Hvem vinder Champions League? Det kan jeg ikke svare på, men jeg kan fortælle hvem det kan betale sig at spille på: Chelsea, Real Madrid, Milan og FC Porto... det er dér, værdien er, hvis man pønser på at gøre indskud på vinderen af Champions League.

Det meste af Fodbold-Europa holder vejret, når Champions Leagues ottendedels-finaler sparkes igang tirsdag aften. Let’s face it - selvfølgelig var det da hæderligt interessant med efterårets gruppespil, men det bliver først rigtigt spændende, når knald-eller-fald-fasen er i gang. Tiden er kommet, hvor fårene skal skilles fra bukkene, og nu er et godt tidspunkt at gøre sig overvejelser om, hvem der vinder Champions League - og selvfølgelig tjene penge på det.

Det vil jeg så forsøge... idet jeg dog gerne vil advare om, at denne artikel ikke handler om en forudsigelse af, hvem Champions League-vinderen den 21. maj på Luzjnikij Stadion i Moskva bliver - den slags vil jeg overlade til folk med bedre forbindelser end jeg - dette er et forsøg på så objektivt som muligt at sætte procenter på de enkelte holds chancer for en Champions League-triumf, og derefter oversætte procenterne til odds og ad den vej forsøge at hitte nogle værdi-vinderspil.

Nok snak og til sagen. I stedet for at tage det hele ”oppe fra og ned”, dvs. starte med favoritterne, pege på, hvem der kan vinde Champions League-turneringen og i den dur, så vil jeg tage udgangspunkt i hver ottendedels-finale, og analysere holdenes chancer derfra. Det er min erfaring, at den er på dén måde (den hårde måde), at man får det bedste resultat.

Før man giver sig i kast med den videre artikel: Bemærk onsdagens Champions League-tip.
Torbens tip: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/
Andre eksperter: http://www.betxpert.com/ekspert/cl/


Ottendedels-finalerne ser således ud:

Liverpool - Inter
Olympiakos Piræus - Chelsea
Roma - Real Madrid
Schalke 04 - FC Porto
Arsenal - Milan
Celtic - FC Barcelona
Fenerbahce - FC Sevilla
Lyon - Manchester U

Først efter, at de otte samlede vindere er fundet, trækker UEFA lod om parringerne i kvart- og semifinaler, så de redskaber, vi har rådighed for et vinderspil her og nu på den forestående Champions League-vinder, er en kombination af to ting: Chancen for, at det enkelte mandskab går videre fra sin specifikke ottendedels-finale ”kombineret med” holdets anslåede chance fra en kvartfinale og frem.
Jeg vil analysere holdenes chancer ud fra ottendedels-finalerne, og splitter derfor nedenstående op i ni dele: De otte ottendedels-finaler samt en konklusion.

Liverpool – Inter

Et super-interessant møde vi har her mellem to hold, som hver for sig godt kunne tænkes at gå hele vejen. Liverpool vandt Champions League for tre år siden og var i finalen sidste år, og på den baggrund må man konkludere, at Rafael Benitez’ mænd har rutinen og erfaringen. Den slags skal man ikke undervurdere, for stod det kun på klasse, form samt en normal vurdering af holdenes styrke, så ville Liverpool ikke have mange chancer mod de to seneste års italienske mestre Inter. Champions League er imidlertid meget andet end ”almindelige fodbold-vurderinger”, tradition spiller en stor rolle. På det punkt er Inter kommet sig over den nationale præstations-angst, som Milano-klubben led under i mange år, men internationalt er de stadig ikke slået igennem i nyere tid.
Inters spillertrup er en af Europas allerbedste og ikke mindst bredeste, og alene af den grund skal Inter regnes som seriøs kandidat til Champions League-titlen. Mange kritikere vil hævde, at Inters største problem sidder på bænken, og ret har de, at Roberrto Mancini ikke altid har gjort et lige heldigt taktisk indtryk fra trænerbænken. Med de mange stjerner, han har til rådighed, er det i Serie A gået fint alligevel, mens det i Champions League er kikset. Netop træneren er vel Liverpools håb her. Der er alle chancer for, at Rafael Benitez rammer en snedigere taktik end Mancini gør, hvilket til en vis grad kan udligne den formodede styrkeforskel. At Liverpool i weekendens F.A. Cup kunne tabe til Barnsley bør ikke komme bag på nogen, men det har ingen som helst betydning, når vi taler Champions League. Både Liverpool og Inter slås med flere skader, ligesom flere andre Champions League-klubber gør det, men dens slags er reglen og ikke undtagelsen, så det kan ikke tjene som undskyldning for hverrken den ene eller den anden.

