BetXperts Süper Lig-ekspert Hans89 har kigget på den forestående sæson, som begynder 11. september. Han kommer blandt andet ind på, hvem der er favoritter til at vinde mesterskabet, hvilke økonomiske retningslinjer klubberne er blevet pålagt med mere. Sidst, men ikke mindst er der hele fire spilforslag til første spillerunde. 

Istanbul Başakşehir sikrede sig det tyrkiske mesterskab i 19/20 og gav baghjul til de store Istanbul-klubber Galatasaray, Fenerbahçe og Beşiktaş. Dermed blev Başakşehir det sjette hold, der kan bryste sig med det tyrkiske mesterskab. Det er et yderst sjældent syn, at en ny klub kan skrive sig på den liste. Siden 1984 har titlen som mestre primært skiftet hænder mellem Galatasaray, Beşiktaş og Fenerbahçe. Undtagelsen var Bursaspors triumf i 2010. Og nu altså Başakşehir.  

Başakşehir er i gang med at forvandle sig til en klub, der satser mere på unge spillere frem for store navne fra den internationale scene. De har sagt farvel til blandt andre Robinho, Clichy, Elia og Inler, der alle var over 34 år. Det ændrer dog ikke ved, at klubben igen er blandt favoritterne til vinde det tyrkiske mesterskab. Men hvordan de kommer til at klare et maraton af en sæson med både Süper Lig, Champions League og tyrkisk pokalturnering, bliver spændende at følge. 

Fenerbahçe har gang i et særdeles mærkværdigt transfervindue, og de har nærmest præsenteret en ny spiller hver anden dag, vel at mærke dygtige spillere fra rivalerne Trabzonspor og Beşiktaş. Grundet forbundets nye regler og restriktioner om spillerindkøb kan Fenerbahçes store transferaktiviteter dog potentielt komme til at koste dem dyrt. Jeg vil komme ind på Fenerbahçes rebelske transfervindue over flere omgange gennem optakten. 

Odds på Süper Lig-holdene 2020: Fenerbahçe favoritter til at tage 29. mesterskab

Herunder finder du de bedste odds på et udvalg af klubberne i Tyrkiets bedste fodboldrække. 

Hvem vinder Süper Lig 2020/2021? Højeste odds Bookmaker
Fenerbahçe 2,75
Galatasaray 3,00
Trabzonspor 3,75
İstanbul Başakşehir 4,50
Beşiktaş 5,50
Alanyaspor 12,00
Sivasspor 21,00
Göztepe 501,00
Denizlispor 2.001

OBS: Odds er fra torsdag den 3. september klokken 09.25. Vi gør ydermere opmærksom på, at det i skrivende stund kun er NordicBet*, som er ude med odds på den kommende sæsons mestre. Vi opdaterer oddsene, så snart flere bookmakere melder sig på banen. 

Spil på det tyrkiske mesterskab hos NordicBet

Fenerbahçe er ifølge NordicBet* favoritter til at vinde det tyrkiske mesterskab til odds 2.75, hvilket alene udfra deres store aktivitet på transfermarkedet er forståeligt. Man bør dog være opmærksom på de mange sanktioner, der står for døren om ganske kort tid. Hvis Fenerbahçe kan ”nøjes” med en straf på minus tre point, betyder det nok ikke det helt store i det lange løb med 40 kampe. Men hvis straffen går på, at de nytilkomne spillere ikke får tilladelse til at spille, så skal Fenerbahçe formentlig kigge langt op i tabellen efter de andre titelaspiranter. Jeg kommer mere ind på Fenerbahçes transfervindue i det kommende afsnit samt i afsnittet om spilforslag. 

Galatasaray er ifølge NordicBet* den anden store favorit til at vinde mesterskabet til odds 3.00. Det skyldes nok mest Fatih Terim-faktoren, der som altid spiller ind. Han har vundet otte mesterskaber med Galatasaray ud af ni sæsoner, han har været i spidsen. Det er en statistik, man ikke kan komme udenom. Truppen er blevet forstærket med yngre og mere atletiske spillere, der kan klare de mange kampe. Emre Kilinc er den helt store signing, som fansene har store forventninger til. Han er en 26-årig offensivspiller, som bidrager flittigt med både mål og assists. I sidste sæson scorede han otte gange og lagde op til fem mål i i 28 kampe for Sivasspor.

