”Supertoto” hedder det nye produkt, der skal give den gamle tipskupon baghjul.

Unibet*, Expekt*.com og Globet.com, normalt hårde konkurrenter, har gjort fælles front for at udfordre spillemonopolerne i Europa.

Sammen lancerer de nu Supertoto, som vil give Dansk Tipstjenestes tipskupon og alle dens ”søster”-produkter i Europa hård kamp om kunderne.

Til administrationen af Supertoto er der blevet dannet et fællesejet firma, Monnet Ltd, som er registreret i Gibraltar.

Indtil videre har de udbudte spil hos de private spiludbydere været koncentreret om odds på forskellige sportsgrene. Men nu har de tre spiludbydere lanceret en tipskupon, hvor den totale præmiepulje er bestemt af indsatserne fra alle spiludbydernes kunder i Europa. Den danske tipskupon, som indtil videre har haft markedet for sig selv, vil derfor nu få konkurrence fra en stærk international spiludbyder, som vil modtage spil fra hele Europa.

– Dansk Tipstjeneste har i stigende grad fokuseret på chance-spil som spillemaskiner, skrabespil og lotto, og derfor har vi haft stor succes med spil, der er baseret på viden og evner. Derfor vil vi fortsætte vores samarbejde og udvikle flere spilleprodukter, siger spillevirksomhederne i en fælles udtalelse.

Supertoto består af 14 udvalgte fodboldkampe, hvor kunderne skal forudse kampenes resultater (1X2). Kampene bliver spillet lørdag og søndag og vil blive udvalgt blandt de bedste ligaer i Europa som Premier League i England, Primera Division i Spanien, Serie A i Italien og Bundesligaen i Tyskland etc. Der vil blive fokuseret på kampe, hvor de store hold er involveret, og på kampe der bliver TV-transmitteret. 80% af indsatserne vil indgå i den totale præmiepulje, hvilket næsten er dobbelt så meget, som Dansk Tipstjeneste normalt betaler tilbage. Rækkeprisen er 0,10 Euro, og der vil være gevinst, hvis man tipper 14, 13, 12 eller 11 rigtige kampe. Den totale præmiepulje afhænger af, hvor meget der bliver spillet på Supertoto, men en enlig tipper med 14 rigtige tipstegn er garanteret en gevinst på minimum 100.000 for i hvert fald de første 10 uger. Der er spilstop på Supertoto lørdag kl. 15.00.

Fra i dag er det muligt at spille Supertoto på de forskellige spillevirksomheders hjemmeside (Unibet*, Expekt* og Globet), hvor yderligere information om spillet også er tilgængeligt.

Endnu en europæisk spillevirksomhed lancerer inden for nærmeste fremtid Supertoto.

Der vil blive afholdt en europæisk telefon-konference i dag kl. 16.00 CET, hvor der kan stilles spørgsmål om de forskellige spillevirksomheder og Supertoto.

Repræsentanter fra de forskellige spiludbydere vil være til stede ved denne telefon-konference.

Detaljer om Telefon-konference
Hvornår: I dag, tirsdag 20. april kl. 16.00 CET
Telefonnummer: +46 8 600 53 81
Kode: 770134