I denne uge er der pause på ATP-touren, fordi vi skal have gang i årets Davis Cup-turnering. Det er ikke længe siden, at det nye ATP Cup med Serbien som vinder blev afviklet i Australien, hvorfor behovet for en uge med landsholdstennis måske ikke er så stort som normalt. Det afspejles bestemt også i spillernes prioriteringer, eftersom flere nationer har afbud fra deres bedste spiller. 

Davis Cup var udsat for en massiv kritik i 2019, hvor der for første gang nogensinde blev afholdt et fælles stævne for de kvalificerede nationer. Det foregik i Spanien, og lige så euforisk og spændende det var til Spaniens kampe, lige så gabende kedeligt var det til de fleste af de andre kampe - sammenlignet med hvordan man ellers er vant til at opleve Davis Cup, når det afvikles på én af parternes hjemmebane. Kazakhstan mod Japan i Madrid trækker bare ikke mange lokale tifosis til lægterne, og det kommer det formentlig heller aldrig til. 

Ikke desto mindre er formatet nu engang blevet ændret, og i denne uge spiller 24 nationer kvalifikation om 12 pladser til finalestævnet i Madrid i november. Her bliver de 12 nationer så lagt sammen med sidste års fire semifinalister (Spanien, Canada, England og Rusland) og to wild cards (Serbien og Frankrig). Det betyder også, at de seks nævnte nationer ikke spiller et eneste Davis Cup-opgør mellem finalestævnet i 2019 og finalestævnet i 2020. 

Kampe (førstnævnte har fordel af hjemmebane)
Kroatien-Indien
Australien-Brasilien
Slovakiet-Tjekkiet
Ungarn-Belgien
Italien-Sydkorea
Østrig-Uruguay
Colombia-Argentina
Tyskland-Hviderusland
Japan-Equador
USA-Uzbekistan
Kazakhstan-Holland
Sverige-Chile

Interessant er det, at Kroatien mangler Coric, Belgien mangler Goffin, Italien mangler Berrettini, Østrig mangler Thiem, Argentina mangler Schwartzman, Tyskland mangler Zverev, og USA mangler Isner. Derudover er Schweiz røget så langt tilbage, at de ikke engang er med i kvalifikationsrunden her. Aldrig før har Davis Cup været så nedprioriteret af topspillerne som nu. 

Jeg vil ikke gennemgå alle kampene slavisk i denne optakt, men derimod kigge lidt på de opgør, der på papiret ser mest interessante ud. 

Australien-Brasilien
Adelaide
Hard court

Australien har med Lleyton Hewitt ved roret været lige ved og næsten de sidste sæsoner. Der er altid garanti for er, at motivationen og prioriteringen er helt i top hos det australske mandskab, der sjældent oplever at modtage afbud fra sine bedste spillere. 

I dette opgør mod Brasilien er de storfavoritter, men opgøret kan meget vel tage en hurtig drejning, eftersom både Kyrgios og De Minaur kæmper hårdt med skader p.t.. Alt imens har Brasilien lige født en ny stjerne i Seyboth Wild, der netop har vundet sin første ATP-titel i Santiago, Chile. Wild har længe været udråbt som et talent med en stor fremtid, men han har haft temmelig svært ved at få gang i seniorkarrieren, og titlen i Santiago i sidste uge kom lidt ud af ingenting efter en lang periode med en del tunge nederlag. 

Melder Kyrgios fra - og noget tyder på, han ikke er fit, eftersom han måtte trække sig fra sit titelforsvar i Acapulco i sidste uge - så hedder det formentlig De Minaur og Millman mod Monteiro og Wild. Selv om Australien er relativt klare favoritter samlet i det scenarie, så kan brasilianerne godt skabe problemer undervejs. Havde jeg været australsk kaptajn, så havde jeg alle dage lagt dette opgør på græs. Australierne er gode på det underlag, mens det er det mest uvante underlag for brasilianerne. 

