Sådan kunne ugens LIVE fodboldkampe på TV beskrives. Det er nemlig en ualmindelig stille midtuge vi går ind i før weekendens, for nogle lande, altafgørende VM-kvalifikationskampe. Den tyske sportskanal DSF viser mandag kampen Greuther Fürth-1860 München fra 2. Bundesliga mens Viasat Sport 2 tirsdag byder på engelsk fodbold, nemlig opgøret Wolverhampton-QPR fra The Championship. Vil man gerne følge morgendagens stjerner kan dette gøres onsdag på Viasat Sport 24 hvor man byder på opgøret Manchester United-Sunderland fra FA Reserve Premier League. Efter to dages fodboldfri kommer vi til ugens højdepunkt lørdag hvor Morten Olsen’s tropper skal spille den meget afgørende kamp i VM-kvalifikationens Gruppe 2. Kampen det drejer sig om er naturligvis Tyrkiet-Danmark, og TV3 viser kampen direkte fra Istanbul kl. 20:00 med optakt allerede fra kl. 17:00. Der spilles mange andre VM-kvalifikationskampe på dagen og man kan f.eks. følge Gruppe 6-kampen Wales-England kl. 15:30 på ZDF eller det spændende opgør i Gruppe 8 Sverige-Bulgarien kl. 17:10 på Viasat Sport 2. Tjek TV Guiden for at se, hvad der ellers er på programmet. TV Guiden opdateres løbende og findes på http://www.betxpert.com/tv.asp og er desuden at finde i listen af quick-links i toppen af alle sider på BetXpert, samt i menuen, hvor den har fået tilholdssted under "Livescores". Vi siger god fornøjelse med ugens LIVE fodboldkampe og ønsker samtidig alle en rigtig god VM-kvalifikationskamp på lørdag. Og husk at du altid er velkommen til at skrive til os på [email protected] med forslag, samt ris og ros. mvh Kim Kjer, TV Guide-ansvarlig