Kan Juventus vinde mesterskabet for syvende gang i træk, eller kan det blive Milan i denne sæson, som har forstærket sig markant hen over sommeren? Milaneserne har været anonyme de seneste år i Serie A, og virker som den største konkurrent til årets Scudetto. Man må dog bestemt ikke glemme Napoli og Roma, som også bør være med i toppen igen i år,. Også Inter skal i gang igen efter et par dårlige sæsoner.

Lørdag den 19. august klokken 18 fløjtes den italienske Serie A i gang. De sidste seks års mestre fra Juventus tager på hjemmebane imod Cagliari, mens oprykkerne fra Verona tager imod sidste års nummer tre, Napoli. Over de næste 38 runder skal det afgøres, hvem der bliver italienske mestre. Spørger man bookmakerne er svaret klart: Juventus. Men spørger BetXperts italienske ekspert og skribent til denne optakt, Mark Blucerchiato, har AC Milan reelle muligheder for at udfordre Den Gamle Dame. Et lille værdispil gemmer sig på milaneserne, der starter sæsonen på udebane mod Crotone.

Bemærk, at der stadig et lidt tid til, at sæsonen starter, og at transfermarkedet endnu ikke er lukket, så der kan sagtens ske både store og mindre truprokeringer. Hold øje med kommentarerne til artiklen, hvor de største og vigtigste transfers vil blive nævnt. 

Serie A 2017/18 Odds

Udvalgte odds på vinderen af Serie A 2017/18

Bedste odds Bookmaker
Juventus 1,72
Betfair Sportsbook
Napoli 6,50
NordicBet
AC Milan 7,50
Unibet
Roma 11,00
Bet365
Inter 14,00
Danske Spil
Lazio 81,00
NordicBet

Udvalgte odds på nedrykkere fra Serie A 2017/18

Bedste odds Bookmaker
Benevento 1,50
Unibet
Spal 1,61
Betfair Sportsbook
Crotone 2,30
Betfair Sportsbook
Verona 3,00
Bet365
Cagliari 4,00
Unibet
Bologna 6,00
Unibet
Chievo 6,50
Betfair Sportsbook
Sassuolo 21,00
NordicBet

Bud på slutstilling

Mesterskabskampen (1-3)

Milan

Juventus

Napoli

Outisderne (4-7)

Roma

Inter

Lazio

Torino

Midterfeltet (8-12)

Fiorentina

Sampdoria

Genoa

Atalanta

Sassuolo

Ingenmandsland

Chievo

Cagliari

Udinese

Nedrykningskandidater (16-20)

Bologna

Hellas Verona

Crotone

Spal

Benevento


ATALANTA

Bergamo-klubben overraskede alt og alle i sidste sæson, og de sluttede på en flot  fjerdeplads, hvilket betyder europæisk fodbold i denne sæson, det kan komme til at trække tænder ud for klubben i Serie A.

Atalanta har hentet Andreas Cornelius i FC København, og det bliver spændende at se, om han kan bide sig fast på holdet. Det bliver meget vanskeligt at slutte i toppen igen i denne sæson, og man må forvente, at Atalanta slutter i midten af rækken i denne sæson, hvilket stadig vil være godkendt.

Kendetegn: Man stod stærkt og kompakt i sidste sæson, og man viste stor stabilitet igennem hele sæsonen, hvilket betød en flot fjerdeplads, og mandskabet virkede godt sammenspillet, og de tabte kun tre hjemmekampe.

Svagheder: I denne sæson er man uden Conti og Kessie - to vigtige profiler, som begge er solgt til Milan. De to tab bør man komme til at mærke, og min umiddelbart vurdering af mandskabet er, at man overpræsterede i sidste sæson.

Nøglespiller: Argentinske Papu Gomez stod for ikke mindre end 16 mål i sidste sæson, han er den klart vigtigste spiller hos norditalienerne. Han har været rygtet væk hen over sommeren, men det tyder på, at han bliver endnu en sæson. Masiello og og Toloi er to vigtige brikker i det defensive.

Bud på straffesparksskytte: Alejandro Gomez.

Forventet startopstilling: 3-4-2-1: Berisha, Toloi, Caldara, Masiello - Castagne, Freuler, Kurtic, Spinazzola - Ilicic, Gomez - Petagna.


BENEVENTO

Den syditalienske klub er rykket op to sæsoner i træk, hvilket er imponerende. I sidste sæson i Serie B var målet overlevelse, men man viste stor stabilitet igennem hele sæsonen og tog den sidste oprykningsbillet i playoff-spillet, hvilket ingen havde regnet med.

Den kommende sæson bliver mere end vanskelig for Benevento, som ligner det svageste mandskab i Serie A. Det bliver sandsynligvis også kun til en sæson i det bedste selskab, selvom man har forstærket sig ganske fint hen over sommeren. Umiddelbart er det dog ikke nok, da man mangler erfaring i truppen.

Kendetegn: Man har en stærk hjemmebane på Stadio Ciro Vigarito, hvor det kun blev til tre nederlag i sidste sæson, hvilket var imponerende som oprykker. Samtidigt spillede man flot og offensivt fodbold, så det er bestemt et spændende mandskab, vi kommer til at se i Serie A i den kommende sæson.

Svagheder: Der er blevet skiftet ud på syv pladser i den forventede startopstilling i forhold til sidste sæson, og de nye folk, man har hentet ind, er ikke spillere, som har den store Serie A-erfaring. Det kommer man til at kunne mærke i den kommende sæson - især i opgørene mod de store mandskaber, hvor man risikerer at få store lussinger.

Nøglespiller: 23 årige Amato Ciciretti var en af de største profiler i Serie B i sidste sæson på midtbanen, og det bliver spændende at se, hvad han kan i Serie A. Både Napoli og Sampdoria har vist interesse for ham. Yderligere er Massimo Coda kommet til fra naboerne Salernitana, hvor han har scoret 33 mål i de sidste to sæsoner.

Bud på straffesparksskytte: Fabio Ceravolo.

Forventet startopstilling: 4-4-2: Belec - Letizia, Lucioni, Costa, Di Chiara - Ciciretti, Chibsah, Cataldi, D'Alessandro - Ceravolo, Coda.

BOLOGNA

Man sluttede på en femtende plads i sidste sæson, og holdet var ikke imponerende på nogen måde i sæsonen. Træner Roberto Donadoni sad på et tidspunkt på et rødglødende trænersæde. Han er ligeledes træner i klubben igen i den kommende sæson, hvor målet er overlevelse, men bestemt også at man slutter længere oppe i tabellen.

