Soft2Bet, virksomheden bag Betinia og CampoBet, har indgået en sponsoraftale med Divisionsforeningen. Aftalen dækker både 1., 2. og 3. division og gælder for de to kommende sæsoner, 2025/26 og 2026/27. Aftalen indebærer blandt andet nye officielle liganavne.
Fra næste sæson kommer 1. division i dansk fodbold til at hedde Betinia Liga. 2. og 3. division skifter navn til henholdsvis CampoBet 2. Division og CampoBet 3. Division. Det har Soft2Bet og Divisionsforeningen meddelt i en pressemeddelelse.
”Vi er meget glade for, at Soft2Bet, der driver CampoBet og Betinia, har valgt at støtte bredt op om dansk fodbold, og ønsker at understøtte den stigende interesse for turneringerne. At der nu også kommer navnesponsor på den tredje og fjerdebedste række, er en cadeau til alt det arbejde, klubberne har gjort for at levere et forrygende produkt, skabe stadig bedre rammer og øge opmærksomheden om rækkerne,” har Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, udtalt ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse.
Vil "styrke dansk fodbold"
Et sponsorat vil selvfølgelig øge opmærksomheden omkring Betinia og Campobet som bookmakere og online casinoer, men ifølge Soft2Bet handler sponsoratet om meget mere end det.
Med fokus på innovation og det danske spilmarked stræber Soft2Bet efter at etablere sig som en aktiv bidragsyder både lokalt og nationalt inden for dansk fodbold.
Formålet med samarbejdet er at styrke dansk fodbold – både på og uden for banen. Sponsoraftalen skal bidrage med ny energi til divisionerne og sætte mere fokus på de klubber og spillere, der hver uge kæmper over hele landet.
”Dette partnerskab markerer et vigtigt skridt i vores engagement i dansk fodbold. Med Betinia og CampoBet er vi stolte af at støtte lokale klubber og fans gennem en ansvarlig og lokaltilpasset tilgang, der styrker både fodbolden og de fællesskaber, der står bag det – alt sammen i fuld overensstemmelse med de høje standarder, som Spillemyndigheden har fastsat", har Ole Hetman, Skandinavisk direktør hos Soft2Bet, udtalt.
Samarbejdet mellem Divisionsforeningen og Soft2Play vil også inkludere konkrete tiltag og kampagner, der skal bringe fans tættere på klubberne og øge interessen for kampene over hele landet. Hvilke specifikke tiltag og kampagner, der er tale om, har parterne i første omgang ikke udtalt sig om.
100 % velkomstbonus op til 1.000 DDK
Regler og vilkår: Vi henviser til Campobet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.