Lørdag aften er Parken i København forvandlet til en speedway-arena når VM-feltet kigger forbi med en dansker (ikke Nicki Pedersen) i spidsen. BetXpert følger med via tips og og via følgende optakt af speedway-ekspert Nicolai Kristensen (der efter 2 ½ år og 407 tips har en tilbagebetaling på 107%):

Speedway-grand prix i Parken

Har man ikke mulighed for at følge løbet i Parken, sender DK4 løbet direkte kl 19, med optakt fra 18:30. 

Livescore til løbet kan findes på den officielle grand prix-side: www.speedwaygp.com

BetXperts tips vil blive lagt ud på denne side: http://www.betxpert.com/ekspert/nicolai-kristensen

Banerekorden i Parken indehaves af Nicki Pedersen på 54,20 sekunder. Banen har en længde på 274 meter. Der er plads til 28.000 tilskuere under løbet, da nogle pladser forsvinder pga. sikkerheden.

Der bliver kørt 20 heat, hvor alle møder hinanden undervejs. Derefter går de 8 bedste videre til to semifinaler, hvor efter så de 4 bedste på aftenen mødes i den store finale. Banen bliver lagt ovenpå græstæppet i Parken, som giver sæsonens mindste speedwaybane, men til gengæld en af de bedste baner. Kørerne er altid godt tilfredse med banen i Parken, som ikke er påvirket af vejret, da taget er lukket fra nu af og til løbet af slut.

Samlet stilling i grand prix-serien
Før Parken er der kørt 3 løb i årets grand prix-serie (der er i alt 11 løb) der jo munder ud i kåring af årets individuelle verdensmester. Her er den nuværende stilling:

(beklager de akutte tekniske problemer der betyder at der skal scrolles et godt stykke ned; teksten fortsætter skam - dernede et sted...).

1

Kenneth Bjerre

42

2

Jaroslaw Hampel

40

3

Tomasz Gollob

39

4

Jason Crump

33

5

Nicki Pedersen

31

6

Andreas Jonsson

30

7

Emil Sayfutdinov

27

8

Chris Holder

26

9

Greg Hancock

25

10

Hans Andersen

24

11

Magnus Zetterstrom

24

12

Rune Holta

23

13

Fredrik Lindgren

19

14

Chris Harris

18

15

Janusz Kolodziej

12

16

Tai Woffinden

10

Kørerne

Danske Kenneth Bjerre er i øjeblikket i front af den samlede grand prix stilling. Han vandt i Göteborg og har kørt rigtig godt siden og må være favorit i Parken lørdag aften. Bjerre var også godt med indtil han røg ud af semifinalen senest i Prag. Det virker som om han i øjeblikket er det bedste danske kort på hjemmebane. Kun Hans Andersen har tidligere vundet i Parken af danskerne.

Jaroslaw Hampel fra Polen er tilbage i serien efter et par sæsoner uden for det gode selvskab. Han har leveret varen flot og ligger samlet nummer 2 bare to point efter Bjerre. Hampel er dog bedre på de større baner som køres på i Polen, og jeg forventer ikke vi vil se Hampel være med helt fremme lørdag aften. En semifinaleplads virker optimal.

Tomasz Gollob fra Polen kunne tidligere kun på de store baner i Polen. Han er dog med alderen blevet en bedre speedwaykører. Nu i en alder af 39 år har han nok den største chance for at vinde det VM guld han aldrig har vundet. Gollob vandt det seneste grand prix i Prag og må forventes at være med helt fremme igen lørdag aften. Han har tidligere vundet i Parken, og formen er god.

Jason Crump fra Australien var i sidste sæson i sin egen liga, da han suverænt vandt grand prix serien, hans 3 VM-guldmedalje. Da Crump i år vandt det første løb i Leszno så troede mange på en gentagelse af sidste års resultat, men Crump har slet ikke kunne følge op på starten og har været skuffende i de seneste grand prix løb. Han har heller ikke vist farten i liga løbene. Han vandt dog sidste år i Parken og må aldrig afskrives.

Nicki Pedersen kommer for første gang til Parken uden at være den største danske favorit. Det er måske noget han kan få noget godt ud af. Pedersen har ikke været gode venner med det danske grand prix. Han har dummet sig ved at køre i startsnoren i finalen, og sidste år var det en punktering, som satte en stopper for ham. Alt dette kan måske motivere ham. Men Nicki Pedersen har haft svært ved at finde nok fart i cyklerne i år, og bliver det ikke bedre i Parken, så bliver det endnu en kedelig aften for Pedersen i København.

Andreas Jonsson fra Sverige har tidligere vundet i Parken. Det skete i 2008, hvor han kørte hårdt på Hans Andersen og fik en kæmpe pibekoncert under nationalsangen. Jonsson var selv ude for en hård udelukkelse i det seneste grand prix, hvor han var i en tæt duel mod Gollob. Efterfølgende har han fået en bøde for udtalelser om dommeren. I øvrigt samme dommer som udelukkede Nicki Pedersen i Göteborg i sidste sæson. Jonsson ser ud til at være i form-fremgang og kan godt blande sig helt i toppen i København.

Hans Andersen er den eneste dansker som har vundet på hjemmebane i Parken. Det skete i 2006 hvor han var med på et wildcard. Han har vist lidt svingende form siden sidste grand prix, men banen i Parken passer Andersen godt. At han skulle vinde igen, virker ikke helt oplagt, men en plads i semifinalen er bestemt en mulighed for Andersen.

Emil Sayfutdinov fra Rusland blev skadet i forbindelse med det seneste grand prix i Prag og hans plads i feltet overtages af Piotr Protasiewicz fra Polen. Piotr er en gammel kending i serien, men han er på en svær mission i Parken på en for ham ukendt bane.

Det danske wildcard er i år gået til Leon Madsen fra Vejle. Leon har haft en god sæson især i Polen og England, hvor han har kørt nogle flotte matcher. Det som nok i sidste ende blev afgørende for at han kom med i Parken, var sejren med den første afdeling af DM i fredags. Leon Madsen vil nok få en svær aften i København, men klapper alt, så kan semifinalen måske være en mulighed.

De to danske banereserver til løbet er Patrick Hougaard og Nicolai Klindt. De kommer kun i spil hvis nogle bliver udelukket før heatene er kommet i gang.

Et bud på resultatet i Parken

1 Kenneth Bjerre

2 Tomasz Gollob
3 Andreas Jonsson