Herudover er klublegenden Arda Turan, der efterhånden er blevet 33 år, vendt hjem til klubben, som han senest spillede for i 2011.

Falcao har man også store forventninger til i denne sæson. Han leverede 12 mål i 18 kampe i sidste sæson, hvilket i sig selv er et godt gennemsnit. Han missede dog over halvdelen af sæsonens kampe, og meget kunne have set anderledes ud, hvis han havde været skadefri. 

Başakşehir og Trabzonspor, der henholdsvis sluttede sidste sæson på en 1.- og 2.-plads, bliver ikke set som de store favoritter til at vinde mesterskabet. Başakşehir har taget afsked med Robinho, Clichy, Elia og Inler, som i forvejen ikke fik ret meget spilletid, og den helt store forskel skal man derfor ikke forvente i Başakşehirs spil. Træner Okan Buruk ser ud til at fortsætte med de samme spillere og dermed bevare den gode kemi i truppen. NordicBet* tilbyder odds 4,50 for Başakşehir som vinder af Süper Lig. Det virker umiddelbart attraktivt taget i betragtning af, at Başakşehir er det mest stabile hold i Süper Lig. 

Trabzonspor som vinder af Süper Lig kan fås til odds 3.75. De kan koncentrere sig om den tyrkiske liga, da de endnu en gang har fået ”æren” af at blive udelukket fra europæisk fodbold. De har dog mistet playmakeren José Sosa, som har skiftet Trabzonspor-trøjen ud med en Fenerbahçe-trøje. Den tidligere Chelsea-spiller Eddie Newton er træner for Trabzonspor, og hvordan han kommer til at bestride jobbet i den nordtyrkiske by, bliver interessant at følge. 

Beşiktaş er den klub, der har været mest påpasselig i forhold til de nye budgetregler. Selvom de har mistet angriberen Burak Yilmaz, venstrebacken Caner Erkin og højrebacken Gökhan Gönül, har de været yderst forsigtige med spillerindkøb. De ligner en klub, der må nøjes med lappeløsninger i sidste sekund i form af spillere på lejeophold. Derfor er det nok heller ikke så overraskende, at de af bookmakerne ikke bliver set som favorit til at vinde det tyrkiske mesterskab. Beşiktaş som vinder af Süper Lig kan fås til odds 5.50. 

Tyrkisk fodbold anno 2020: 21 hold og økonomiske restriktioner

Meget kan siges om kvaliteten i tyrkisk fodbold, der efterhånden halter ret meget bagud i forhold til de større europæiske ligaer, men der kan med sikkerhed ikke sås tvivl omkring intensiteten på stadions og den store passion blandt befolkningen. 

Fodboldforbundets dag-til-dag-impulsivitet, der hele tiden forsøger at feje problemerne under tæppet, har imidlertid efterhånden hobet sig så meget op, at vi nærmer os tider, hvor mange klubber risikerer at bukke under rent økonomisk. Et par dage efter den sidste spillerunde i 19/20-sæsonen lancerede fodboldforbundet således den kommende sæsons ligaformat, hvor der nu er gjort plads til 21 hold mod de sædvanlige 18. De oprindeligt nedrykkede hold får nemlig lov til at blive, mens nyoprykkerne selvfølgelig heller ikke skulle snydes. 

Som én, der følger tyrkisk fodbold, kan det være hyggeligt med så mange kampe, men for klubbernes vedkommende bliver det en utroligt udfordrende sæson. Med så mange kampe i sigte skal klubberne både tænke på at sammensætte en bred trup, og samtidig tænke på hvordan det hele skal hænge sammen økonomisk. Indtil videre har samtlige klubber kastet sig over klubløse spillere eller forsøgt at hente spillere på et lejeophold. 

I stedet for 18 klubber er det som nævnt fremover 21 hold, der skal have del i tv-rettighederne og de mange indtægter, som klubberne er dybt afhængige af. Særligt de store klubber som Fenerbahçe, Beşiktaş og Galatasaray får det svært, da deres eksisterende budgetter overskrider det tilladte fra forbundets side. 

Siden første dag, UEFA præsenterede Financial Fair Play, der har til formål at forhindre klubberne i at bruge flere penge, end de tjener, har både Beşiktaş, Fenerbahçe, Trabzonspor og flere andre tyrkiske klubber oplevet at blive udelukket fra europæiske turneringer. Det har dog umiddelbart ikke gjort klubberne klogere, hvorfor næsten samtlige klubber i Süper Lig lider af alvorlige økonomiske problemer. Nu har det tyrkiske fodboldforbund taget en beslutning om, at der skal rettes op på området en gang for alle. Klubberne må ikke bruge flere penge, end det de tjener. Her er der dog tilladt en overskridelse på op til 15 procent, hvorefter straffen kan variere alt efter procentmæssig overskridelse. 