Bologna har mere eller mindre samme mandskab fra sidste sæson, men man har dog hentet Gonzalez i Palermo og De Maio i Anderlecht - begge til midterforsvaret. Til midtbanen er Andrea Poli hentet i Milan. Det er alle tre gode indkøb, men ellers har man ikke været så aktiv på markedet endnu, og det bliver holdet sikkert heller ikke.

Kendetegn: Bologna har på papiret et ganske fint mandskab, som bør være bedre. end de har været de sidste par sæsoner. Jeg havde forventet en udskiftining på trænerposten, da det ikke virker til at træner Donadoni har mere at komme med. Kedeligt er det bestemt ikke, når man spiller, hvor man løb ind i et par store nederlag i sidste sæson.

Svagheder: Man mangler kvalitet i det offensive, hvor man er meget afhængige af topscorer Mattia Destro. De kan komme i store problemerr i tilfælde af, at han bliver skadet i den kommende sæson. Forsvaret bestemt til at tale med, og det skal man have rettet op på, hvis man ikke skal komme i problemer i denne sæson.

Nøglespiller: Mattia Destro i angrebet bliver vigtig igen i denne sæson, og Andrea Poli på midtbanen kan få en ny start på karrieren efter et par anonyme år i Milan, hvor det blev til mere tid på bænken end på banen. Det bliver spændende at se, om han forsat har noget at komme med.

Bud på straffesparksskytte: Mattia Destro.

Forventet startopstilling: 4-2-3-1: Mirante - Krafth, Gonzalez, De Maio, Masina - Poli, Taider - Di Francesco, Verdi, Krejci - Destro.

CAGLIARI

Det sardinske mandskab rykkede ned i Serie B i sommeren 2015, og efter kun en sæson i den næstbedsterække var man tilbage i Serie A igen i sidste sæson. Her overlevede man uden de store problemer og sluttede på en flot tolvteplads.

Målet er igen i denne sæson at overleve. Det bør da også være muligt, da man står ganske stærkt og har mere eller mindre samme mandskab fra sidste sæson. I angrebbet har man Borriello og Sau, mens man dog har mistet Murru, Isla og Bruno Alves. På transfermarkedet er det kun Cigarini fra Sampdoria, der er kommet til på midtbanen samt Andreolli til midterforsvaret fra Inter.

Kendetegn: Cagliari spiller offensivt fodbold, især hjemme på Sardinien. Stilen betyder blottelser i det defensive, og man lukkede et hav af mål ind i sidste sæson - ikke mindre end 76 mål i 38 kampe. Generelt er man et meget underholdende mandskab, og det vil de sandsynligvis også være i den kommende sæson.

Svagheder: Det er og bliver det defensive, som har været det store problem de sidste sæsoner i Serie A, hvilket også kostede en tur ned i Serie B for to sæsonener siden. Hvis man ikke vil i problemer i den kommende sæson, så skal træner Rastelli have mere fokus på det defensive hos øboerne.

Nøglespiller: 35-årige Marco Borriello scorede 16 mål i sidste sæson, og han drømmer om VM i Rusland næste sommer. Det tyder dog ikke på, at landstræner Ventura vil satse på ham. Det bliver spændende at se 23-årige Alessio Cragno i målet, da han havde en rigtig god sæson for Benevento i Serie B, som han rykkede op sammen med.

Bud på straffesparksskytte: Marco Borriello/Marco Sau.

Forventet startopstilling: 4-3-2-1: Cragno- Padoin, Pisacane, Andreolli, Mangue - Barella, Cigarini, Ionita - Joao Pedro - Sau, Borriello.

CHIEVO

Den lille Verona-klub har imponeret de seneste sæsoner med et lille budget, og selvom man til tider er blevet udråbt som en af outsiderne til at rykke ned i Serie B, så har det ikke været tilfældet. I sidste sæson sluttede man på en fjortendeplads, og de var aldrig i problemer med at overleve. I denne sæson er Verona-derbyet tilbage, da storebror Hellas Verona er tilbage i Serie A, og det bliver interessant at se, hvem der slutter øverst i tabellen af de to mandskaber.

Træner Rolando Maran var rygtet til Fioretina, men han tager endnu en sæson i Chievo. Til den kommende sæson kan han stille i noget, som ligner samme mandskab fra sidste sæson. Chievo har ikke været aktive på transfermarkedet, og de har kun hentet Pucciarelli i angrebet fra Empoli, som skal danne den offensive duo sammen med Inglese.

Kendetegn: Man er kendt for at stå stærkt i det defensive, og er et af de mandskaber, som de fleste Serie A-hold hader at spille imod. Chievo er bestemt ikke kendt for at spille underholdende champagne-fodbold, men så længe det betyder overlevelse, så er de fleste Chievo-fans og ledelsen sikkert ligeglade. Det kan dog til tider være en trist forestilling at se på.

Svagheder: Chievo havde i flere kampe i sidste sæson problemer med at udnytte deres chancer, og det kan også blive det store problem i den kommende sæson. Oddsmæssigt vil det måske være værd at kigge på under x antal mål, når Chievo spiller, da det kan bliver til mange målfattige kampe.

Fosvaret er ved at være oppe i årene med et midterforsvar bestående af 35-årige Gamberini og 38-årige Dainelli, samt Sorrentino i målet på 38 år. Hvor længe kan de blive ved?

Nøglespillere: Topscorer Roberto Inglese med ti sæsonmål i sidste sæson bliver spændende at følge,og kan han forsætte de gode takter, bør han snart være klar til en større klub. Slovenske Valter Birsa på den offensive midtbane bliver vigtig igen i denne sæson, og han scorede syv af holdets 43 mål i sidste sæson.

Bud på straffesparksskytte: Roberto Inglese.

Forventet startopstilling: 4-3-1-2: Sorrentino- Cacciatore, Dainelli, Gamberini, Gobbi - Castro, Radovanovic, Hetemaj – Birsa - Inglese, Pucciarelli.

 

CROTONE

Syditalienerne lignede længe en sikker nedrykker i sidste sæson, men med kun et nederlag ude mod Juventus i de sidste ni spillerunder og tyve point i otte kampe formåede man at blive en sæson mere i Serie A. Det havde de færreste havde forventet. Man startede med at spille sine hjemmekampe på neutralbane i Pescara, mens de heller ikke vælter sig i penge i Calabrien.

Den kommende sæson bliver bestemt ikke nem for Crotone, da man har mistet topscorer Diego Falcinelli, som kun var lejet i Sassuolo. Kroatiske Budimir vender tilbage i angrebet - han blev solgt til Sampdoria i sidste sæson, men fik ikke rigtig fik spilletid. Han scorede 16 mål i oprykningssæsonen til Serie A i 2015-16.

På transfermarkedet har man hentet Izco i Chievo til midtbanen, samt Kragl hentet til midtbanen i Frosione. Cabrera er kommet til fra Zaragoza til midterforsvaret.