Vurderingen af denne ottendedelsfinale kan ikke andet end falde ud til Inters fordel, men procent-forskellen mellem de to hold bliver ikke så markant, som mange måske tror. Denne skribent har den største respekt for Liverpools Champions League-historik og ikke mindst Rafael Benitez’ taktiske kunnen, så jeg vil ikke tilskrive Inter større samlet sejrschance end 60 procent.
Hvis Inter går videre, vil de i et videre forløb ”gennemsnitligt” være favorit. Det forstået på den måde, at favoritstatus naturligvis er dybt afhængig af, hvilke modstandere, Inter løber ind i, og man må også formode, at modstandernes styrke (igen ”gennemsnitligt”) vil stige jo længere frem, man når i turneringen. Lidt overordnet kan en vurdering af Inters Champions League-chancer se sådan ud (for ottendedels-, kvart-, semi- og finale): 60% x 55% x 55% x 55%, med lidt større chancer for kvartfinalen i forhold til finalen, men ellers er det næppe meget galt. Nu skal man selvfølgelig tage mine vurdering med et stort gran salt (ingen siger, at jeg har ret, ligesom heller ingen siger, at odds-sætterne har det), men da denne artikel ikke desto mindre handler om min vurdering, så bliver det mine procent-tal på de enkelte holds chancer, det kommer til at dreje sig om.
Ved at have regnet og vurderet frem og tilbage, er jeg kommet frem til, at Inters chance for en Champions League-triumf er 11,2 procent.
Liverpool? Overordnet vil deres chancer (for ottendedels-, kvart-, semi- og finale) være noget à la: 40% x 45% x 45% x 45%. Liverpool har en tendens til at blive stærkere, som turneringen skrider frem. Når jeg derefter har justerer lidt for diverse faktorer, får jeg Liverpools Champions League-sejrschance til: 4,0 procent.

Olympiakos Piræus – Chelsea

På Fulham Road klager de næppe over lodtrækningen, for Chelsea er en meget klar favorit mod det evige græske mesterhold Olympiakos Piræus (10 nationale mesterskaber de seneste 11 år). Ikke at man som gambler eller Chelsea som fodboldhold skal undervurdere Olympiakos, for det vil være dumt, men Chelseas chancer for at gå videre fra denne ottendedels-finale er indlysende store.
Der har været en del tumult i Chelsea i efteråret med José Mourinhos afgang og Avram Grants overtagelse af trænerposten, men til pressens skuffelse er det egentlig forløbet uder de store problemer. Chelsea er mere eller mindre tilbage i vant gænge, et par skridt efter Arsenal og Manchester United i den hjemlige Premier League, men den slags har sjældent indflydelse på indsatsen i Champions League. Og hvis den har, så vil det vel nærmest være en fordel, hvis Chelsea kan tabe et par kampe i den engelske liga, så mesterskabschancen der fordufter helt. Det vil betyde øget fokus fra London-klubbens side på den europæiske turnering.
Flrere skadede spillere, bl.a. Frank Lampard, som scorede to kasser i weekendens F.A. Cup-sejr over Huddersfield, og John Terry, er vendt tilbage efter skader.
Olympiakos Piræus spillede godt i den indledende gruppe i efteråret, men det er som om, formen er blevet tabt henover vinteren. I den græske liga er Olympiakos som vanligt med i topstriden, men spillet har ikke været godt efter nytår. Igen så er det dog ikke klart hvor meget, man skal lægge i den slags.