De fleste klubber har rettet ind, hvilket vi tydeligt kan se i det indtil videre knap så sensationelle transfervindue. Fenerbahçe er hårdest ramt af de nye regler, men paradoksalt nok er de den eneste klub, der har trodset fodboldforbundet. Overskrider man budgettet med mere end 26 procent, vil det resultere i minus tre point og muligvis transferforbud og pengebøder. Fenerbahçe er foreløbigt langt over 60 procent i overskridelse, da deres eksisterende trupbudget alene inden transfervinduets start overskred det tilladte. 

Man skal ikke forvente de helt store spillerindkøb, der rydder alle overskrifter, i den nærmeste fremtid i Tyrkiet. Klubberne bliver nødt til at have mere tålmodighed med de unge talenter eller hente spillere fra de mindre europæiske ligaer. På den front bliver der fremover knap så spændende navne, når man skal se tyrkisk fodbold, men til gengæld kan de større klubber i Europa få øjnene op for et spillermarked med potentiale. 

Odds og spilforslag til første runde af Süper Lig 2020/2021

Hans89 kommer som lovet også med fire dugfriske spilforslag til første spillerunde af den bedste fodboldrække i Tyrkiet. Han anbefaler en sikker sejr til mesterskabsfavoritterne fra Fenerbahçe og kommer herudover med tre over/under-spil. 

Læs med her nedenunder. 

Ankaragücü – Erzurumspor: 

Spil: Under 2,5 mål til 1,80 hos bet365*

Ankaragücü kan efterhånden kaldes for verdensmester i at overleve i Süper Lig. De har nu trods flere år med økonomiske problemer formået at blive i rækken med nød og næppe. Sidste sæson endte de dog på en sidsteplads, men på grund af Süper Ligs nye format med 21 hold får de endnu en chance. Ankaragücü har begrænsede midler, så den helt store pengepung har de ikke haft fremme indtil videre. Ankaragücü plejer at sammensætte en trup i sidste øjeblik, inden transfervinduet lukker, hvor det primært er en flok lejesvende, der skal få enderne til at mødes. Indtil videre har man kun sikret sig den polske defensive midtbanespiller Lukasik, mens store profiler fra sidste sæson som Gerson Rodrigues og Dever Orgill ikke længere er at finde i klubben. 

Erzurumspor er en gammel kending i Süper Lig og var at finde i den bedste tyrkiske række i sæsonen 18/19. De kæmpede dengang bravt og var især farlige på egen bane, hvor de havde en kæmpe fordel. De nyder primært at spille i hjembyen, Erzurum, som er 2.000 meter over vandoverfladen, og vinteren er lang og kold (helt ned til -30 grader). På udebane har de sjældent andet end ét point i tankerne, og det afspejler sig selvfølgelig i spillet. Erzurum har godt styr på deres økonomi, hvilket mest skyldes, at de har haft en sparsommelig tilgang, og at de mest af alt har hentet spillere på en fri transfer. Dette transfervindue er ingen undtagelse, hvor de indtil videre har hentet forsvarsklippen Arturo Mina og midtbanedynamoen Mitchell Donald fra en anden Süper Lig-klub, Yeni Malatyaspor. Desuden er de to camerounske spillere Teikeu og Boumal også kommet til. De har begge deres styrker i det defensive. 

Begge hold har til formål at overleve i Süper Lig, og med det nye liga format kan uafgjorte resultater få en langt større betydning i det lange løb. Med Erzurumspors defensivt inkorporerede stil samt Ankaragücüs manglende styrke på papiret kan det blive et tamt opgør i første spillerunde. 

Ankaragücü – Erzurumspor: Under 2,5 mål til odds 1,80 hos bet365*

Det kunne godt ligne en målfattig affære, da her formentlig er tale om et bundopgør. Begge hold - særligt Erzurumspor - vil formentlig stille sig tilfredse med uafgjort, hvorfor 0-0 og 1-1 måske ikke er dårlige bud på et resultat. 

 OBS: Odds er fra tordag den 3. september klokken 09.50.

