Vinderen i OddsXpert uge 37 blev BetXperts helt egen Serie A-ekspert Lars Hellegaard. På trods af en gedigen slutspurt fra "ladyjane.dk" med flotte tip på udesejre til Hannover, Stuttgart og OB, klarede "Lars Hellegaard" frisag med Brøndbys sejr i den sene superliga-kamp søndag. Set over hele ugen ramte Lars 6 ud af 7 tip, til samlet 13,00 point. Ironisk nok, var ugens eneste svipser en kamp med et italiensk hold impliceret, hvor Inter måtte strække våben mod Sporting Lissabon i ugens CL-kamp.

For sejren belønnes "Lars Hellegaard" med 500 DKK indsat på en Sportingbet konto!

Månedskonkurrencen
September måned nærmer sig opløbstrækningen, hvor denne uges nummer 2 og 3, "ladyjane.dk" og "Sivasli_" jagter "nicolas111", som i øjeblikket har et gedigent forspring på 6,25 point. Men der resterer fortsat en del runder, hvor Pelotonen kan sætte tempoet op i et forsøg på at hente udbryderen.

Husk, at præmiefordelingen i månedskonkurrencen i OddsXpert er ændret fra september og frem. Istedet for blot tre toppræmier, vil den samlede præmiesum fremover blive fordelt mellem de fem bedste. Fremover vil fordelingen være 1200, 800, 500, 300 og 200 DKK henholdsvis.

Denne mandag lyder startskuddet for endnu en ugekonkurrence i OddsXpert, og du kan deltage i OddsXpert-konkurrencen på
http://www.betxpert.com/oddsxpert

Deltagelse er gratis - og simpel. Hver dag kan du på ovennævnte side finde mellem én og tre udvalgte kampe fra sportens verden med odds fra Sportingbet. Ud fra dagens udvalg, skal du tage stilling til om du vil satse på udfaldet af én af kampene eller ej. Som i det virkelige liv bestemmer du altså hver dag helt selv om du tør tage chancen eller ej... Et afgivet tip koster eet point - men til gengæld er der jo chancen for at få flere igen.