Fodbolden er begyndt at rulle i flere af de europæiske ligaer og denne weekend startes der op i Frankrig med Ligue 1 og i England med The Championship, ligaen under Premier League.

Fredag

Fredag aften byder på to TV-kampe. På tyske DSF kan man se testkamp mellem Mainz 05 og Liverpool mens Viasat Sport 2 byder på premierekampen i den bedste franske liga mellem Nantes og mestrene fra Lyon. Vi henviser i øvrigt til den udførlige optakt af den bedste franske liga her: http://www.betxpert.com/artikel/franske-fristelser-06-07

Lørdag

Lørdag eftermiddag er det så kommet til premieren i den næstbedste engelske liga, The Championship. Både Viasat Sport 2 og norske NRK1 viser premierekampen mellem Luton og Leicester. Viasat Sport 2 vil i øvrigt, som i sidste sæson, følge ligaen tæt med flere kampe hver uge. Senere samme eftermiddag viser svenske TV4 kamp fra Allsvenskan mellem Djurgården og Helsingborg. Humøret kan ikke være højt hos Djurgården der var kun var små 5 minutter fra at gå videre til 3. kvalifikationsrunde i Champions League inden slovenske Ruzomberok slukkede det håb med mål til 3-1 i det 88’ minut. (Djurgården havde vundet det første opgør 1-0 hjemme). I den hjemlige SAS Liga byder TV3+ på dobbeltprogram. Viborg FF tager imod FC København (Skandinaviens eneste tilbageværende Champions League håb) mens Brøndby IF efterfølgende tager imod AC Horsens.

Søndag

Søndag eftermiddag byder Viasat Sport 2 på endnu en kamp fra The Championship, denne gang opgøret Coventry-Sunderland, mens den på TV3+ står på TotalFodbold, Onside 1, livekamp mellem OB og Randers FC efterfulgt af Onside 2. Slutteligt kan man på TV2 Norge runde weekenden af med en kamp fra Tippeligaen mellem Brand og Start. ... og så ser vi frem til onsdag aften hvor FC København skal møde AFC Ajax i PARKEN. Der er kampstart kl. 20:30 og TV2 sender direkte fra kl. 20:00. God Weekend. Du finder TV-programmet for ugens live fodboldkampe her: http://www.betxpert.com/tv.asp TV-Guiden opdateres løbende og indeholder en liste over alle kommende live fodbold-, håndbold- og ishockeykampe på TV! Du finder TV-Guiden på http://www.betxpert.com/tv.asp samt i listen af quick-links i toppen af alle sider på BetXpert, samt i menuen, hvor den har fået tilhold under "Livescore".