Sverige-Chile
Stockholm
Indendørs hard

Svenskerne står med særdeles gode kort på hånden for endelig at komme med i det fineste selskab igen, når Ymer-brødrene tager imod Chile i Stockholm. Mikael Ymer har i den grad overhalet Elias, men det vil nok kræve en stærk og motiveret indsats af dem begge, hvis de skal slå Chile, der har en meget formstærk Garin i førstesinglen. Garin er efter en succesfuld Golden Swing i Sydamerika placeret som nummer 18 på verdensranglisten, og selv om han ikke holder hurtige indendørsunderlag som sit foretrukne, så kan han en spiller af hans kaliber sagtens begå sig under hurtige forhold også.

Chiles andensingle, Tabilo, er en lidt begrænset spiller, synes jeg. Og selv om han gjorde det fint i Australian Open, så så man også mod Isner, at overliggeren ikke var i nærheden af dét niveau. Men begge Ymer-brødre svinger meget, og særligt har Elias Ymer været en svær sag at blive klog på længe. Tabilo bliver ikke bombet ud af hverken den ene eller den anden svensker her. Ymer-brødrene er begge gode boldspillere, men det er ikke et voldsomt tempo, de sætter. I min bog er de heller ikke ligefrem uovervindelige på de mentale parametre. 

Svenskerne kan sætte en gammel traver i skikkelse af Robert Lindstedt ind som doubleforstærkning. Det kan ikke afvises, at det ender med at blive den afgørende forskel i et på papiret ganske tæt opgør. I øvrigt er det værd at bemærke, at det samtidigt er et opgør mellem holdkaptajnerne, Söderling og Massu, som har mødt hinanden i deres respektive aktive karrierer.

Tyskland-Hviderusland
Düsseldorf
Indendørs hard

Zverev har meldt fra til opgøret mod Hviderusland, men Tyskland med Struff, Kohlschreiber og en stærk doubleduo i Krawietz/Mies bør have rigeligt med niveau til at gøre det af med hviderusserne, der kommer med Gerasimov og Ivashka i singlerne. Men men men, jeg ville ikke sælge skindet så tidligt, for selv om tyskerne er noget bedre på papiret, så har Gerasimov både form og niveau til at spille lige op med både Struff og Kohlschreiber. Ivashka skal bestemt heller ikke afskrives nogle af dagene. Gerasimov/Vasilevski er ligeledes en kompetent doubleduo med masser af fart - dem kommer Krawietz/Mies ikke bare lige sådan til at køre let henover.

Vi har tidligere set både Struff og Kohlschreiber blive voldsomt ramt af nerver i Davis Cup-sammenhæng. Kohlschreibers nederlag mod Darcis i 2017 og særligt det mod Ferrer det efterfølgende år kan godt stadig sidde og nage lidt, hvis han ender ud i noget helt tæt i afgørende sæt. Struff er helt klart med pil op i karrieren - også mentalt - men han havde tidligere lidt af et ry for at spille med hovedet under armen og med en meget tung arm, når kampene blev tætte. Hvis hviderusserne, der kan spille uden samme form for pres som tyskerne, som skal præstere foran et kræsent tysk publikum, kan komme op i hovederne på de tyske spillere, så kan det bestemt ikke afvises, at særligt Gerasimov kan gøre det her til en noget tættere affære, end Kohlmann og kompagni lige håber på.

Ellers er det værd at bemærke, at...
Danmark spiller i en udsolgt hal i Holbæk mod Puerto Rico i World Group 2. Frederik Løchte debuterer som holdkaptajn, og han har endelig en formstærk Mikael Torpegaard til rådighed. Det forventes, at han sammen med Holger Rune spiller singlerne, mens Løchte formentlig smider sig selv ind i doublen (måske med Søren Hess-Olesen) i et opgør mod en modstander, der ikke har en eneste spiller på verdensranglisten i single. Puerto Rico bliver kørt over i Holbæk.

Stefanos Tsitsipas er verdens nummer 6, men ikke for fin til at repræsentere Grækenland i World Group 2 på udebane mod Filippinerne, som ikke har skyggen af chance for at slå grækerne. Tsitsipas har spillet frygtelig meget tennis de seneste uger, og han kunne nok godt bruge en uges ro fra turneringsaktiviteter, men det viser en særlig og tiltrængt dedikation til at spille for flaget, at han alligevel tropper op på Filippinerne for at spille sin nation videre.

Rumænien er gået videre via en walk over fra et opgør mod Kina i World Group 1. Corona-virusen har holdt kineserne hjemme, og rumænerne er dermed et skridt tættere på World Group.