Weekenden er sprængfyldt med fodbold, og BetXpert har analyser og tips klar til masser af disse kampe...

Hvad end du er til dansk, tysk, engelsk, italiensk, spansk, fransk eller sydamerikansk fodbold har BetXpert noget til dig i denne weekend.

Lørdagens første tip er allerede sparket i gang i Premier League (Arsenal-Chelsea), men fortvivl ikke: Der er fortsat masser af tips at hoppe med på.

Der er tips til yderligere tre PL-kampe - herunder braget mellem Manchester United og Tottenham (begge hold scorer) i aften - men også hvis du er til de lavere rækker er der noget at hente. Hele syv tips har Anders Jørgensen fundet udenfor Premier League.

Fra Italiens Serie B kan vi byde på et enkelt tip lørdag, Spezia-Regina, mens Steffen de Vries søndag kan byde på to tips fra den bedste italienske række.

Kl. 15.30 lørdag er der kickoff i den bedste tyske række, og Martin K. Andersen har fundet værdi i to kampe.

Når Matador kl. 20 ruller over skærmen herhjemme går det løs i den franske Ligue 1, hvor d'herrer Torben N. Sørensen og Jens Bøye hver kan byde på et enkelt tip - Jens har udset sig en hjemmesejr i opgøret mellem Ajaccio og Brest, mens Torben ligeledes har kigget i hjemmeholdets retning når Evian og Lorient tørner sammen, men garderer sig for uafgjort.

Aftenen europæiske rundtur slutter i Spanien, når Sevilla og Barcelona mødes, og her har Morten Frydendal fundet værdi i et spil imod Barcelona - Sevilla +1 er anbefalingen til velbetalte odds 2. Morten kan foruden aftenens kamp byde på tre tips søndag - og et eftermiddagstip lørdag, når Valencia og Zaragoza kl. 16 sparker sjette spillerunde i gang.

Fra Europa skal vi en smuttur til Brasilien, hvor Frank Pilantra har et sæsonspil klar fra Brasilierão, der går på at Palmeiras rykker ned. Frank runder også hele weekenden af med et søndagstip fra den brasilianske Serie A med et spil på at Flamengo henter point mod Fluminese.

Søndag venter tre Superliga-kampe, og vi har tips klar til alle tre. Uffe Andreasen har budt ind på Silkeborg-AaB og Randers-Brøndby, mens Tommy Shearer har kigget på sub-topkampen mellem OB og AGF, hvor han har fidus til et målrigt opgør.

Ikke kun fodbold

Om end der på nuværende tidspunkt kun er fodboldtips på siden, så foregår der meget mere rundt omkring i verden. Herhjemme venter fire ishockeykampe søndag - vi håber at Mike Larsen er klar til at byde ind med tips hertil.

I USA venter søndag sidste runde i Ryder Cup, og så er søndag i USA som bekendt også lig med NFL på denne tid af året, og her vil vores søsterside NFLXpert også komme med tips - de første tips ventes oppe i løbet af aftenen.