Siden vi lancerede vores TV-guide for nogle uger tilbage, har der været pænt run på den blandt vores brugere, og efter flere opfordringer udvider vi den nu og gør den dermed til en fast forankret del af BetXpert. Udvidelsen betyder at TV-guiden nu også afspejler de håndbold- og ishockey-kampe der kan følges live på TV i typiske danske hjem. Brugsmæssigt har vi opdelt guiden i tre lister, så man kan klikke sig rundt mellem fodbold, håndbold og ishockey. TV-guiden findes på http://www.betxpert.com/tv.asp Nyskabelserne På ishockey-fronten vil det primært være kampe fra Oddset Ligaen, fra den svenske Elitserien og den genopstandne NHL der vil være på programmet. Førstnævnte liga dækkes af TV2 Zulu, der pt. har programsat én ugentlig kamp fra ligaen, mens de to sidstnævnte dækkes af CANAL+. Faktisk er CANAL+´s NHL-aftale kommet i hus så sent som i denne uge, og kanalen lægger ud med Philadelphia Flyers-New York Rangers natten til torsdag kl. 01:00. Det ligger desuden fast at CANAL+ vil sende sende hvad de selv betegner som "majoriteten af lørdagskampe", samt en kamp hver tirsdag og torsdag. Hold derfor øje med TV-guiden på http://www.betxpert.com/tv.asp hvor vi ajourfører i takt med at de konkrete NHL-kampe bliver programsat på CANAL+. Håndbold fylder i dag en del i sendefladen på de danske TV-stationer, og derfor har vi valgt også at inkludere denne sport i TV-guiden, for at give et overblik over hvilke kampe der kan ses hvor og hvornår. Udover dækningen på DR1 og TV2 af Håndboldligaen og Toms Ligaen, vil der også være dækning af de Champions League kampe der har dansk deltagelse, samt bl.a. herrernes 1. Bundesliga via DSF. TV-guiden nu også i BetXpert Toolbar Med opdateringen af TV-guiden, har vi nu også inkluderet link til guiden via vores toolbar, sammen med nogle øvrige små-opdateringer af toolbaren, bl.a. bookmakere og vores nye poker-turneringsguide. Har man allerede BetXpert Toolbar installeret i sin browser, kan opdatering hentes ved at klikke på BetXpert logoet i toolbaren og vælge punktet "Søg efter opdateringer". Har man endnu ikke installeret vores toolbar, der er et praktisk værktøj hvor man direkte i sin browser får direkte links til alle områder af BetXpert i ét, kan man læse mere om BetXpert Toolbar på http://www.betxpert.com/toolbar hvor man også kan downloade den seneste version til både Internet Explorer, Mozilla og Firefox.