Spil på under 2,5 mål hos bet365

Caykur Rizespor – Fenerbahçe

Spil: Fenerbahçe -1 (svarer til -1,5 Asian) til 3,30 hos Betfair Sportsbook*

Caykur Rizespor trodsede alle odds i sidste sæson og kæmpede sig op til en 15.-plads, der sikrede dem overlevelse i rækken. Selvom formatet blev ændret få dage efter sidste spillerunde, kunne Rizespor være stolt over deres fine indsats i slutspurten. 

Rizespor har altid været kendt for at kunne lokke dygtige angribere til klubben. Angribere, der vel at mærke har vist sig på den internationale scene. Dette transfervindue er ingen undtagelse, da man for ganske nylig præsenterede franske Loic Remy som den nye angriber. Remy har ikke længere årene foran sig, og hans præstationer har i de seneste år været ret forfærdelige, men en angriber af hans kaliber kan oftest udrette noget i den tyrkiske liga. 

Fenerbahçe har suverænt været årets helt store overraskelse i transfervinduet. Trods fodboldforbundets begrænsninger på budgettet har de hentet en hel del store navne. En konflikt med forbundet ser ud til at være uundgåelig, men det virker til, at klubledelsen blæser på dette. En strategi fra Fenerbahçe-ledelsens side kunne være at acceptere forbundets straf på minus tre point, men til gengæld indhente det tabte ved at have Süper Ligs stærkeste/bredeste trup. 

Gökhan Gönül, Caner Erkin, Filip Novak, José Sosa, Mame Thiam, Enner Valencia, Sinan Gümüs, Mauricio Lemos og Mert Hakan Yandas er kommet til i dette transfervindue. 

Fenerbahçes fans har efter mange skuffende sæsoner ingen eller meget lidt tålmodighed tilbage, hvilket ledelsen er klar over. Derfor har man hentet de fleste spillere fra dag et i transfervinduet. Klubben virker absolut fit for fight. En klar sejr til Fenerbahçe i første spillerunde mod et knap så velorganiseret Rizespor-mandskab ser meget sandsynlig ud. Fenerbahçe har set yderst skarpe ud i træningskampene og slog senest Antalyaspor med 4-0, hvor den nye angriber Thiam scorede hattrick. 

Caykur Rizespor – Fenerbahçe: Fenerbahçe -1,5 til 3,30 hos Betfair Sportsbook*

Fenerbahçe har handlet godt ind op til den nye sæson, og holdet er p.t. de største mesterskabsfavoritter. Hjemmeholdet fik en flot 15.-plads i sidste sæson, hvilket trods alt nok giver et fingerpeg om, hvor de hører til i ligahierarkiet. Fenerbahçe skal vinde kampe som denne, hvis de vil vinde mesterskabet. 

 OBS: Odds er fra tordag den 3. september klokken 09.50.

Spil på Fenerbahçe-sejr på min. 2 mål hos Betfair

Trabzonspor – Beşiktaş

Spil: Over 2,5 mål til 1,625 hos Bet365*

Trabzonspor måtte se sig slået af Başakşehir i kampen om mesterskabet, og skuffelsen har blandt fans og lokale medier sat gang i en masse spekulationer omkring trænerstaben og ledelsen. Trabzonspor er udelukket fra europæisk fodbold, men det er nærmest held i uheld, da de nu kan koncentrere sig om den hjemlige liga. Trabzonspor har mistet playmakeren José Sosa til rivalerne fra Fenerbahçe, hvilket helt sikkert er en svækkelse. Den norske angriber Sørloth havde en fremragende sæson, som bød på 24 mål og ni assists i 34 ligakampe. Han ser ud til at blive endnu en sæson i klubben. 

Det ser endvidere ud til, at Trabzonspor har fået øjnene op for skandinavisk disciplin på banen. De har nemlig hentet midtbanespilleren Anders Trondsen fra Rosenborg BK. Der har generelt ikke været den helt store bevægelse i forhold til spillerindkøb hos Trabzonspor, og det signalerer lidt, at på grund af manglende europæisk deltagelse kan de nøjes med nuværende trup. 

