Det var et overraskende valg og der er kommet stærke reaktioner fra de fodboldtossede Superliga-fans efter Tipsbladet har kåret FC Københavns Andreas Cornelius som Superligaens bedste angriber i 22/23-sæsonen. 

Vi har fået sat punktum for Superliga-sæsonen og traditionen tro skal vi tage et blik på de bedste spillere i løbet af sæsonen.

Spillerforeningen og DBU har valgt FC Nordsjællands angriber Ernest Nuamah til årets profil i Superligaen efter stemmer fra alle spillerne i Superligaen. Ernest Nuamah vandt prisen, mens Mohammed Daramy og Viktor Claesson (begge fra FC København) blev nr. 2 og nr. 3 i afstemningen.

Hos Tipsbladet har de deres egen kåring af de bedste spillere i Superligaen. De hiver en kanin op af hatten og har kåret Andreas Cornelius som bedste centrale angriber i Superligaen 22/23 foran AGF´s Patrick Mortensen og Ohi Omoijuanfa fra Brøndby.

En ´Corner´ i topform vil være en markant profil og topkandidat til prisen som Superliga-topscorer. Men Tipsbladet fremhæver i deres begrundelse for kåringen, at vurderingen foretages på baggrund af præstationerne på banen.

Selv de mest hardcore FCK-fans må erkende, at skader ødelagde sæsonen for Andreas Cornelius, der blot spillede 11 kampe i Superliga 22/23 og han står noteret for 0 ligamål.

Topscorer i Superligaen 22/23 blev FC Midtjyllands Gustav Isaksen, der scorede 18 mål.

Andreas Cornelius sluttede Superliga-sæsonen uden at komme på måltavlen Foto: KELD NAVNTOFT / SCANPIX DENMARK / AFP

Tipsbladets kåring af bedste Superliga-angriber

Nummer 1. Andreas Cornelius (FC København)
Kampe: 11
Mål: 0
Assist: 1
Chancer skabt: 5

Nummer 2: Patrick Mortensen (AGF)
Kampe: 32
Mål: 16
Assist: 1
Chancer skabt: 26

Nummer 3: Ohi Omoijuanfa (Brøndby)
Kampe: 24
Mål: 13
Assist: 1
Chancer skabt: 13

"Hvad har I røget på redaktionen?"

På de sociale medier er der ikke opbakning til kåringen af Corner og på Twitter bliver der stillet spørgsmål ved Tipsbladets troværdighed og skrevet hårde kommentarer, mens mange blot vælger at grine af Tipsbladets kåring af Corner og i stedet foreslå at prisen som Superligaens bedste angriber går til legender som Heine Fernandez, Ebbe Sand eller Preben Elkjær.

Hvis vi dykker ned i kommentarfeltet, så finder rigtig mange sjove memes, men ikke mange rosende ord:

"Wow. Simpelthen det mest useriøse arbejde fra jer nogensinde🤦‍♂️"

"Vurderet lige nu og her ud fra præstationerne på banen, så er det direkte fyringsgrundlag overhovedet at nævne Cornelius - Ikke nok med at det er en hån mod de spillere der rent faktisk spiller, så er det også at tale ned til ham."

"Det der er hysterisk morsomt, tænker Tipsbladet trolder den for vildt"

"Kan i huske dengang Tipsbladet var seriøse nyhedsformidlere?"

"Det kan i simpelthen ikke mene?? Come on det er sgu da en joke😂🤣😂🤣"

"Superligaens bedste angriber 😂😂"

Læs mere om kåringen af Superligaens bedste angriber hos Tipsbladet.

Odds på topscorer i Superligaen 23/24 - (udvalgte odds)

Vinder: Højeste odds Bookmaker
Patrick Mortensen (AGF) 7,00
Ernest Nuamah (FCN) 7,00
Andreas Cornelius (FCK) 8,00
Viktor Claesson (FCK) 15,00
Gustav Isaksen (FCM) 15,00

Tipsbladets begrundelse for kåringen af Andreas Cornelius

Ja, Andreas Cornelius har haft en elendig sæson. Ja, Andreas Cornelius har en skrøbelig fysik og er alt for ofte skadet. Men ret skal også være ret - det betyder jo ikke, at manden har glemt, hvordan man spiller fodbold. Hvis Kylian Mbappé pådrager sig en korsbånndsskade, stopper han jo heller ikke bare med at være en kæmpe spiller i Paris Saint-Germain. Andreas Cornelius har brug for lidt vind i sejlene, men lad os ikke glemme, hvor god han er, når han er på toppen.

Andreas Cornelius måtte også forlade VM-slutrunden i Qatar uden at komme på måltavlen. Foto: FRANÇOIS-XAVIER MARIT / AFP

Spil på Superligaen 23/24 hos Nordicbet

Odds på Superliga-Vinder 23/24 - (udvalgte odds)

Vinder Højeste odds Bookmaker
FC København 1,80
FC Nordsjælland 11,00
AGF 11,00
Brøndby 11,00
Viborg 34,00

Ofte stillede spørgsmål

🔎 Hvornår starter Superliga 23/24-sæsonen?
Første spillerunde i Superliga 23/24 spilles fredag den 21. juli 2023

🔎 Hvem er favorit til at vinde Superligaen?
De forsvarende mestre FC København er favorit hos bookmakerne til at vinde Superliga-mesterskabet.