Kendetegn: Efter en dårlig start på sæsonen og til langt hen i foråret virkede det til, at man pludselig kunne følge med Serie A-tempoet, og man blev bedre og bedre i løbet af foråret. Man fandt den rigtige vindermentalitet, og det er det, der skal til i den kommende sæson, hvis det skal lykkes at overleve igen.

Svagheder: Offensivt kan man komme i store problemer i denne sæson, da topscorer Falcinelli med 13 sæsonmål i sidste sæson er væk. Trotta og Budimir virker ikke til at have samme styrke, og man var det tredjemindst scorende mandskab i Serie A, hvor kun nedrykkerne fra Empoli og Palermo var dårligere.

Nøglespillere: 34-årige Alex Cordaz i målet kan blive en gevinst igen i denne sæson. Han havde et ganske fint forår, og han skal have en stor del af æren for, at man overlevede. 34-årige, Izco som er kommet til fra Chievo, har masser af Serie A-erfaring, og han vil kunne styrke mandskabet på midtbanen.

Bud på straffesparksskytte: Ante Budimir.

Forventede startopstilling: 4-4-2: Cordaz-Sampirisi, Ceccherini, Cabrera, Martella- Stoian, Rohden, Izco, Kragl- Trotta, Budimir.

FIORENTINA

Firenze-klubben havde ikke den bedste sæson sidste år, hvor det blev til en skuffende ottendeplads. Siden da har man mistet træner Paulo Sousa, samt Bernardeschi i angrebet, Valero og Vecino på midtbanen, og Tatarusanu i målet. Det er en markant svækkelse af mandskabet i forhold til sidste sæson.

Sæsonen 2017/18 bliver med træner Stefano Pioli som ny træner, og min umiddelbart vurdering af Fiorentina er, at de ikke kommer til at blande sig i toppen i den kommende sæson.

Man har hentet Gaspar til midterforsvaret i portugisiske Guimaraes sammen med Hugo i Palmeiras. Mati Fernandez er tilbage efter et ophold i Milan, men man mangler en del kvalitet i truppen. Klubejer Della Valle er ikke glad for at bruge penge, og yderligere er klubben sat til salg. Spørgsmålet er, om der kommer en køber, inden sæsonen starter?

Der venter træner Stefano Pioli en kæmpe opgave, og det bliver ikke nemt med et Fiorentina-publikum, som er svære at tilfredsstille, hvis resultaterne udebliver.

Kendetegn: Fiorentina kan på en god dag spille en flot omgang fodbold, hvor de spiller op mod de fleste tophold i Serie A. Især hjemme på Stadio Artemio Franchi kan man godt lide at være spilstyrende, hvor man spiller mere offensivt end på udebane.

Svagheder: Man er som dag og nat og er et mandskab, som er svære blive kloge på. Nu er Pioli kommet til som ny træner, men det kræver tid at bygge et hold op - især med de profiler man har mistet. Det kan komme til at koste en del point i starten af sæson, hvor man blandt andet møder Juventus og Inter på udebane i de første fem spillerunder.

Nøglespiller: Nikola Kalinic i angrebet bliver igen i denne sæson en vigtig brik hos det toscanske angreb, medmindre man vælger at sælge ham. Hvis det skulle ske, så vil Fiorentina være utrolig svækket i det offensive.

Bud på straffesparksskytte: Nikola Kalinic.

Forventede startopstilling: 4-2-3-1: Sportiello- Gaspar, Hugo, Astori, Olivera- Badelj, Sanchez- Chiesa, Saponara, Zekhnini- Kalinic.

GENOA

Il Grifone har skiftet en del ud i truppen hen over sommeren, og især i det offensive ser man meget spændende ud. Giovanni Simeone er forsat i klubben, selvom flere klubber har vist interesse for den unge argentiner. Han kommer til at danne angrebsduoen med Lapadula, som er kommet til fra Milan, hvor han scorede ikke mindre end 30 mål i forrige sæson i Serie B for Pescara.

Defensivt er Zukanovic og Spolli hentet i Roma og Chievo til midterforsvaret, mens Bertolacci tilbage i Genoa-trøjen efter to sæsoner i Milan.

Genoa har været at finde i den nederste del af tabellen de sidste par sæsoner, men man bør i den kommende sæson have rigtig gode muligheder for at slutte i midten af rækken, hvis man kan være lidt mere stabil hen over hele sæsonen. Klubejer Enrico Preziosi har sat klubben til salg, og man forventer, at klubben kommer på andre hænder, når markedet lukket den 1. september.

Kendetegn: Underholdningen mangler ikke, når Genoa spiller. Det så man i sidste sæson, hvor man løb ind i nogen store nederlag og generelt spillede en del målrige kampe. Det kostede også trænerfyringer og genansættelse af træneren.

Svagheder: Defensivt har Genoa været til at tale med i de seneste mange sæsoner, hvor man lukker for mange mål ind. I det offensive kniber det med at score nok mål udnytte sine chancer. Hvis man kan forbedre sig på disse to fronter, så bør man slutte bedre end forrige sæsons skuffende sekstendeplads.

Nøglespillere: Giovanni Simeone og Gianluca Lapadula i det offensive bør blive Genoas farligste våben i den kommende sæson, og man kommer sandsynligvis til at se mange mål fra disse to. Mattia Perin i målet er tilbage efter at have været skadet siden starten af januar, og han bør være sulten efter Serie A-fodbold i den kommende sæson.

Bud på straffesparksskytte: Giovanni Simeone.

Forventede startopstilling: 3-4-1-2: Perin- Izzo, Spolli, Zukanovic- Lazovic, Bertolacci, Veloso, Laxalt- Rigoni- Simeone, Lapadula.

INTER

Milano-klubben sluttede på en skuffende syvendeplads, hvilket betyder, at der ikke er europæisk fodbold i denne sæson. Det kan dog blive til Inters fordel, da det betyder, at man kun har Serie A og Coppa Italia at tænke på. Luciano Spalletti er kommet til som ny træner fra Roma, og man kan umiddelbart ikke få en bedre træner til klubben, men kommer resultaterne ikke fra start, så vil selv Spalletti komme i modvind hos både ledelsen og fansene.

Inter har et godt og stærkt hold på papiret, men hverken De Boer eller Pioli har fået det til at fungere, og kan spillet ikke fungere under Spalletti så er det svært at kunne se, hvem som kan få Inter op i toppen af tabellen.

På transfermarkedet er Skriniar hentet til midterforsvaret i Sampdoria, og Valero og Vecino til midtbanen i Fiorentina. Det skal dog ikke udelukkes, at man henter flere spillere, inden markedet lukker. Kan Luciano Spalletti få tingene til at fungere i den kommende sæson, så bør Inter have gode muligheder for at slutte i top 5, men det kræver mere stabilitet over hele sæsonen, end man har set tidligere, hvor man er faldet sammen i foråret.