Sammenfattende vil jeg vurdere Chelseas samlede sejrschancer i denne ottendedels-finale til at være ca. 80 procent.
Videre frem i turneringen er Chelsea et mandskab, man skal holde øje med. Det er vanskeligt at pege på nogen klub, som vil være decideret favorit mod Chelsea, der kan drage fordel af, at de i den engelske Premier League ”risikerer” at bliver placeret i ingenmands-land efter Arsenal og Manchester United, men langt foran resten. Det kunne ligne en gennemsnitlig ca. 55 procents chance til Chelsea for at gå videre fra hver runde fra kvartfinalen og frem. Samlet er Chelseas chancer for at vinde Champions League: 14,9 procent.
Hvis Olympiakos Piræus går videre fra ottendedels-finalen, vil det være en stor overraskelse; hvis de vinder Champions League, vil det være en sensation! Skulle grækerne klare Chelsea, vil de stadig være klare underdogs i hver eneste matchning videre frem (bortset fra måske mod Celtic, Fenerbahce eller Schalke 04, men hvor store er monstro chancen for, at de møder dem...?). Sat lidt på spidsen kan man i grove træk illustrere Olympiakos’ chancer sådan: 20% x 20% x 20% x 20%. Nå, de er måske en anelse større, men ikke meget: Samlet Champions League-vinderchance for Olympiakos Piræus: 0,25 procent.

Roma - Real Madrid

Det vrimler med attraktive publikums-opgør i ottendedels-finalerne, og dette er et af dem. For første gang i adskillige år er man nødt til at tage Real Madrid alvorligt. Selvom Robinho stadig (i hjemmekampene) får lov at spille for galleriet fra tid til anden, så har Bernd Schuster med held fået pillet det brasilianske element ud af Real Madrid, og nu kommer resultaterne.
Real tabte i weekenden 1-2 ude til Betis Sevilla, men fører stadig Primera Division relativt klart. Det er imidlertid ikke argumentet for, at Real Madrids sejrschancer i Champions League skulle være gode, næsten tværtimod (det viser sig ofte, at det er hold uden mesterskabs-chance i den hjemlige liga, der triumferer i Champions League... Milan... Liverpool...). Men Bernd Schuster har bygget videre på den organization og kynisme, som Fabio Capello sidste sæson fik sparket ind på Real-mandskabet. Og når organisationen og den taktiske disciplin er der, så er Real Madrid et super-farligt mandskab, for holdet råder stadig over de individualister, der kan afgøre kampene. Lige nu er målesset Ruud van Nistelrooij ude skadet, men klarer Real sig videre fra ottendedels-finalerne, bliver den flyvende hollænder klar.
Det er imidlertid ikke den nemmeste lodtrækning, Real Madrid har fået. Roma er ikke et hold, man ønsker at se komme op ad hatten som modstander, for på gode dage kan Romas flydende angrebsspil splitte et hvilket som helst forsvar fra hinanden. Roma er ikke chanceløst mod noget som helst hold i verden, men Francesco Totti og kompagnis problem er stabilitet og holdbarhed. I sidste års kvartfinaler mod Manchester United så vi Roma fra sin bedste og værste side. Manchester United var tæske-heldige med at komme fra Roms olympiske Stadion med blot et 1-2-nederlag, men returen på Old Trafford... mamma mia! Som vi alle ved, tabte Roma 1-7.
Roma er lidt af en joker og et vanskeligt hold at chance-vurdere, for på gode dage lader de ikke FC Barcelona eller andre storklubbers angrebs-evner noget efter. Sammenfattende kan de dog ikke få mere end 35 procents chance for at gå videre mod Real Madrid.

