver tingene givetvis aldrig anderledes. De har altid været en klub som skal udvikle spillere til storklubberne, og det vil de højst sandsynligt fortsætte med. Nu og da vil de komme til at blande sig i toppen af Serie A, men de vil næppe etablere sig som et permanent italiensk tophold. Dertil er de organisatorisk og økonomisk alt for langt bagud, i forhold til klubber som Fiorentina, Napoli, Juventus, Milan og Inter.

”Hvorfor skifter man så til Udinese?” Simpelthen for at benytte klubben som springbræt til en af de større klubber i Italien. Som vi kan se, har der været seks danskere igennem møllen de seneste år, og konklusionen er at for tre af dem var opholdet en succes, for to en eklatant fiasko og for den sidstes vedkommende, en mellemting.

Helveg, Jørgensen og Krøldrup formåede alle at etablere sig som faste spillere i klubben, og røg videre til større klubber med større lønninger og sportslige udfordringer. Bisgaard var fast spiller en enkelt sæson, og røg så tilbage til Danmark, men at betegne hans ophold som en fiasko ville være forkert. Det er derimod et prædikat man kan sætte på opholdet for Thorninger og Gaardes vedkommende. Hvilket mærke der skal sættes på Zimlings kommende periode i klubben, vil vi få at se i fremtiden.


Danskere i Udinese i perioden 1994-2009

Navn (Kampe/mål) Periode
Thomas Helveg (141/6) 1994-1998
Martin Jørgensen (184/29) 1997-2004
Per Krøldrup (91/3) 2001-2005
Thomas Thorninger (1/0) 2002-2003
Morten Bisgaard (36/1) 1998-2001
Allan Gaarde (8/0) 2001-2002
Niki Zimling () 2009-