Kendetegn: Inter kan på de gode dage spille flot og nydeligt fodbold, og især i det offensive med anfører Mauro Icardi har man et af de stærkeste våben i Serie A. Spørgsmålet til den kommende sæson er, om træner Luciano Spalletti vil prøve at tilføre Inter den samme spillestil som i Roma, og hvis det er tilfældet, så bliver det mere end underholdende at følge Milano-mandskabet.

Svagheder: Holdet har svinget i niveau de sidste par sæsoner, hvor man har smidt point mod de mindre hold. Det har betydet, at man ikke er sluttet i toppen af tabellen, og især i foråret har man haft det med at gå ned, Det så man i forrige sæson, og det kostede europæisk deltagelse. I defensiven har man haft problemer med at holde nullet.

Nøglespiller: Mauro Icardi er utrolig vigtig i Inters offensiv og for hele mandskkbet. Med sine mange mål bliver han også en af de bærende kræfter i den kommende sæson.

Bud på straffesparksskytte: Mauro Icardi.

Forventede startopstilling: 4-2-3-1: Handanovic - D´Ambrosio, Skriniar, Miranda, Ansaldi - Gagliardini, Valero – Candreva, Joao Mario, Perisic- Icardi.

JUVENTUS

Den Gamle Dame har vundet det italienske mesterskab de sidste seks sæsoner i træk, og i sidste sæson havde man en super sæson, hvor man var i Champions League-finalen mod Real Madrid. Her blev det dog til et 1-3 nederlag i Cardiff, men det blev til The Double med triumfen i pokalturneringen.

Juventus er favoritter i den kommende sæson til at genvinde mesterskabet igen, men Milan har forstærket sig og virker farlige. Juventus er markant svækket i det defensive, da Leonardo Bonucci har forladt Torino og netop er skiftet til Milan - et skifte de færreste havde set komme, men forholdet mellem Bonucci og træner Allegri har ikke været det bedste den seneste tid, og det valgte Milan at udnytte.

Den Gamle Dame har dog forstærket sig, da De Sciglio er kommet til fra Milan, Bernardeschi er kommet til fra Fiorentina, og brasilianske Douglas Costa er lejet i Bayern Munchen. Det er tre spændende spillere, og holdet virker forsat stærkt og sammenspillet. Spørgsmålet er dog, hvordan man kan erstatte Bonucci? Benatia er bestemt en stærk midterforsvar, men han har ikke samme niveau, og Chiellini bliver ikke yngre. Netop det normalt så stærke og stabile forsvar kan i den kommende sæson blive det svageste led på mandskabet.

Kendetegn: Juventus har domineret de sidste seks år i Italien, og især defensiven med Buffon, Chiellini og Bonucci har virket stærkt og stabilt. Offensivt er man uhyre farlige med Higuain og Dybala som tilsammen scorede 35 af klubbens 77 mål i Serie A. Juventus Stadium/Allianz Stadium er et fort, hvilket man har set i de seneste sæsoner. Her kommer man til at hente mange point igen i den kommende sæson. Generelt er mandskabet stærkt og stabilt på samtlige pladser. De er godt sammenspillet, hvilket er til Juventus' fordel og gør dem til favoritter.

Svagheder: Dem har der ikke været mange af i de seneste sæsoner, man kom dog i problemer for to sæsoner siden, hvor man mistede Tevez, Vidal og Pirlo. Her tog det en smule tid at vænne sig til fraværet at de tre profiler, og det samme kan ske, nu når Bonucci er væk.

Nøglespillere: Buffon i målet ligner fortsat en af de stærkeste målmænd i verden. Selvom han er blevet 39 år, gjorde han det rigtig godt i sidste sæson. Higuain og Dybala i det offensive kommer til score masser af mål igen i den kommende sæson, og så bliver det spændende at se, hvad Douglas Costa kan i Juventus-trøjen - det samme gælder talentfulde Bernardeschi.

Bud på straffesparksskytte: Gonzalo Higuain.

Forventede startopstilling: 4-2-3-1: Buffon- De Sciglio, Benatia, Chiellini, Alex Sandro- Khedira, Pjanic- Bernardeschi, Dybala, Douglas Costa- Higuain.

LAZIO

En flot femteplads og en Coppa Italia-finale mod Juventus, som dog blev tabt i Rom, blev det til sidste i sidste sæson. Alt i alt var det dog en mere end godkendt sæson under træner Simone Inzaghi, som blev forfremmet til førsteholdstræner i klubben i april 2016.

Om man kan slutte i top 5 i den kommende sæson er meget svært at sige, da både Milan og Inter bør kunne slutte højere i tabellen end romerne. Man har sagt farvel til vigtige Lucas Biglia på den centrale midtbane, hvilket er en svækkelse. Dog har man hentet argentinske Lucas i Liverpool, og han er en ganske god spiller, men umiddelbart er han ikke på niveau med Biglia.

På transfermarkedet har man ikke været meget aktiv, men holdet virker også ganske stabilt, og der er ikke behov for at hente det store ind. Spørgsmålet er, om Keita i det offensive bliver solgt. Det ligner endnu en sæson i top 10, men de europæiske kampe kan trække tænder, og det kan betyde pointtab i den hjemlige liga.

Kendetegn: Lazio viste stor stabilitet igennem hele sidste sæson, og især på udebane gjorde man det rigtig godt, hvor det kun blev til fem nederlag. Træner Simone Inzaghi virker som det rigtige match for klubben og spillerne. Kan han få samme ro omkring sig i den kommende sæson, så ligner det endnu en god sæson, hvor man også vil gøre en god figur i Europa.

Svagheder: Man er lidt for tyndt besat i det offensive, hvor Ciro Immobile scorede 23 mål i sidste sæson. Bliver han skadet, kan man komme i store problemer i det offensive, hvor man mangler en god afløser for Immobile. Man har samtidig også problemer i head-to-head kampene mod de bedre hold, hvor man normalt ikke formår at vinde. Det betyder, at man forsat ikke ligner et mandskab, som kan slutte på Champions League-pladserne.

Nøglespillere: Ciro Immobile bliver igen utrolig vigtig for Lazios offensiv, og det samme gør hollandske Stefan De Vrij i midterforsvaret, hvor han viste stor styrke i sidste sæson. Det bliver også spændende at se, om brasilianske Lucas Leiva kan få Lazio-fansene til at glemme Lucas Biglia på den centrale midtbane - det er ikke nogen nem opgave.

Bud på straffesparksskytte: Ciro Immobile.