Skulle det lykkes for Roma at passere Real Madrid, så er det et hold, som har klassen til at gå hele vejen, men igen er der det der med driftssikkerheden. På den basis er det vanskeligt at give romerne mere end mellem 35 til 40 procents sejrschance pr. runde. Romas samlede Champions League-vinderchance: 2,5 procent.
Hvad så med Real Madrid? Det er efterhånden seks år siden, Real Madrid har vundet Champions League, og det er længe i Europas mest hæderkronede klub. For mig at se, er der ingen tvivl om, at hele ”Los Galacticos”-showet og -efterspillet under præsident Sanz har været ødelæggende, og i flere år har der været gode gambling-penge i at satse på dårlige Real Madrid-resultater (tak for det). Dén tror jeg ikke, holder helt længere. Det er som om, ånden i klubben er forandret. Nu gælder det fodbold fremfor public relations, og i takt med, at Real Madrid tiltrækker færre og færre teenage-fans, i samme takt forbedres de fodbold-mæssige resultater. Bernd Schuster er i Madrid for at vinde, og intet som helst andet, og jeg ser de hvid-klædte ”ex-Galacticos” som en seriøs bejler til Champions League-titlen - for første gang i mange år. Det er klart, at alle kampe fra en kvartfinale og frem er vanskelige, men at spå Real Madrid til procenter à la 65% x 55% x 55% x 55% er næppe helt skævt. Med lidt justering finder jeg at Real Madrids Champions League-vinderchance er: 12,1 procent.

Schalke 04 - FC Porto

En af de ”tynde” ottendedels-finaler, men man skal trods alt ikke mere end fire år tilbage i Champions League-historikken, før FC Porto løb med det hele, og inden at man taber interessen for dette opgør, hvad angår spekulation i et Champions League-vinderspil, så er det måske relevant nok at gøre opmærksom på, at i de seneste par- og tyve år, så har FC Porto vundet lige så mange Champions League-titler som alle engelske klubber til sammen...
Med det på plads, så bør man have en passende respekt for det portugiske mandskab, der ser ud til stille og rolidt at cruise den nationale titel hjem. Forspringet i Æresdivisionen er på 10 point, så der er ro på den hjemlige scene, hvilket altid er meget værd, når koncentrationen skal rettes mod Champions League.
FC Porto har stor Champions League-rutine, og det er vanskeligt andet end at se dem som favoritter mod Schalke 04, og relativt pæne favoritter endda. Schalke 04 er eneste tilbageværende tyske hold i turneringen, men de har problemer med stabiliten, og ret beset gør Schalke set efter international målestok heller ikke noget særligt stabilt indtryk. Tysk fodbold har naturligvis en vis standard, og Schalke vil altid i alle opgør have en fair fighter-chance, men reelt bedømt er der et stykke op til det niveau, der kræves for at kunne slå sig igennem på dette stade i Champions League.

Sammenfattende for denne ottendedels-finale vil jeg give FC Porto 60 procents chance for at gå videre.
Tager man et hårdt kig på, hvilke klubber vi formentlig vil få at se i kvartfinalerne og videre frem, så er det næppe realistisk, at FC Porto vil være i nærheden af en favorit-status mod nogle af dem (med vinderen af Fenebahce/FC Sevilla som en mulig undtagelse). Til gengæld er FC Porto ikke et mandskab, som vil være chanceløs mod ej heller de allerstørste. Igen er rutine uhyre vigtigt i Champions League, og den har FC Porto. En procent-vurdering af holdets samlede chancer kunne i grove træk ligne: 60% x 40% x 40% x 40%. Det skal her bemærkes (ligesom ved de øvrige holds procent-udregninger), at jeg efterfølgende justerer lidt for andre faktorer (som det dog vil være for omfattende at komme ind på). Samlet får jeg FC Portos Champions League-vinderchance til: 4,3 procent.
Schalke 04 er ingen walkover, og det vil de heller ikke være for FC Barcelona eller noget andet hold, men skulle tyskerne overraske og slå FC Porto, vil de konsekvent befinde sig i underhundens rolle videre frem. Realistiske chancevurderinge for Schalkes ottendelsfinale plus eventuelle kvart-, semi- og finale er ca.: 40% x 30% x 30% x 30%. Med justeringer er Schalkes samlede Champons League-vinderchance: 0,8 procent.

