Med tre spillere stående på 18. tee alle fire under par, så det ud som om, at vinderen af dette års Nissan Irish Open skulle findes efter omspil. Men danske Thomas Bjørn ville det anderledes. Mens Darren Clark og Paul Casey begge to puttede på sidste green kunne Bjørn med et birdie put på tre meter trække sig sejrrigt ud af turneringen.

De der forsøgte sig hos Betfairs LIVE-spil og spillede på Thomas Bjørn som vinder af turneringen må være godt tilfredse med afslutningen.

Inden turneringen gik igang kunne man hente odds 36 på Thomas Bjørn som vinder. Dette odds var efter hans katastrofale afslutning på førstedagen med en triple bogey på banens 18. hul steget til odds 140.

Paul Casey var favorit som turneringsvinder på Betfairs LIVE-spil, da han sammen med Clarke og Thomas Bjørn gik frem mod sidste green. Casey’s bold lå nemlig på greenen efter bare to slag. Han kunne da spilles til odds 1.51.

Med sejren ligger Thomas Bjørn lunt i svinget til Ryder Cup i september. Ryder Cup foregår netop i Irland, hvor Bjørnen altså triumferede denne weekend.