Forventede startopstilling: 3-5-2: Strakosha/Marchetti- Wallace, De Vrij, Hoedt-Felipe Anderson, Parolo, Lucas Leiva, Milinkovic, Lulic- Keita, Immobile.

AC MILAN

De sidste par sæsoner har Milan været meget anonyme både i Italien og i Europa, men klubben er kommet på kinesiske hænder, Silvio Berlusconi er væk, og det lugter en smule af af scudetto-drømme i Milano i den kommende sæson, hvis Montella og co. kan få tingene til at fungere.

Milan har været utrolig aktive på transfermarkedet hen over sommeren, hvor flere spændende navne er kommet til. Bonucci fra Juventus, Rodriguez fra Wolfsburg, Conti og Kessie fra Atalanta, Biglia fra Lazio, samt Andre Silva fra Porto og Calhanoglu fra Bayer Leverkusen til det offensive er alle kommet til klubben i løbet af sommerens transfervindue. Og er klubben overhovedet færdig med at købe nye spillere? 

Ting tager tid, og om man lige vinder mesterskabet i den kommende sæson, kan tiden kun vise, men det ser spændende ud det projekt, som man i øjeblikket er ved at bygge op i Milano. Man vil tilbage i Champions League, og det skal allerede være i den kommende sæson. 

Min vurdering er, at Milan er den største konkurrent til Juventus og mesterskabet. Min frygt er dog, at det kan tag længere tid at få holdet spillet ordentligt sammen, og det kan komme til at koste point, men en top 4-placering bør bestemt være mulig. Alt andet vil være en kæmpe skuffelse, men en plads i top 4 kommer ikke af sig selv, da Milan skal kæmpe mod Roma, Napoli og ikke mindst bysbørnene fra Inter om placeringerne. 

Kendetegn: Milan er en storklub, som har vundet flere titler både i Italien og i Europa. Jeg forventer, at man kommer til at se noget af den gamle milanesiske spillestil og ikke mindst det offensive fodbold, som man var kendt for i en årrække. I det defensive ser det endelig ud til, at man har hentet de rigtige spillere ind, som vil kunne give mere ro og stabilitet.

Svagheder: De seneste sæsoner har været miserable, og man har hentet spillere ind, som ikke har slået igennem. Defensivt har man aldrig set mere ustabile ud, og man har ikke kunne finde den rigtige træner til jobbet. Det har gjort, at man ikke har kunne bygge tingene ordentligt op, samtidig med at holdene i Serie A ikke har den samme respekt længere for Milan.

Nøglespillere: Donnarumma i målet bliver vigtig igen i den kommende sæson, Bonucci bliver en utrolig vigtig brik i Milans midterforsvar, og han kommer samtidig også til at have en kæmpe ansvar på holdet, tyrkiske Calhanoglu har gjort det godt i venskabskampene, og han bliver utrolig spændende at følge. Conti og Kessie var begge fremragende i Atalanta i sidste sæson, og de bør kunne holde samme spillestil i Milano.

Bud på straffesparksskytte: Suso/Calhanoglu.

Forventede startopstilling: 4-3-3: Donnarumma- Conti, Bonucci, Romagnoli, Rodriguez- Kessie, Biglia, Bonaventura- Suso, Andre Silva, Calhanoglu.

AC Milan vinder Serie A til odds 7,50 hos Bet365*

Flere interessante spillere er kommet til klubben i sommerens transfervindue, og det ligner, at der kan komme mere stabilitet og ro på i det defensive, samtidigt med at jeg forventer, at der kommer gang i det offensive fodbold, de tidligere har været kendt for. Odds 7,50 er ganske flot betalt. 


NAPOLI

Syditalienerne sluttede på en flot tredjeplads, hvilket betyder, at man skal ud i Champions League-kvalen i august, og målet er at komme med i det fin selskab igen. Man havde et fantastisk forår, og var det mest scorende mandskab i Serie A med 94 mål i 38 kampe, og de tabte kun en kamp i 2017 i Serie A.

På sommerens transfermarked har der været meget stille omkring Napoli, hvor man har hentet Mario Rui i Roma og algeriske Adam Ounas i franske Bordeaux til angrebet. Napoli har sagt farvel til De Guzman som er skiftet til tyske Eintracht Frankfurt, mens Giaccherini er skiftet til tjekkiske Sparta Prag.

Napoli er et mandskab, man kommer til at se i toppen af tabellen igen i den kommende sæson, og de må betegnes som en anden outsider til årets mesterskab. Roma, Inter og AC Milan er de tre hold, som man skal kæmpe om CL-pladserne med.

Forsvaret har tidligere været Napolis store svaghed, men de sidste to sæsoner under træner Maurizio Sarri har det set meget bedre ud. Man lukkede kun 39 mål ind i sidste sæson, og her viste Albiol og Koulibaly stor styrke i midterforsvaret. 

Angrebet med Mertens, Insigne og Callejon kommer man heller ikke udenom. De scorede tilsammen 60 mål, og de tre bliver en frygtelig trio i den kommende sæson. Polske Milik igen er tilbage i det offensive efter kun at have spillet fire kampe fra start i sidste sæson, da han blev skadet i landskampen mod Danmark.

Kendetegn: Napoli er uden tvivl det mest underholdne mandskab i Italien, hvor det offensive og hurtige spil har været kendetegnet for klubben de seneste sæsoner, da man havde Edison Cavani, og senere Gonzalo Higuain, og nu Mertens, Callejon og Insigne. Det må forventes, at spillestilen vil være den samme fra syditalienerne, som starter ud mod oprykkerne fra Verona i første spillerunde den 19. august.

Svagheder: Kigger man på hele sidste sæson var den eneste svaghed, at man spillede otte kampe uafgjort, og det betød, at man sluttede et point efter Roma i tabellen og fem point efter Juventus. Men der er godt nok ikke mange svagheder på dette Napoli-mandskab.

Nøglespillere: Mertens, Insigne og Callejon kommer til at gøre en god figur igen med masser af mål, Hamsik på midtbanen er motoren på holdet, og så må man forvente, at Albil og Koulibaly endnu engang viser deres store styrke i det defensive.

Bud på straffesparksskytte: Insigne/Mertens.

Forventede startopstilling: 4-3-3: Reina- Hysaj, Albiol, Koulibaly, Ghoulam-Zielinski, Jorginho, Hamsik- Callejon, Mertens, Insigne.

Dries Mertesn som Serie A-topscorer il odds 9,00 hos Bet365*

Han sluttede som nummer to på topscorerlisten sidste år med 28 mål, og han blev kun overgået af Edin Dzeko fra Roma med 29 mål. Napoli var det mest scorende mandskab i Serie A i sidste sæson, og med Mertens som mulig straffesparksskytte er der lagt op til mange mål fra den belgiske angriber. 