Arsenal – Milan

Så er vi tilbage ved favoritterne. Dette møde er et af de absolut mest interessante i Champions Leagues ottendedels-finaler, og det er efter min mening et opgør, hvor mange bookmakere (bevidst eller ej) har taget fejl med oddsene. Det er nemlig med en objektiv vurdering umuligt ikke at gøre Milan til favorit, men det afspejles ikke alle steder af oddsene. Der falder altid mange indskud på de populære engelske storhold, og det vil givet også været tilfældet her.
Men lad os nu lige kigge lidt på sagerne. Milan er forsvarende Champions League-mester, en titel, som de nærmest blev ”frastjålet” i finalen i 2005. Og Milan-holdet i dag? Tjae, det er såmænd ca. det samme som det, der sidste år vandt Champions League. Den gang blev der talt meget om, at holdet var for gammelt... der var for mange skader... angrebs-problemer - mange ting var galt. Og hvad nu? Holdet er et år ældre... der er mange skader... angrebs-problemer, etc. Milan klarer sig lige som sidste sæson ringe i Serie A, og der er ligesom sidste sæson kritik af trænrer Carlo Ancelottis manglende evner. Og tilbage til angrebet: Her må Milan pga. skader benytte ingen andre end aldrende talentløse Filippo Inzaghi... aner man ironien...? i så fald godt. Inzaghi afgjorde som bekendt sidste års Champions League-finale, og det hele er nøjagtigt lige som sidste år. Jeg kan med andre ord ikke se, hvorfor Milans chancer ikke skulle være lige så gode, som de plejer, og det er jo ikke så ringe endda, vel?
Jamen-jamen... Milan spiller jo elendigt, ikke sandt? Se bare på resultaterne i Serie A - og sammenlign med Arsenals flotte førsteplads i Premier League... Ja, men man skal være klar på én ting, hvilket er helt afgørende. Mens Arsenal er et Premier League-mandskab, der spiller Champions League i midtugen, så er Milan et Champions League-mandskab, der spiller Serie A i weekenden.... (jeg håber, læseren er klar over, hvad jeg mener). Milan har ingen interesse i noget som helst andet end Champions League (bare det bliver til en fjerdeplads i Serie A, er det fint, og det gør det jo nok). AC Milan er gearet til Champions League-succes i dén grad. Det “aldrende” mandskab kan ikke holde en ekstrem høj pointscoring uge efter uge i en liga, som f.eks. Inter er i stand til, men de kan det der med at præstere, når det er vigtigt.
Derfor er Milan favoritten i ottendedels-finalen mod Arsenal.

Når det er sagt, så er ingen hold i verden store favoritter mod Arsenal, dertil er Arsene Wegners unge folk simpelthen alt for dygtige. Milan samlede favoritstatus i denne ottendedels-finale er i størrelsesordenen 55 procent mod Arsenals 45 procent.
Set i det store perspektiv er der mange andre hold i Champions League, som spiller bedre fodbold end Milan, men jeg vil vove denne påstand:
”Det bliver meget vanskeligt at få Milan ekspederet ud af turneringen...”
Så kan man lægge i det, hvad man vil, men sammenfattende fra ottendedels-finalen og frem, så vil jeg gerne give Milan ca. 55 procents sejrchance pr. runde - også i en finale, faktisk ligegyldig mod hvem. Selvom Milan således har trukket den vel nok hårdeste modstander blandt alle grupper-toerne, så siger mine beregninger, at de har 10,3 procents chance for at forsvare Champions League-trofæet.
Arsenal har et rigtigt godt og talentfuldt fodboldhold, som på en god dag kan vinde over alle. Problemet er rutine eller rettere mangel på samme. Arsenal nåede for to år siden helt til finalen, hvor de tabte til FC Barcelona, men ellers så har The Gunners’ Champions League-deltagelser altid været præget af skuffelser. Jeg har vanskeligt ved at give dem mere end 45 procents sejrschance pr. runde - samlet chance for Arsenal for at vinde Champions League: 4,6 procent.

Celtic - FC Barcelona)

Større favorit i ottendedels-finalerne end FC Barcelona findes ikke, og med god grund. Mens der godt kan blive kamp om resultatet i det første møde på Celtic Park i Glasgow, så har FC Barcelona returen på Camp Nou som en mere eller mindre ustikkelig trumf, de kan spille ud.
FC Barcelona er ikke sprudlende for tiden, tværtimod faktisk, men mindre kan gøre det mod Celtic. Skotterne har via en andenplads i gruppespillet - Celtic profiterer med sin stærke hjemmebane virkelig af tre-point-for-en-sejr-systemet - igen kvalificeret sig til forårets knald-eller-fald-fase, og igen bliver det til exit her, sandsynligvis i hvert fald.

