I denne uge har BetXpert fortalt historien om Mads Berthelsen, der gik fra at være mønsterelev i gymnasiet til at blive ludoman på bare ét år. Mandag aften kl. 19.30 sidder han klar på chatten til at svare på BetXpert-brugernes spørgsmål. 

Mandag kan du chatte med den ludomanen Mads Berthelsen, der i sidste uge stod frem her på BetXpert med sin historie om en hverdag med ludomani

I den forløbne uge har BetXpert sat fokus på én af bettingens skyggesider - ludomani.
 
Vi har fortalt historien om den 23-årige ludoman Mads Berthelsen, hvis spilafhængighed var ved at ødelægge hans liv.
 
På to år gik han fra at have et snit i gymnasiet på 11,7, en kæreste og en solid opsparing til at halvere sit snit, miste kæresten og formøble hele sin ellers solide opsparing. Alt sammen på grund af en spilafhængighed, der var kommet helt ud af kontrol.  
 
Mandag aften klokken 19.30 sidder Mads Berthelsen så klar i chatten, hvor han er klar til at svare på alle BetXpert-brugernes spørgsmål omkring sin historie og ludomani.
 
Hvad har han lært af forløbet? Hvordan kunne det komme så vidt? Og hvordan har det været at gå fra at være ludoman den ene dag til helt at stoppe med at spille den anden? Og er han ikke bange for at falde i igen?
 
Læs de to historier om Mads Berthelsen her
 

Bannerfri dag 

I anledning af dagen holder BetXpert også bannerfri dag. Det vil sige, at der ikke vil være nogle bookmaker-reklamer på BetXpert hele mandagen.
 
Vi håber, at I brugere vil tage godt imod initiativet og vil være med til at skabe en stærk debat med en masse gode spørgsmål.
 
Du kan gå til chatten via forsiden under "debat" - eller komme direkte til chatten her.