ROMA

Romerne sluttede som nummer to i sidste sæson fire point efter Juventus, men man kom dog aldrig rigtig til at true Den Gamle Dame fra Torino. Op til den kommende sæson er man en lille smule svækket, idet man har sagt farvel til egyptiske Salah, tyske Rudiger, og polske Szczesny - tre af de vigtige profiler på Roma-mandskabet. Francesco Totti er heller ikke længere at finde i truppen, efter at han stoppede karrieren i maj måned. 

På transfermarkedet har man hentet hollandske Karsdorp i Feyenoord til højrebacken, og serbiske Kolarov er hentet i Manchester City til venstrebacken. Offensivt er Defrel kommet til fra Sassuolo og tyrkiske Under fra Istabul Basaksehir. Yderligere er Gonalons hentet i Lyon til midtbanen, men han må betegnes som et indkøb til bredden.

På trænerposten er Eusebio Di Francesco kommet til fra Sassuolo, hvor han har været i tre år og har gjort det rigtig godt, og i forrige sæson førte klubben i Europa League. Roma har på papiret et meget spændende mandskab, som bør slutte i den øverste del af tabellen, og de kan give Juventus problemer, men det kræver, at de viser mere stabilitet, end det var tilfældet under Luciano Spalletti.

Roma har ikke vundet mesterskabet siden 2000-01 og det ligner en meget tæt kamp i toppen af tabellen i denne sæson, og romerne må ligeledes betegnes som en af outsiderne til årets mesteskab.

Kendetegn: Roma er kendt for at spille meget offensivt og underholdende, og selvom man har skiftet ud på trænerposten, så bliver den spillestil ikke lavet om på, da Di Francesco bestemt også har været kendt for offensivt fodbold i Sassuolo. Det betyder dog også blottelser i forsvaret, men her lukkede Roma kun 38 mål ind i sidste sæson trods alt. 

Svagheder: Man har til tider smidt dumme point væk mod mindre hold, og havde man ikke gjort det, havde man været tættere på mesterskabet i sidste sæson. Roma mangler dog forsat mere stabilitet over en hel sæson for at kunne komme op på Juventus' styrke, og spørgsmålet er, om man kommer til at kunne stemple ind i den kommende sæson i mesterskabskampen.

Nøglespillere: Edin Dzeko blev topscorer i sidste sæson i Serie A, og han bliver vigtig igen i den kommende sæson, hvis man skal drømme om mesterskabet. Belgiske Nainggolan var uden tvivl den mest værdifulde spiller for Roma igennem hele sidste sæson med masser af mål og assister, og flere storeklubber har været ude efter ham, men han har lige forlænget med Roma. Alessandro Florenzi er tilbage igen efter at have siddet ude siden oktober, og han bør være topmotiveret til sæsonen.

Bud på straffesparksskytte: De Rossi/Dzeko.

Forventede startopstilling: 4-3-3: Allison- Karsdorp, Manolas, Fazio, Kolarov- De Rossi, Nainggolan, Strootman – Florenzi, Dzeko, El Shaarawy.

SAMPDORIA

Genova-klubben sluttede på en ellevteplads i sidste sæson, og de er blevet markant svækket hen over sommeren, hvor man har sagt farvel til colombianske Muriel i angrebet, samt Skriniar i midterforsvaret, som er skiftet til hhv. Sevilla og Inter. Bruno Fernandes er skiftet til Sporting Lissabon.

Patrick Shick i angrebet var mere eller mindre solgt til Juventus, men det viste sig, at han havde hjerteproblemer, hvilket gjorde, at handlen faldt til jorden mellem de to klubber. Man har endnu ikke rigtig været aktiv på transfermarkedet men man har dog hentet venstrebacken Murru i Cagliari, Caprari i Inter til angrebet, som var udlejet til Pescara i sidste sæson. Polske Kownacki er kommet til fra Lech Poznan til angrebet, samt er Ferrari hentet i Sassuolo til midterforsvaret, og Gaston Rodriguez er kommet til fra Middlesbrough til den offensive midtbane.

Sampdoria bør ikke komme i problemer med at overleve i den kommende sæson, men da man forsat ikke har været særlige aktive på transfermarkedet, og man er blevet svækket både offensivt som defensivt, så  forventer de fleste fans forsat at klubben henter noget ind inden markedet lukker, da truppen umiddelbart virker en smule for smal, lige nu er spørgsmålet om man vælger at sælge Patrick Shick eller om det bliver til en sæson mere i Genova.

Kendetegn: Sampdoria har de seneste sæsoner været kendt for at gøre det bedst hjemme på Stadio Luigi Ferraris, mens det på udebane kniber gevaldigt med at hive point hjem. Det blev dog til to flotte udesejre mod Milan og Inter i sidste sæson.

Svagheder: Det store problem hos Sampdoria er at skabe chancer og ikke mindst at score på dem. Efter salget af Muriel kan man få problemer i angrebet. Også i defensiven kan man få problemer, hvor man i sidste sæson havde problemer med at holde nullet i flere kampe. Sampdoria har et meget ungt hold, og det kan give problemer, at flere af spillerne ikke har den store Serie A-erfaring.

Nøglespillere: 34-årige Fabio Quagliarella scorede 12 mål i sidste sæson, og han bliver vigtig igen i denne sæson for Sampdoria i det offensive. Han har masser af erfaring på et ellers meget ungt hold.

Bud på straffesparksskytte: Quagliarella.

Forventede startopstilling: 4-3-1-2: Viviano – Bereszynski, Regini, Silvestre, Ferrari- Barreto, Torreira, Linetty- Ramirez - Quagliarella, Schick/Caprari.

SASSUOLO

Ny sæson og en ny start uden træner Eusebio Di Francesco. Man har valgt at ansætte 40-årige Christian Bucchi, som i sidste sæson stod i spidsen for Perugia i Serie B. Det kan blive enten eller, med en træner som ingen erfaring har i Serie A, men klubejer Giorgio Squinzi har stor tiltro til Bucchis evner.

Sassuolo sluttede som nummer ti i sidste sæson, hvor man var med i Europa League, og hvor man var ramt af flere skader i truppen igennem hele sæsonen. Det betød mange svingende resultater, og en sæson som bestemt ikke var i nærheden af sæsonen før, hvor man sluttede på en historisk sjetteplads i tabellen.

På transfermarkedet har der været helt stille, hvis man ser bort fra, at Defrel i angrebet og Pellegrini på midtbanen begge er solgt til Roma. Man har hentet Goldaniga i Palermo til forsvaret, men ellers ligner det mere eller mindre samme mandskab fra sidste sæson, og det ser ikke ud til, at man vil være særlig aktiv i transfervinduet, selvom man bestemt godt kunne bruge et par spillere mere til bredden, og ikke mindst i angrebet.