Jeg vil sætter FC Barcelonas sejrschancer til 85 procent og Celtics til 15.
Skulle det ske, at Celtic overrasker, så vil deres chancer i de efterfølgende knockout-dyster næppe være meget større (mellem 15 og 20 procent). Samlet er Celtics chance for at vinde Champions League-turneringen: 0,15 procent.
FC Barcelona er de fleste bookmakeres favorit til Champions League-titlen, og det ikke uden grund, idet catalanerne i kraft af deres heldige lodtrækning i praksis har én hurdle færre frem mod en finale end de fleste direkte konkurrenter. Den slags skal udmønte sig, når man regner chancer og odds, men de fleste spiludbydere synes at have overdrevet Barcas favorit-status. Efter Celtic er overstået, så er det nemlig ikke klart, hvorfor FC Barcelona pludselig skulle være klare favoritter i en kvart- eller semifinale.
Sidste år stoppede Liverpool Barcelona allerede i ottendedels-finalen, og Barca synes at have det ondt mod taktisk skarpe (kyniske?) mandskaber. I direkte forlængelse heraf vil jeg f.eks. have meget vanskeligt ved at pege på en favorit, hvis Barcelona senere i turneringen møder Milan.
Frank Rijkaards mandskab råder over megen kvalitet, og det virker korrekt at give Barca ”gennemsnitligt” 55 procents sejrschance pr. hurdle efter, at Celtic er overstået. Det vil give følgende billede af Barcas Champions League-chancer: 85% x 55% x 55% x 55%. Meget vil dog afhænge af, hvilke modstandere, der kommer op ad hatten til lodtrækningen. Efter megen regnen frem og tilbage finder jeg, at Barcas chancer for en Champions League-titel er: 15,8 procent.

Fenerbahce - FC Sevilla

Sammen med Schalke-Porto den ”mindste” af ottendedels-finalerne. For et år siden lignende FC Sevilla ganske vist et mandskab, som man godt kunne mistænke have klasse til en Champions League-titel, men meget er sket siden. Succes-træner Juande Ramos er røget til engelske Tottenham, og siden (samt også en smule inden, skal det indrømmes) har krisen kradset i Sevilla.
FC Sevilla har ganske enkelt ikke kunnet leve op til de seneste sæsoners fine takter, og spørgsmålet er, om klubbens storholds-tilværelse i Spanien blot er til låns? De seneste par uger har der dog været fremgang at spore, og det er ikke umuligt, at FC Sevillas mandskab blot har været udsat for en længerevarende formkrise. Den brasilianske topscorer Fabiano leverer varen, og med angrebsmakkeren Frederic Kanoutes hjemkomst fra African Nations Cup blev der i weekenden sat trumf, og det endda på udebane. FC Sevilla besejrede lørdag Espanyol 4-2, meeen... forsvaret så stadig skrøbelig ud, og havde Fabiano ikke hurtigt bragt FC Sevilla foran på en velgennemført kontra, lignede det, at de var i fare for at blive kørt over.
Over til Fenerbahce, som modsat deres spanske modstander har været en positiv overraskelse. Fenerbahce imponerede i gruppespillet, hvor de oven i købet slog (og til en vis grad udspillede) Inter, og i den tyrkiske Super Ligi har de sat sig på førstepladsen. Istanbul-holdet, der styres af den brasilianske legende Zico, spiller friskt til hjemme, hvilket ikke har overrasket, men i Champions League-gruppespillets udekampe viste holdet sig defensivt kompetent, noget som tidligere har manglet. Præstationerne i den tyrkiske liga er vanskelige at bruge til noget i denne sammenhæng, idet modstanden ofte har været temmelig svag, og Fenerbahce også har fået lovligt meget forærende af dommerne.

