Ligesom sidste år har vi her på BetXpert igen samlet et kalender-overblik over de største sports- og bettingbegivenheder i 2018. Og det bliver et stort sportsår med både Vinter-OL i Sydkorea og VM i fodbold i Rusland. Året starter ud med EM i herrehåndbold, African Cup of Nations, Australien Open og fodbold i de store europæiske ligaer. 

Så er oversigt for sporsåret 2018 klar på BetXpert. Her har vi samlet de største begivenheder inden for betting og sport, så du har et overblik hele årets begivenheder. 

Du finder sportskalenderen for 2018 her, eller ved at gå dertil via menupunktet på forsiden -> Værktøjer -> Overblik hvor kalenderen kommer til at bo hele året.

Kalenderen vil løbende bliver opdateret med links de forskellige optakter, der relaterer sig til begivenheder i sportskalenderen, ligesom der også vil blive tilføjet nye begivenheder, når endelige datoer bliver bekræftet. 

Skriv endelig en mail til os eller her i kommentarfeltet til artiklen, hvis der er en sports- eller bettingbegivenhed, vi har overset, og som skal ind i kalenderen. 

Masser af sport i starten af året

Er man sportsinteresseret, er der ingen grund til at frygte januars kolde dage. Der er mange gode (sports)grunde til at blive indenfor og tænde for tv'et, for der er masser af forskellige sportsbegivenheder i årets første måned(er). 

Finalen i VM i Dart spilles den 1. januar, ligesom der også er Premier League-fodbold til nytårstømmermændene. Den bedste engelske rækker spiller endda hver dag fra den 1.-4. januar, mens den italienske Serie A har kampprogram den 5. januar, og den spanske La Liga fra den 6. januar. 

Hvis man tager de danske briller på, så er fokus nok mest rettet mod EM i herrehåndbold i Kroatien, der spilles fra den 12.-28. januar. Også i fodbold er der slutrunde-underholdning, når der den 13. januar spilles åbningskamp i African Nations Championship Marokko. 

Bare to dage senere starter Australian Open i tennis, hvor danske Caroline Wozniacki vil kæmpe for at vinde sin første Grand Slam-titel, efter hun tog sejren i sæsonfinalen og spillede sig helt op på en 3. plads på verdensranglisten. 

Store eSports-turneringer er der også flere af i januar, mens der 4. februar er Super Bowl med de afgørende slutspilskampe i januar - samme søndag er der endda 1/8-finale i pokalturneringen i Danmark, hvor FCK i Parken tager imod Brøndby. Og bare fem dage efter er det allerede tid til Superligaen, når Horsens og Midtjylland åbner forårssæsonen. Den 9. februar er også der, hvor Vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea starter. 

Og så kommer der de afgørende Champions League- og Europa League-kampe, forårsklassikerne i cykling, Formel 1, Eurovision. Og til sommer er der jo VM i fodbold, hvor Åge Hareides tropper lavede et fornemt comeback i kvalifikationen og slog Irland ud efter to playoff-kampe, og dermed vil være blandt de 32 lande, der kæmper om at blive verdens bedste. 

Sådan kan det fortsætte. Der er masser af sport i 2018. Dyk selv ned i kalenderen og sæt dine krydser i vores oversigt over sportsåret 2018.