Målet er en stille og rolig overlevelse, og kan man slutte i midten af tabellen, så vil Sassuolos sæson være mere end godkendt.

Kendetegn: Sassuolo har til tider haft det med at dumme sig, når de har været favoritter. Især på hjemmebane har de dummet sig, hvor det blev til ikke mindre end otte nederlag i 19 hjemmekampe i sidste sæson. Generelt er man et mandskab, der er ved at etablere sig i Serie A. Domenico Berardi er holdets store profil.

Svagheder: Truppen mangler mere bredde til den kommende sæson, og det kostede mange point i sidste sæson, da man havde flere profiler skadet hen over sæsonen. Med en smal trup kan det betyde, at man kommer til at kæmpe i den nederste del af tabellen i denne sæson.

Bud på straffesparksskytte: Berardi.

Nøglespillere: Domenico Berardi bliver vigtig i det offensive i denne sæson - især efter at Defrel er solgt. Midterforsvaret med Cannavaro og Acerbi har stor rutine, og det samme gør sig gældende for Andrea Consigli i målet. Det bliver disse fire spillere, der kommer til at være de vigtigste brikker på holdet, og som skal sørge for, at det bliver til endnu en sæson i Serie A.

Forventede startopstilling: 4-3-3: Consigli- Lirola, Cannavaro, Acerbi, Peluso- Missiroli, Magnanelli, Duncan- Berardi, Matri, Politano.

 

SPAL

Nyoprykkerne fra Ferrara er rykket op to sæsoner i træk, som det er tilfældet med den anden oprykker Benevento. Spal gjorde det rigtig godt i sidste sæson i Serie B, hvor man sluttede på førstepladsen, og især hjemme på Stadio Paolo Mazza var man helt suværene med kun to nederlag.

Målet i den kommende sæson er overlevelse, og det bliver en meget vanskelig opgave for Spal og ikke mindst træner Leonardo Semplici, der har været i klubben siden november 2014. Han har gjort et imponerende stykke arbejde. Man har forstærket sig markant hen over sommeren, hvor ikke mindre end syv spillere er hentet ind til den faste startopstilling.

Gomis i målet er kommet til fra Torino, Felipe og Oikonomou til midterforsvaret er hentet i Udinese og Bologna, mens man på midtbanen har hentet Viviani i Verona, Grassi i Napoli, og Rizzo i Bologna. Til angrebet har man hentet Paloschi.

Det er nogl3 rigtig fin indkøb, man har hentet hen over sommeren. De et spillere med Serie A-erfaring, men om det er nok til overlevelse, vil kun tiden vise. Det bliver bestemt ikke nogen nem opgave for Spal, og det bliver sandsynligvis hjemme på det lille Stadio Paolo Mazza, at man kommer til at hente de fleste point i denne sæson.

Spal starter på udebane mod Lazio i første spillerunde, efterfølgende venter Udinese på hjemmebane, og derefter er det Inter på udebane.

Kendetegn: Man havde en god fightervilje i sidste sæson, og man troede igennem hele foråret på at man kunne rykke op i den bedste italienske række. Det er den vilje og styrke, man også skal have i Serie A, hvis man vil overleve.

Svagheder: Der er lavet meget om i forhold til sidste sæson i truppen. Næsten et helt hold skal spilles sammen, og de første kampe i den nye sæson vil kunne give et godt billede af, hvor godt man er organiseret til den kommende sæson. Træner Leonardo Semplici har aldrig stået i spidsen for et mandskab i Serie A, og det kan give problemer i den kommende sæson.

Nøglespillere: Alberto Paloschi skiftede til engelske Swansea forrige sommer efter to-tre gode sæsoner i Chievo. Han vendte tilbage til Italien sidste sommer, hvor det ikke blev til meget spilletid i Atalanta, og han kan måske finde melodien i Ferrara igen. 33-årige Felipe i midterforsvaret har spillet fast for Udinese de seneste to sæsoner, og han har masser af erfaring, og han kan blive en af profilerne hos oprykkerne.

Bud på straffesparkskytte: Antenucci/Paloschi.

Forventede startopstilling: 3-5-2: Meret - Vicari, Felipe, Oikonomou - Lazzari, Rizzo, Viviani, Grassi, Costa- Antenucci, Paloschi.

TORINO

Granata har et utrolig spændende mandskab, og Torino gjorde det ganske fint i sidste sæson under træner Sinisa Mihajlovic, hvor man sluttede på en niendeplads. Det blev kun til to hjemmebanenederlag i hele sæsonen, og så havde man 23-årige Andrea Belotti i angrebet som scorede 26 sæsonmål i 34 kampe.

Belotti er en angriber, som flere topklubber i Europa i øjeblikket gerne vil have fat, men klubejer Urbano Cairo har indtil videre formået at holde på den lille angriber. Det tyder da også på, at når sæsonen starter op, at det igen i den kommende sæson bliver med Belotti i angrebet, selvom både Milan og Chelsea har vist stor interesse.

Jeg har Torino som den helt store overraskelse i dette års Serie A. Jeg tror ikke, at de vinder mesterskabet, men at de muligvis godt kan slutte i top 7, hvilket kan betyde europæisk fodbold. Mandskabet virkede stærkt og solidt i sidste sæson, og de har ikke mistet nogen i forhold til sidste år, udover at Joe Hart er vendt tilbage til England. På målmandsposten har man dog hentet Sirigu fra Paris SG, så man er bestemt ikke svækket. På midtbanen er Berenguer kommet til fra Osasuna.

Det ser ud til, at mandskabet er mere eller mindre komplet, og man vil sandsynligvis ikke være så aktiv på markedet i august, medmindre man vælger at sælge Andrea Belotti, da den store frikøbsklausul kan blivee indbetalt. Det vil være en markant svækkelse at Torino-mandskabet, hvis man pludselig alligevel vælger at sælge ham.

Kendetegn: Træner Sinisa Mihajlovic beviste i sidste sæson, at han er bedst i de lidt mindre klubber, hvor presset er mindre. Det er længe siden, at Torino har været så velspillende igennem mere eller mindre hele sæsonen, hvor de var stærkt organiseret på samtlige pladser. Kan man holde stimen fra sidste sæson, så kan man godt give mange mandskaber store problemer, når de gæster Torino - især med det flotte offensive fodbold hjemme på Stadio Olimpico Grande Torino.

Svagheder: Man er lidt som dag og nat i forhold til hjemme og ude, hvor det kun blev til fire sejre på fremmedgræs, og skal Torino det sidste skridt op i tabellen, så kræver det flere vundne kampe på udebane - specielt hvis det skal lykkes at komme ud i Europa igen.