På generel standard skal FC Sevilla være favorit samlet, men meget afhænger af, om holdet slipper fra det første møde i Istanbul uden alvorlige skrammer. En overraskelse samlet er ikke umuligt, men jeg vil vurdere FC Sevilla til at have 65 procents chance for at klare sig igennem til kvartfinalen.
Uanset, hvem der når videre af FC Sevilla og Fenerbahce, vil det se vanskeligt ud fra kvartfinalen og frem. Bedst chancer vil FC Sevilla have. Holdet besværes ikke af mesterskabs-kapløb i den hjemlige liga, og hvis form-fremgangen fortsætter, og holdet pludselig begynder at spille lige så godt som sidste år... hvem ved? Det er dog vanskelig at give FC Sevilla mere end 40 procents chance pr. runde fra kvartfinalen og frem. Samlet Champions League-vinderchance for FC Sevilla: 4,7 procent.
Fenerbahce spiller glimrende fodbold, men den tyrkiske liga er ikke Europas stærkeste, og hvis vi tildeler Fenerbahce 25 procents chance pr. runde, skulle de nå til kvartfinalen, har vi nok været venlige. Det tyrkiske regnskab ser i store træk således ud: 35% x 25% x 25% x 25%. Fenerbahces CL-vinderchance: 0,6 procent.

Lyon - Manchester U

Normalt er der i Champions League ikke andet end minus-værdi at hente sig på Manchester United, og sådan er det også i år. Lidt ærgeligt, for i år ser Alex Fergusons tropper faktisk ud til at have en realistisk chance for at kunne gå hele vejen, også selvom sporene skræmmer.
For når sandheden skal frem, så er Manchester United faktisk et elendigt Champions League-hold, det set i forhold til oddsene. Der har kun været én sæson indenfor de 10 seneste, hvor United ikke har været i top-3, hvad angår vinderspil-odds, og set i det regnskab er én titel og ellers ingen finalepladser ikke godt nok.
Manchester United har det historisk lidt ligesom Arsenal, der typisk kommer til kort, når de i turneringens afsluttende knockout-fase møder en taktisk kløgtig modstander. Når det er sagt, så mindes jeg dog ikke i snart mange år at have set et så stærkt United-hold som det nuværende.
Manchester Uniteds modstander i ottendedels-finalen, Lyon, er et godt hold, ingen tvivl om det, men det er et hold, der har set bedre dage. For første gang i lang tid spekulerers der seriøst, om Lyon nu også vinder mesterskabet i Frankrig (Bordeaux er kommet meget tæt på i tabellen, holdet fra vinbyen spiller godt i øjeblikket, og det kan komme til at koste at satse på to heste, både Champions League og Ligue 1). Mens Lyon i den franske liga er rigelig stærk til at sætte pænt med point ind på kontoen, har det knebet internationalt. Det var først i gruppespillets sidste spillerunde, at billetten videre frem i Champions League blev sikret med udesejr over Glasgow Rangers, og generelt har spillet ikke været på niveau med, hvad vi kender det de seneste sæsoner. Det kan være en lille formkrise, men det er også muligt, at holdet simpelthen er toppet.

Lyon er dog ikke et mandskab, man skal undervurdere, og selvom momentum lige nu er hos Manchester United, så kan man samlet i denne ottendedels-finale nødigt give englænderne mere end 65 procent.
Kommer Manchester United videre fra mødet med Lyon, venter de hårde drenge i klassen, og her har Man. U det traditionalt ikke for godt. Som sagt har jeg dog sjældent (aldrig?) set dem bedre, så det er næppe helt forkert at give dem ca. 55 procents chance pr. runde for at gå videre. Sammenfattende vil jeg give Manchester United 12,1 procent chance for at vinde årets Champions League.
Lyon har været tiltroet de seneste par sæsoner, men har skuffet, når det blev alvor i forårets knald-eller-fald-kampe. Lyons chance mod Manchester United er nok hverken meget mindre eller større, end den vil være det i runderne frem, skulle franskmændene gå videre, altså omkring de 35 procents chance pr. runde. Lyon samlede chance for den 21. maj at løfte Champions League-trofæet: 1,7 procent.

Og så til det egentlige, værdien...

