Gennem de nu mere end 2½ år hvor Ekspertpanelet har eksisteret, først på Sportsindex.dk, og nu på BetXpert.com, har vi ikke mindre end 7 gange måtte skifte ud på pladsen på den bedste spanske række, Primera Liga.

Årsagerne til skiftene har været flere, men det er med beklagelse at vi erkender at det aldrig helt er lykkedes os at finde en eller flere eksperter, der kan tæmme ligaen og med stabilitet servere indbringende analyser og tips til vores brugere.

Det ønsker vi inderligt at råde bod på, ikke mindst fordi ligaen er blandt de mest profilerede i Europa. Og fordi den analyse-løse premiere i denne weekend plager os noget.

Derfor opfordrer vi alle med interesse for og særlig indsigt i den spanske Primera til at tage kontakt til os pr. email på [email protected] hurtigst muligt. Vi vil i de kommende tre weekender afholde en decideret kvalifikation for at finde den/de bedste til at håndtere den spanske Primera her på sitet i forhåbentlig lang tid fremover.

Skriv et par ord om dig selv og din interesse for Primera, og hvorfor du er specielt egnet til at håndtere ligaen i vores panel. Af hensyn til research til kampanalyserne, er kendskab til spansk naturligvis en fordel, men ikke et krav.

Er interessen gengældt, kvitterer vi i første omgang med deltagelse i kvalifikationen, og måske sidenhen med en fast plads i panelet med ansvar for den spanske Primera!