Nøglespillere: Andrea Belotti kommer igen til at score masser af mål i den kommende sæson, og det kan muligvis blive han sidste sæson i Torino-trøjen. Samtidig skal han også spille sig med til VM i Rusland næste sommer. Salvatore Sirigu i målet kommer til at få en vigtig rolle på Torino-mandskabet, og jeg forstår forsat ikke, hvorfor Paris SG valgte at slippe ham.

Bud på straffesparksskytte: Belotti.

Forventede startopstilling: 4-2-3-1: Sirigu- Zappacosta, N`Koulou, Bonifazi, Barreca- Acquah, Baselli - Iago Falque, Ljajic, Berenguer- Belotti.

VERONA

Et år skulle Preben Elkjærs gamle klub kun have i Serie B, før man vendte tilbage igen til Serie A. Det var ikke fordi, det var imponerende igennem hverken hele sæsonen eller foråret, hvor man sluttede på 74 point. Det var det samme pointantal som Frosinone, men man rykkede op, da man var bedst indbyrdes. Et eventuelt playoff-spil havde sikkert ikke givet oprykning.

Man hentede Antonio Cassano i midten af juli, men ti dage senere træk problembarnet fra Bari stikket ud.Han havde hjemve og savnede familien, og det blev til et meget kort ophold i den norditalienske klub, og hans karriere må betegnes som slut.

Verona kommer til at kæmpe hårdt for overlevelse i denne sæson, og den nederste del af tabellen kan i år blive meget tæt. På transfermarkedet har man hentet Hertaux til midterforsvaret hos Udinese, Alessio Cerci på midtbanen er hentet i Atletico Madrid, Buchel kommet til fra Empoli til den centrale midtbane, og Silvestri er hentet i engelske Leeds til målet.

Der venter umiddelbart træner Fabio Pecchia en kæmpestor opgave, når han skal forsøge holde Verona i Serie A. Holdet mangler mere kvalitet, og Pazzini i angrebet er ikke ung længere, og 30-årige Alessio Cerci har knap spillet i de seneste tre sæsoner. Det ligner en meget vanskelig opgave for Hellas Verona, og det ligner en returbillet til Serie B.

Kendetegn: Man har en rigtig god 12. mand på lægterne, og det bliver utrolig vigtig for Hellas Verona at have deres støtte igennem hele sæsonen. Man stod stærkt i det defensive i sidste sæson, og det bliver bestemt også det defensive som i den kommende sæson skal hive masser af point hjem i kampen om overlevelse.

Svagheder: Holdet mangler kvalitet, og det kommer til at give problemer i den kommende sæson, man havde allerede store problemer i foråret i Serie B mod de mindre hold i rækken, og i Serie A er man et af de svageste hold, og man kommer ikke til at være spillestyrende i ret mange kampe som det var tilfælde i den næstbedsterække.

Nøglespillere: Giampaolo Pazzini scorede 23 mål i Serie B i sidste sæson, og han er farlig inde i feltet. Det er ham, de vigtige mål skal komme fra i den kommende sæson. Alessio Cerci havde to fantastiske sæsoner i Torino, hvorefter han blev solgt til Atletico Madrid i sommeren 2014 - siden er det gået ned af bakke, og nu kan han måske finde den tidligere gode form frem.

Bud på straffesparksskytte: Giampaolo Pazzini

Forventede startopstilling: 4-3-3: Silvestre- Romulo, Bianchetti, Heurtaux, Souprayen- Buchel, Fossati, Bessa- Cerci, Pazzini, Verde.

Verona rykker ned til odds 3,00 hos Bet365*

Verona mangler kvalitet på holdet, og det forventes, at de får det svært i Serie A. De rykkede kun direkte op på en bedre målscore, og det er langt fra sikker, at de havde rykket op, hvis de skulle have været en del af play off-spillet. Verona starter hjemme med Napoli, hvorefter det er Crotone på udebane, og så Fiorentina på hjemmebane. 

UDINESE

Friuli-mandskabet startede ikke gået i sidste sæson, men efter Luigi Delneri kom til i oktober, blev tingene meget bedre, og man sluttede sæsonen på en trettendeplads - med tretten point ned til Empoli, som blev tredjesidst i tabellen. Man er dog blev svækket en del hen over sommeren, og man har brug for forstærkninger, hvis man ikke skal komme i problemer i den kommende sæson.

Colombianske Zapata er tilbage i Napoli efter end lejeopholdet og Felipe og Heuartaux er væk i forsvaret. Man har hentet Nuytinck i belgiske Anderlecht til midterforsvaret, Pezzella er kommet til fra Palermo som venstreback, og Kevin Lasagna er hentet i Carpi til angrebet. Man skulle dog være meget interesseret i at hente Pavoletti til angrebet fra Napoli ifølge flere italienske medier.

Udineses mål er overlevelse, og sæson efter sæson lykkes det for norditalienerne at overleve, og det skulle også gerne være tilfældet i den kommende sæson, hvor mandskabet virker en tand bedre end samtlige oprykkere. Det bør tale til Udinese fordel, inden sæsonen er startet.

Karnezis i målet rygtes til Napoli, schweiziske Widmer på højrebacken er der også flere klubber, som er ude efter, og derfor skal man ikke afskrive, at man kommer til at miste disse to profiler, inden markedet lukker. Udinese er dog ikke færdig på transfermarkedet endnu, og de er kendt for at hente godt ind i de sidste dage, før markedet lukker.

Kendetegn: Man har haft viljen og troen på overlevelse de sidste par sæsoner, selvom det til tider har set sort ud. Specielt i foråret gjorde man det rigtig godt på Dacia Arena, hvor det kun blev til tre nederlag for Udinese-mandskabet. Det bliver også her, at man kommer til at hente de fleste point i den kommende sæson.

Svagheder: Offensivt mangler man mere kvalitet. Lasagna og Thereau er ikke nok i angrebet over en hel sæson, og man havde store problemer i sidste sæson på udebane, hvor det kneb med at hente point. Det bør kunne blive bedre i den denne sæson.

Nøglespillere: 34-årige franske Thereau har scoret 23 mål i de sidste to sæsoner, og han bliver vigtig i den kommende sæson, især nu hvor colombianske Zapata er væk. Danilo i midterforsvaret bliver igen utrolig vigtig, og ham kan Udinese ikke undvære i forsvaret.

Bud på straffesparksskytte: Cyril Thereau

Forventede startopstilling: 4-4-2: Karnezis- Widmer, Danilo, Nuytinck, Pezzella- De Paul, Fofana, Hallfredsson, Jankto - Thereau, Lasagna.