Nu kan man være være enig eller uenig i mine vurderinger i ovenstående, men de er forsøgt gjort både så objektive og så nøjagtige som muligt. Hvis de holder stik, er det interessant at se, hvad de respektive procentvurderinger for klubbernes vinderchancer svarer til i odds, ja, det er sådan set hele formålet med denne artikel.
Nedenstående liste består af en direkte oversættelse af procenter til odds - dvs. oddset i nedenstående ér det såkaldte ”fair” odds, hvor betalingen afspejler chancen. For at et vinderspil på den pågældene klub skal have værdi, skal oddset, du spiller til, altså helst være højere end det ”fair” odds:
Klub
FC Barcelona
Chelsea
Manchester U
Real Madrid
Inter
Milan
FC Sevilla
Arsenal
FC Porto
Liverpool
Roma
Lyon
Schalke 04
Fenerbahce
Olykmpiakos Piræus
Celtic
      ”Fair” odds
6,35
6,70
8,25
8,25
8,95
9,70
21
22
23
25
40
60
125
170
400
650
      Højeste bookie-odds
5,20 (Unibet*)
8,50 (bwin*)
6,50 (Bet365*, Centrebet, m.fl.)
10,00 (Centrebet, Eurobet, m.fl.)
9,00 (Expekt*, Bet365*, m.fl.)
13,00 (Bet365*, Centrebet, m.fl.)
17,00 (10Bet)
14,00 (Unibet*)
41,00 (Centrebet, Canbet, m.fl.)
17,50 (Unibet*)
35 (Unibet*)
34 (Paddy power)
75 (BetSafe)
126 (10Bet)
101 (Ladbrokes, Canbet, m.fl.)
200 (Unibet*)



Sammenligner man to odds-kolonner, viser der sig værdi i spil på fire klubber - Chelsea, Real Madrid, Milan og FC Porto (samt Inter, men her er værdien så marginal, at det dårligt er umagen værd).
Det er en smule usædvanligt, at der er værdi på en engelsk klub, men Chelsea lader til at være blevet undervurderet på bekostning af de øvrige engelske klubber. Når man regner disse procenter/odds, er det en væsentlig detalje, at Chelsea har meget stor chance for at kvalificere sig videre fra ottendedels-finalen, det påvirker i ikke uvæsentlig grad den endelige vinderchance.
Yderst usædvanligt er det, at der er værdi på Real Madrid - det mener jeg faktisk aldrig at have set før! Det er fair nok, at FC Barcelonas chancer for at vinde Champions League vurderes højere af bookmakernes, idet deres modstander i ottendendels-finalen er nemmere, men er begge klubber først fremme i kvartfinalen, er det vanskeligt at se, hvorfor Barcelona pludselig skulle stå med bedre chancer end Real Madrid. Tværtimod kan jeg godt få øje på et argument eller to for, at det skulle forholde sig omvendt.

Derudover er der forsvarende Champions League-vinder AC Milan, og her overrasker det ikke, at der er værdi at hente sig - det var der også sidste år, melder mit private spille-regnskab...
Argumenterne for Milan kan man se i ovenstående (ottendedels-finalen Arsenal-Milan), og der er ingen grund til at gentage dem.
Slutteligt er der FC Porto - er det virkelig umagen værd at kaste skillinger efter dem? Jeg synes ja. Heller ikke i 2004 var der mange, der troede på FC Porto, men efter i knockout-fasen at have elimineret Manchester United, Lyon og Deportivo la Coruna, ja så vandt de som bekendt finalen over Monaco. Og lad mig gentage, hvad jeg har været inde på før: Tradition betyder meget! 41 gange pengene på FC Porto er bestemt værd at tage med, synes jeg. Isoleret set er det faktisk det bedste Champions League-vinderspil overhovedet.

Skal du have lidt fortsat lir under forårets Champions League, så kan det være en idé med et samlet indskud på de klubber, hvor der er værdi. Med 37 procent af dit samlede indskud placeret på Chelsea til odds 8,50 (hos bwin * ), 31 procent på Real Madrid til odds 10,00 (adskillige spiludbydere), 24 procent på Milan til odds 13,00 (adskillige spiludbydere) samt 8 procent på FC Porto til odds 41 (hos flere spiludbydere), har du scoret dig et gennemsnitligt (varierer en smule alt efter, hvilket af dine hold, der vinder) odds på 3,13 på Chelsea/Real/Milan/Porto-firkløveret - et fornuftigt samlet bet til en fornuftig betaling.


Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Og se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/