Beşiktaş har haft en helt masse op- og nedture i sidste sæson. Hvad der kan kaldes et ringe forløb med træneren Abdullah Avci, blev erstattet med klublegenden Sergen Yalcin. Yalcin formåede som træner at samle en hel del point i de sidste 10-12 kampe, og Besiktas endte faktisk med en placering over Fenerbahçe og Galatasaray. En tredjeplads gav endda billet til Champions League-kvalifikationen, men der måtte storklubben se sig slået ud af græske PAOK. Det var samtidig en kamp, der gav et klart billede af Beşiktaş’ mange mangler på banen. Man er decideret uden en højreback, efter at Gönül skrev under med Fenerbahçe. Samtidig er angriberen Burak Yilmaz flyttet til franske Lille. Beşiktaş har indtil videre ikke fundet erstatninger. Heller ikke for Elneny, der er vendt hjem til Arsenal. 

Beşiktaş-træner Yalcin er nok den mest offensivt funderede træner og holder sjældent tropperne tilbage, uanset hvor svagt det står til med holdet. Uden en original højreback kan Trabzonspor komme til en hel del chancer, og det kan gå hen at blive et målrigt opgør. Besiktas har tidligere brugt den meget offensive Jeremain Lens som højreback. I træningskampen mod Sivasspor var det midtbanespilleren Necip, der var at finde på backpositionen. 

Både Trabzonspor og Beşiktaş har en offensiv tilgang på banen, og ser man tilbage på de sidste fire indbyrdes kampe, er de alle gået over linjen 2,5 mål. 

Trabzonspor - Beşiktaş: Over 2,5 til odds 1,625 hos bet365*

Trabzonspor har en meget god offensiv med Alexander Sørloth i spidsen. Beşiktaş ynder at spille offensivt og mangler desuden en rigtig højreback. Det betyder, at man har forsøgt sig med mere offensive spillere på pladsen. Det kunne godt ligne et målrigt opgør her. 

 OBS: Odds er fra tordag den 3. september klokken 09.50.

Spil på over 2,5 mål hos bet365

Galatasaray – Gaziantep FK

Spil: Over 2,5 mål til odds 1,65 hos Mr Green*

Coronapausen var på ingen måder til gavn for Galatasaray, der sluttede sæsonen på en skuffende 6.-plads og lige knap fik en billet til Europe League-kvalifikationen. Sæsonen var på alle måder en stor mundfuld, og det gav måske anledning til lidt selvransagelse. På papiret havde man Tyrkiets stærkeste midtbane med Nzonzi, Seri og Lemina, men de tre stjerner nåede nærmest ikke at spille på samme tid. De var oftest skadede i længere perioder. Træner Fatih Terim måtte konstant finde på lappeløsninger, der skulle holde Galatasaray kørende. En skadet Falcao, Luyindama og Nagatomo, der missede nærmest samtlige af sæsonens kampe, gjorde i det hele taget, at alt var op ad bakke. 

Nu ser det ud til, at man fokuserer mere på at undgå ”lejesoldater”, som ikke kan se sin fremtid i klubben. Der er hentet flere tyrkiske spillere fra den hjemlige liga som eksempelvis Emre Kilinc og legenden Arda Turan. 

Gaziantep er Süper Ligs farverige hold med den rumænske træner Sumudica. De spiller med en 3-5-2-formation, som er er meget atypisk i tyrkisk fodbold, men med det faktum, at det skaber kampe med mange mål. Gaziantep havde gennem hele sidste sæson så meget overskud på pointkontoen, at det resulterede i over 16 kampe, som gik over linjen 2,5 mål. 

Galatasaray er dybt afhængige af deres fans. De første to spillerunder i Süper Lig skal spilles uden tilskuere, og det betyder, at Gaziantep vil gæste et tomt stadion. Vi har set efter coronapausen, at Galatasaray ikke kan holde motivationen uden tilskuere gennem hele kampen, og med Gazianteps meget offensive stil kan de nok finde vej til Galatasarays netmasker.

Hjemmeholdet Galatasaray med Falcao – Feghouli – Kilinc – Turan i front har i træningskampene set skarpe ud, og mon ikke de kan fortsætte med det i sæsonens første kamp. 

Galatasaray – Gaziantep FK: Over 2,5 mål til odds 1,65 hos Mr Green*

Hjemmeholdet har en yderst farlig frontlinje med navne som fx Falcao. Hertil kommer, at holdet har svært ved at holde gnisten i hele kampen, når der spilles uden tilskuere. Det kan det offensivt indstillede udehold meget vel ske at udnytte, hvorfor det alt i alt godt kunne se ud til at blive et målrigt opgør. 

 OBS: Odds er fra tordag den 3. september klokken 09.50.